Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
2512648_0001.png
Dato:
10. januar 2022
Kontor:
Politikontoret
Sagsbeh: Martine Cecilie Lund Fre-
deriksen
Sagsnr.: 2021-0035-0261
Dok.:
2195422
UDKAST TIL TALE
til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål D fra Folketingets Fi-
nansudvalg den 12. januar 2022.
Samrådsspørgsmål D:
”Hvad er ministerens reaktion på den kritik, som er rejst i forhold til
politiets patruljering og overvågningskameraer i Rigsrevisionens be-
retning 2/2021?”.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V).
Side 1/9
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd om Rigsrevisionens kritik af politiets patruljering m.v., til justitsministeren
[Indledning]
Tak for ordet.
Inden jeg går i dybden med mine overvejelser om Rigs-
revisionens undersøgelse, vil jeg gerne understrege, at
det fra første færd har været afgørende for regeringen at
styrke trygheden i samfundet og få politiet tættere på bor-
gerne.
Vi har bl.a. investeret massivt i opsætning af overvåg-
ningskameraer for at give politiet bedre efterforsknings-
muligheder og styrke trygheden.
Med den seneste flerårsaftale for politi og anklagemyn-
dighed styrker vi endvidere politiets tilstedeværelse i
hele Danmark.
Det gør vi bl.a. med 20 nye nærpolitienheder, 110 ekstra
lokalbetjente frem mod 2023 og ca. 100 ekstra patrulje-
vagter á 8 timer om ugen.
Derudover sikrer vi en mere robust politistyrke ved at til-
føre 450 ekstra betjente til korpset.
Side 2/9
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd om Rigsrevisionens kritik af politiets patruljering m.v., til justitsministeren
De ekstra patruljer gør det muligt for politiet at være til
stede i aften- og nattetimerne eller på andre tidspunkter,
hvor det lokale politi vurderer, at behovet er størst.
Regeringen har med andre ord taget væsentlige skridt for
at sikre danskernes tryghed.
Og hvorfor nævner jeg det i denne sammenhæng? Det
gør jeg, fordi det at sikre tryghed er centralt for mig som
justitsminister – og det er bl.a. i det lys, at mine overve-
jelser om Rigsrevisionens beretning skal ses.
[Rigsrevisionens undersøgelse]
Som det også fremgår af min redegørelse til Statsreviso-
rerne – som er oversendt til Folketingets Retsudvalg den
20. december 2021 – er jeg nemlig ikke enig i den kritik,
som Rigsrevisionen rejser i sin beretning.
Det skyldes, at jeg på en række afgørende punkter er
uenig i grundlaget for Rigsrevisionens undersøgelse. Det
samme er Rigspolitiet. Det vil jeg redegøre nærmere for
i det følgende.
Side 3/9
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd om Rigsrevisionens kritik af politiets patruljering m.v., til justitsministeren
2512648_0004.png
Rigsrevisionens mål med undersøgelsen er at vurdere,
om Justitsministeriet har sikret to ting:
1. om politiet udfører målrettet patruljering, og
2. om politiet har placeret overvågningskameraer i det
offentlige rum, så kameraerne har den størst mulige
effekt på bekæmpelse af utryghedsskabende gade-
kriminalitet.
[Patruljering]
I forhold til det første punkt om patruljering finder Rigs-
revisionen, at politiets patruljering er ineffektiv.
Det når Rigsrevisionen frem til, fordi patruljeringen ikke
følger den model for målrettet patruljering, som Rigsre-
visionen selv har opstillet i forbindelse med udarbejdel-
sen af beretningen.
Modellen indebærer, at politiets samlede patruljering
skal foregå ved at fordele patruljebilernes tid proportio-
nalt med, hvordan anmeldelserne fordeler sig i politi-
kredsen.
Med andre ord mener Rigsrevisionen, at mange anmel-
delser i en større by skal føre til meget patruljeringstid,
Side 4/9
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd om Rigsrevisionens kritik af politiets patruljering m.v., til justitsministeren
mens ingen anmeldelser i et yderområde skal føre til in-
gen patruljering.
Denne model, som Rigsrevisionen har opstillet, er efter
min vurdering for simpel – patruljeringen kan ikke alene
planlægges ud fra, hvor der sker anmeldelser.
