Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget har den 9. februar 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 153, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 153:
Vil ministeren redegøre for, hvad status er for Forsvarets anskaffelse af
lastvogne og transportvogne? Herunder, hvor meget anskaffelsen er
overskredet i både tid og penge og hvornår ministeren forventer, at
køretøjerne er leveret og klar til anvendelse for Forsvaret.
Svar:
Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Forsvarsministeriets
Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), der oplyser følgende:
”Der
er fra kontraktindgåelse i 2017 og frem til februar 2022 leveret
ca. 250 lastvogne og transportvogne i knapt 25 forskellige udgaver,
herunder blandt andet brandbiler, kranbiler og tankvogne. Antallet af
leveringer forventes at stige i de kommende år, og i 2022 modtages
yderligere godt 200 lastvogne. Som udgangspunkt vil lastvognene blive
udleveret til brugerne i Forsvaret og i Beredskabet, umiddelbart efter
de er leveret fra leverandøren Scania Danmark A/S.
Det bemærkes, at de oprindeligt planlagte leverancer af lastvogne er
blevet justeret som følge af Corona-pandemien og afledte konsekven-
ser for Scania med blandt andet at få leveret dele fra underleverandø-
rer. Herudover bemærkes det, at behovet for speciallastvogne har vist
sig større end først antaget. Det har medført, at tiden til design af vari-
anter og opbygning af prototyper forud for serieproduktion er øget.
Kontrakten løber indtil udgangen af maj 2024, hvilket er seneste tids-
punkt for bestilling af lastvogne. Levering af de bestilte lastvogne vil
godt kunne foregå i årene 2025-2026, så længe de er bestilt inden ud-
gangen af maj 2024. Det overvejes løbende, om ovennævnte forhold
vedrørende blandt andet tid til design af speciallastvogne får betydning
for den samlede leverancetid, da levering i rette antal og kvalitet har
prioritet. I den forbindelse undersøges aktuelt mulighederne for en
tidsmæssig forlængelse af kontrakten, så arbejdet med blandt andet
design af varianter kan gennemføres bedst muligt.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
4. marts 2022
THK
2022/001084
344868
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2