FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om ministeren vil sende en oversigt over, hvilke oplysninger vedr. sikkerhedstruslen fra evakuerede afghanere, der kan gives i hvilke former (offentligt eller fortroligt) og i hvilke fora, til justitsministeren

Forsvarsudvalget 2021-22
FOU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Forsvarsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

30. marts 2022

Sikkerhedskontor I

Tenna Overby

2021-0032/08-0046

2272004

Besvarelse af spørgsmål nr. 112 (Alm. del) fra Folketingets Forsvarsud-

valg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 112 (Alm. del), som Folketin-

gets Forsvarsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. december 2021.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marcus Knuth (KF).

Nick Hækkerup

Michelle Argir Simonsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om ministeren vil sende en oversigt over, hvilke oplysninger vedr. sikkerhedstruslen fra evakuerede afghanere, der kan gives i hvilke former (offentligt eller fortroligt) og i hvilke fora, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 112 (Alm. del) fra Folketingets Forsvarsudvalg:

”I

forlængelse af samrådet i Forsvarsudvalget den 22. december

2021 bedes ministeren sende en oversigt over, hvilke oplysnin-

ger vedr. sikkerhedstruslen fra evakuerede afghanere, der kan

gives i hvilke former (offentligt eller fortroligt) og i hvilke fora.”

Justitsministeriet modtager årligt mange spørgsmål fra Folketingets ud-

valg og medlemmer. Langt størstedelen af svarene bliver offentliggjort på

Folketingets hjemmeside.

Lovgivningens almindelige regler om tavshedspligt er ikke til hinder for,

at en minister videregiver fortrolige oplysninger til Folketinget, dets udvalg

eller enkelte, visse eller alle medlemmer, når oplysningerne efter ministe-

rens skøn må antages at være af betydning for f.eks. parlamentarisk kontrol.

Dette vil typisk ske i form af såkaldte fortrolige besvarelser, hvor Folketin-

get i forbindelse med besvarelsen gøres opmærksom på, at svaret indeholder

fortrolige oplysninger, som det kan være strafbart at videregive.

Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne er oprettet med

det formål at have indseende med efterretningstjenesterne, jf. § 1, stk. 1, i

lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjene-

ster (UET-loven). Udvalget udgøres af fem folketingsmedlemmer udpeget

af de folketingspartier, som har sæde i Folketingets Præsidium, jf. UET-

lovens § 1, stk. 2.

Efter UET-lovens § 2, stk. 2-4, holder regeringen udvalget orienteret om

væsentlige omstændigheder af sikkerhedsmæssig karakter eller vedrørende

udenrigspolitiske spørgsmål, som er af betydning for efterretningstjenester-

nes virksomhed. Regeringen giver på udvalgets anmodning oplysninger om

efterretningstjenesternes virksomhed, og udvalget kan anmode justitsmini-

steren og forsvarsministeren om at foranledige, at cheferne for henholdsvis

politiets og forsvarets efterretningstjeneste er til stede i forbindelse med et

udvalgsmøde med henblik på at besvare spørgsmål. Orienteringen af udval-

get sker under hensyntagen til de særlige forhold, som gør sig gældende for

efterretningsvirksomhed, jf. UET-lovens § 2, stk. 7.

Side 2/4

Dette er helt fast praksis for enhver regering og følger af den opgaveforde-

ling, der er fastlagt mellem Folketingets udvalg, og som er kommet til ud-

tryk i UET-loven.

Det bemærkes, at skiftende regeringer har haft den praksis, at der i særlige

tilfælde videregives fortrolige oplysninger i forbindelse med orienteringer

af f.eks. visse partiledere. Sådanne orienteringer kan f.eks. omhandle oplys-

ninger af betydning for statens sikkerhed.

I forhold til sikkerhedstruslen fra evakuerede afghanere har Justitsmini-

steriet til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Po-

litiets Efterretningstjeneste (PET), der har oplyst følgende:

”Det

bemærkes indledningsvist, at oplysninger om konkrete sa-

ger eller hvilke skridt PET foretager i forbindelse med sikker-

hedsscreeninger er klassificerede. Det skyldes bl.a., at de perso-

ner, der skal undersøges, ikke skal have mulighed for at vide,

hvordan screeningen foregår.

Center for Terroranalyse i PET vurderer overordnet set, at det er

mindre sandsynligt, at personer, som har bistået danske styrker

eller den danske repræsentation i Afghanistan, abonnerer på en

militant islamistisk ideologi.

Som det fremgår af

PET’s

seneste Vurdering af Terrortruslen

mod Danmark (VTD), der udkom i marts 2021, er terrortruslen

mod Danmark alvorlig. Evakueringen af repræsentationsansatte

og deres familier har ikke ændret ved denne vurdering.

PET kan ikke inden for rammerne af en folketingsbesvarelse re-

degøre nærmere for efterretningstjenestens arbejde, herunder

spørgsmål om oplysninger, som PET måtte være i besiddelse af,

herunder konkrete oplysninger om efterretningstjenestens kend-

skab til enkeltpersoner.

Det vil således kunne medføre afgørende skadevirkninger for

PET’s virksomhed med bl.a.

at forebygge, efterforske og mod-

virke alvorlige forbrydelser mod statens sikkerhed, hvis

PET’s

arbejdsmetoder og kapacitet bliver udbredt.

Hertil kommer, at PET’s oplysninger

i vidt omfang kommer fra

samarbejdspartnere i ind- og udland, og det er som hovedregel

en forudsætning for modtagelsen af disse oplysninger, at de

alene anvendes til efterretningsmæssig brug og ikke videregives

til andre. PET får også oplysninger fra kilder, hvis sikkerhed

kunne bringes i fare,

hvis PET’s modtagelse af oplysningerne

blev afsløret.

Side 3/4

Hvis PET tilsidesætter hensynet til hemmeligholdelsen af sam-

arbejdspartnere og kilder, vil det ikke blot konkret kunne bringe

kilder eller andre personer i fare, men tillige mere generelt

kunne have den effekt, at PET ikke fremover modtager relevante

oplysninger.”

Side 4/4