Transportministeren
Finansudvalget
Folketinget
21. januar 2022
2022-56
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Finansudvalget har i brev af 3. januar stillet mig følgende spørgs-
mål (FIU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V).
Spørgsmål nr. 94:
Vil ministeren oplyse hvad departementet og ministeren konkret
har gjort af tiltag for at sikre kvaliteten i byggestyring og fremdrift
af Niels Bohr-bygningen siden samrådet den 23. februar 2021 og
herunder udarbejde en kronologisk oversigt over de konkrete til-
tag?
Svar:
Siden Transportministeriet overtog ansvaret for statens kontor- og
universitets-ejendomme i 2015 har der været fokus på at indføre de
styringsprincipper, der anvendes på statens store infrastrukturpro-
jekter, til også at finde anvendelse på bygningsområdet.
Det er blandt andet kommet til udtryk ved implementering af Ny
Anlægsbudgettering på Bygningsstyrelsens projekter. Det indebæ-
rer blandt andet en mere systematisk tilgang til at afsætte reserver,
og at der bliver gennemført eksterne granskninger før projekter
igangsættes.
Ansvaret for blandt andet Niels Bohr Bygningen er ligeledes tidli-
gere blevet overdraget fra Bygningsstyrelsen til Vejdirektoratet.
Det har overordnet været min vurdering at yderligere mere grund-
læggende organisatoriske ændringer i håndteringen af projektet
ville risikere at være kontraproduktive i forhold til det væsentligste
mål, nemlig at få bygningen færdiggjort hurtigst muligt.
I stedet bad jeg i forlængelse af min orientering af finansudvalget
den 7. juni 2021 mit departement om at intensivere dialogen med
Vejdirektoratet i form af et ugentligt møde med Vejdirektoratets
anlægsdirektør om status for byggeriets tidsplan, overdragelse til
KU og projektets økonomi.