Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
2470474_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1. november 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 9 (Alm. del) af 15. oktober
2021 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)
Spørgsmål
Det fremgår af tabel 1 i svaret på FIU alm del spørgsmål 311 (2020-21), at
beskæftigelsesvirkningen af 110 pct. dagpenge til ufaglærte der uddanner sig er
negativ i alle år frem mod 2030, men at den varige beskæftigelsesvirkning er positiv.
Vil ministeren oplyse i hvilket år beskæftigelseseffekten går fra at være negativ til at
være positiv, og i hvilket år den akkumulerede beskæftigelseseffekt bliver positiv?
Svar
Af besvarelsen af FIU spørgsmål 311 (2020-2021) fremgår de skønnede effekter
af at permanentgøre den nugældende midlertidige ordning, som giver mulighed
for uddannelsesløft på 110 pct. af den hidsigt dagpengesats. Den midlertidige
ordning udløber i 2022. Det vil sige, at der skønnes over en permanentgørelse fra
2023 og frem. Det skønnes at indebære merudgifter på 0,3 mia. kr. i 2023 stigende
til 0,4 mia. kr. i 2024. Varigt skønnes der merudgifter på 0,1 mia. kr.
Den forudsatte negative arbejdsudbudsvirkning skønnes størst i starten, da de
ikke opvejes af opkvalificeringseffekter. I takt med at ledige løftes fra et ufaglært
til faglært uddannelsesniveau forventes en opkvalificeringseffekt, hvilket medfører
en stigning i beskæftigelsesomfanget. Virkningen forventes at akkumulere, i takt
med at flere årgange gennemfører et uddannelsesløft.
De beregningstekniske antagelser medfører, at beskæftigelsesvirkningen er positiv
fra omkring 2043 og frem. I 2052 skønnes forslaget at være fuld indfaset. Den
akkumulerede beskæftigelseseffekt henover årene fra 2023 vil med de givne
forudsætninger være positiv fra omkring 2068.
Skønnene tager udgangspunkt i en række beregningstekniske antagelser,
jf. også be-
svarelse af FIU 430 (2020-2021).
Virkningerne er således behæftet med væsentlig
usikkerhed.
Det bemærkes, at man i regi af
Danmark kan mere I
har lagt op til, at muligheden
for uddannelsesløft på 110 pct. af den hidtidige dagpengesats permanentgøres for
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, i hvilket år beskæftigelseseffekten går fra at være negativ til at være positiv, til finansministeren
Side 2 af 2
udvalgte erhvervsuddannelser. Konkret foreslås det, at muligheden videreføres fo-
reløbigt i tre år og evalueres inden udløb med henblik på eventuelle justeringer i
brugen af ordningen. Evalueringen vil være en anledning til systematisk at ind-
samle erfaringer af ordningen.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister