Transportministeren
Finansudvalget
Folketinget
21. januar 2022
2022-56
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Finansudvalget har i brev af 3. januar 2022 stillet mig følgende
spørgsmål (FIU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V).
Spørgsmål nr. 83:
Kan ministeren oplyse om der ikke er nogle af brandlukningerne
på Niels Bohr-bygningen, som oprindeligt er udført korrekt efter
aftalte specifikationer fra de brandtekniske myndigheder – og i be-
kræftende fald, hvor mange korrekt udførte brandlukninger der er
tale om?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, som oplyser føl-
gende:
”Der er naturligvis, et endog stort antal, korrekte udførte brandluk-
ninger på Niels Bohr Bygningen, men det løbende tilsyn registrerer
kun fejlbehæftede og mangelfulde brandlukninger.
Der foreligger således ikke sammentælling af, hvor mange brand-
lukninger som var udført korrekt i første omgang, da det ikke er en
sædvanlig opgave på en byggesag at optælle, hvor meget som er ud-
ført korrekt.
Det store antal fejlbehæftede brandlukninger er dog koncentreret i
brandsikre gipsvægge og etageadskillelser ved laboratorierne hvor
kravene er høje. Det er for disse brandlukninger, at der er foretaget
100 pct. kontrol. Ved denne type brandlukninger i de nævnte om-
råder, er der konstateret fejl og mangler på ca. 10.000 brandluk-
ninger, mens ca. 800 har været udført efter forskrifterne allerede
fra start.
I resten af byggeriet er alle lukninger udført korrekt hvor eventu-
elle fejl er fanget i det normale kontrolregime og udbedret.”