Når der skal opstilles en model for politiets patruljering,
skal der efter min opfattelse tages højde for, at politiets
patruljering skal tilgodese beredskabets
samlede
opgave-
løsning.
Det er politiets førsteprioritet at have korte responstider
ved udrykninger. Dernæst skal politiets ressourcer bru-
ges balanceret i forhold til beredskabets øvrige opgaver,
herunder at udføre tryghedsskabende patruljering.
Politiet kan altså ikke kun have fokus på at patruljere i
områder med mange anmeldelser. Politiet skal også være
tilgængelig for borgere, forebygge kriminalitet, være
synlige og tryghedsskabende.
Politiet udfører også efterforskningsbaseret patruljering.
F.eks. kan et knivstikkeri mellem personer i bandemiljøet
Side 5/9
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd om Rigsrevisionens kritik af politiets patruljering m.v., til justitsministeren
være udtryk for en spirende bandekonflikt og give anled-
ning til, at politiet i en periode patruljerer massivt i et be-
stemt område. Dette selvom der måske kun er anmeldt en
enkelt sag i det pågældende område.
Rigsrevisionens undersøgelse tager således ikke i til-
strækkeligt omfang højde for det faktum, at politiet skal
løse
en række
vigtige opgaver på samme tid.
[Overvågningskameraer]
Så vil jeg rette mig mod overvågningskameraerne. Her
konkluderer Rigsrevisionen, at politiet ikke har udvalgt
lokationer til opsætning af overvågningskameraer, som
har ført til størst mulig effekt på bekæmpelsen af utryg-
hedsskabende gadekriminalitet.
Rigsrevisionens analyse viser, at en mere optimal opsæt-
ning af kameraer kunne have dækket ca. 140 pct. flere
anmeldelser.
Hvis kameraerne var blevet opsat de steder, hvor der er
mest gadekriminalitet, kunne politiet således – ifølge
Rigsrevisionen – have opnået mellem 660 og 1.920 flere
sigtelser på et år.
Side 6/9
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd om Rigsrevisionens kritik af politiets patruljering m.v., til justitsministeren
Igen har Rigsrevisionen på den måde snævert vurderet
politiets indsats ud fra, om kameraerne er placeret dér,
hvor der er flest anmeldeler om gadekriminalitet.
Det har Rigsrevisionen gjort med henvisning til Finans-
lovsaftalen for 2018. Det fremgår imidlertid også af den
aftale, at kameraerne skulle opsættes de steder, hvor der
er behov for en tryghedsskabende indsats.
Rigsrevisionens undersøgelse tager således ikke højde
for det forhold, at kameraernes tryghedsskabende effekt
også
var en del af de politiske mål, der blev fastsat i Fi-
nanslovsaftalen for 2018.
Kameraerne er et meget vigtigt værktøj mod utryghed.
Netop derfor er overvågningskameraerne ikke udeluk-
kende opsat, hvor der er flest anmeldelser om gadekrimi-
nalitet eller for at skaffe så mange sigtelser som muligt.
De er også opsat med henblik på at skabe tryghed i om-
råder, hvor politiet og kommunerne har fundet det rele-
vant. Denne indsats afspejles ikke i undersøgelsen.
Side 7/9
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd om Rigsrevisionens kritik af politiets patruljering m.v., til justitsministeren
[Afrunding]
Der er således mange hensyn at tage, når politiet skal
planlægge og prioritere ressourcerne. Politiets indsats
kan derfor ikke anskues ud fra enkelte parametre, men
bør tage højde for politiets mange og forskelligartede op-
gaver.
Jeg mener, at politiet håndterer opgaven med at opsætte
overvågningskameraer og patruljere på en tilfredsstil-
lende måde, når man tager politiets samlede opgaveløs-
ning og hensigten bag de politiske aftaler i betragtning.
Jeg er dog enig med Statsrevisorerne i, at det er relevant,
at politiet ved opsætning af yderligere overvågningska-
meraer i efterforskningsøjemed tager højde for den vi-
den, der foreligger om kameraernes effekt. Rigspolitiet
vil inddrage denne viden ved fremtidige beslutninger om
opsætning af overvågningskameraer.
Mine overvejelser af kritikken ændrer selvfølgelig ikke
på mit og regeringens store fokus på at sikre danskernes
tryghed i samfundet. Det er fortsat en af regeringens ab-
solutte topprioriteter.
Side 8/9

Side 9/9