Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Peter Juel-Jensen (V) har den 27. januar 2022
stillet følgende spørgsmål nr. 137, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 137:
Er ministeren enig i, at det er at foretrække, at det er ønskescenariet,
at materiellet til vinterberedskabet står fast på Bornholm, jf. artiklen
”Politidirektør
har et ønskescenarie for vinterberedskabet” i Bornholms
Tidende 19. januar 2022?
Svar:
Det er Forsvarets opgave at yde bistand til samfundets beredskab med
transportkapacitet på et 48 timers beredskab i perioden den 1. novem-
ber til 31. marts. Det betyder med andre ord, at Forsvarets opgave er
at hjælpe ambulanceberedskabet og politiet med at komme frem i sne-
vejr, når behovet opstår i vinterhalvåret.
Forsvarskommandoen har det overordnede ansvar for opgaven, der i
praksis udføres af Hæren med støtte fra Hjemmeværnet. Det gælder
også på Bornholm.
Den fremadrettede løsning skal være robust og anvendelig. Borgerne
skal kunne regne med, at Forsvaret træder til, når behovet opstår
–
på
Bornholm som i resten af Danmark. Efter dialog med Forsvarskom-
mandoen er det derfor hensigten at fastholde den nuværende model,
hvor opgaven på Bornholm løses ved anvendelse af køretøjer, der står
fast på øen og bemandes af frivillige soldater fra Det Bornholmske
Hjemmeværn. Forsvarskommandoen ser fremadrettet,
at sneberedskabet på Bornholm videreføres med pansrede køretøjer af
typen Piranha.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
23. februar 2022
THK
2022/000730
339111
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Side 1 af 1