Forsvarsudvalget 2021-22
FOU Alm.del
Offentligt
2523860_0001.png
Folketinget
Forsvarsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. februar 2022
Strafferetskontoret
Peter Nørgaard
2022-0032/08-0052
2298233
Besvarelse af spørgsmål nr. 134 (Alm. del) fra Folketingets Forsvarsud-
valg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 134 (Alm. del), som Folketin-
gets Forsvarsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. januar 2022.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Flyvholm (EL).
Nick Hækkerup
/
Troels Sten Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om ministeren vil forholde sig til, om regeringen påtænker at anvende samme praksis, skulle der opstå en lignende situation med fanger i forbindelse med missionen, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 134 (Alm. del) fra Folketingets Forsvarsudvalg:
”Vil
ministeren forholde sig til, om regeringen påtænker at an-
vende samme praksis, skulle der opstå en lignende situation med
fanger i forbindelse med missionen?”
Svar
:
Min beslutning om at pålægge anklagemyndigheden at meddele tre af
de formodede pirater tiltalefrafald var et ekstraordinært skridt, som
der generelt skal udvises betydelig tilbageholdenhed med at anvende.
Det gælder naturligvis også fremadrettet.
I den konkrete sag var der dog tale om en ekstraordinær situation, hvor
det desværre ikke var muligt at retsforfølge de tre formodede pirater i
nærområdet. Endvidere havde de formodede pirater ingen tilknytning
til Danmark, og den kriminalitet, de var sigtet for, var begået langt fra
Danmark. Der var derfor for disse tre formodede piraters vedkom-
mende ingen reel udsigt til, at de pågældende kom til Danmark, med-
mindre de blev bragt hertil i forbindelse med straffesagen. Vi havde
ingen interesse i at få de pågældende til Danmark, hvor de ville skulle
afsone en eventuel straf, og hvor vi også risikerede, at de ikke efter-
følgende ville kunne udsendes. Henset til omstændighederne omkring
konfrontationen med og pågribelsen af de formodede pirater, herunder
at ingen danske soldater kom til skade som følge af det angreb, som
de formodede pirater var sigtet for, vurderedes yderligere retsforfølg-
ning ikke at være påkrævet af hverken individual- eller generalpræ-
ventive hensyn. Der vurderedes heller ikke at være hensyn til retsfø-
lelsen i Danmark, som med vægt talte for retsforfølgning her i landet.
Samlet set vurderedes der på den anførte baggrund ikke at være væg-
tige almene hensyn, som talte imod tiltalefrafald.
Skulle der i fremtiden opstå en situation, der er tilsvarende ekstraor-
dinær, vil jeg forholde mig konkret til den til den tid.
Side 2/2