Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Anne Valentina Berthelsen (SF) har den 26. ok-
tober 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 13, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 13:
Vil ministeren redegøre for, hvad den gennemsnitlige behandlingstid er
for en sag i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse samt redegøre for,
hvorvidt ministeren har taget eller vil tage tiltag for at nedbringe sags-
behandlingstiden i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse?
Svar:
Spørgsmålet er af meget generel karakter. Jeg har forelagt spørgsmå-
let for Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, som oplyser følgende:
”Forsvarsministeriets
Ejendomsstyrelse følger ombudsmandens ret-
ningslinjer om god forvaltningsskik. Ejendomsstyrelsen behandler i
overensstemmelse hermed sager så hurtigt som muligt.
Hertil kommer, at der foretages en konkret og individuel vurdering af
sagernes prioritet. Ejendomsstyrelsen søger desuden at forventningsaf-
stemme sagsbehandlingen med en eventuel anmoder.
Såfremt der er eksempler på konkrete tilfælde, hvor disse retningslinjer
ikke er fulgt, vil Ejendomsstyrelsen tage hånd om dette.”
Jeg henholder mig til det af Ejendomsstyrelsen oplyste. Jeg har fortsat
tiltro til og en generel forventning om, at departementet og ministeriets
styrelser efterlever tidsfrister og sagsbehandlertider i tråd med god
forvaltningsskik.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
18. november 2021
THK
2021/007629
301310
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Med venlig hilsen
Trine Bramsen
Side 1 af 1