Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvarsudvalg har den 21. december 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 102, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Eva Flyvholm (EL).
Spørgsmål nr. 102:
”Ministeren
bedes bekræfte, at alle forsvarets og udenrigstjenestens
udsendte, som får orlov under Open for Business programmet, skal
overholde menneskerettighederne og Folkeretten og ikke bidrage til
overtrædelser heraf. Vil ministeren i bekræftende fald sikre, at dette
skrives til strategien?”
Svar:
Som udgangspunkt er staten det primære retssubjekt under folkeret-
ten, herunder menneskerettighederne. Statslige ansatte kan ifølge de
folkeretlige regler efter omstændighederne i kraft af deres handlinger
og undladelser påføre staten et folkeretligt ansvar.
Forsvarsministeriets Personalestyrelse oplyser, at ansatte, der får tje-
nestefri uden løn (orlov) på Forsvarsministeriets område, fortsat er
ansat i orlovsperioden. Det gælder også for ansatte på orlov i forbin-
delse med Open for Business-programmet. De vil efter omstændighe-
derne kunne handle ansvarspådragende for Danmark.
Forsvarsministeriet er imidlertid ikke bekendt med, at medarbejdere på
orlov skulle have begået overtrædelser af (eller medvirket til overtræ-
delser af) Danmarks folkeretlige forpligtelser, herunder menneskeret-
tighederne, og jeg ser derfor ikke umiddelbart anledning til at ændre
på Open for Business-strategien.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
14. januar 2022
THJ
2021/009116
326180
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Med venlig hilsen
Trine Bramsen
Side 1 af 1