Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
2517259_0001.png
Transportministeren
Finansudvalget
Folketinget
21. januar 2022
2022-56
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Finansudvalget har i brev af 3. januar 2022 stillet mig følgende
spørgsmål (FIU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V).
Spørgsmål nr. 82:
Brandlukningerne på Niels Bohr-bygningen er lavet af 4 forskellige
entreprenører. Kan ministeren oplyse hvorfor det er alle fire entre-
prenører, som har lavet fejl og ikke har levet op til aftalte specifika-
tioner for kvaliteten af brandlukningerne?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, som oplyser føl-
gende:
”Brandlukningerne på Niels Bohr Bygningen er ikke alene udført af
fire forskellige entreprenører. Som det fremgik af orienteringen,
der blev fremsendt til udvalget den 26. august 2021, er brandluk-
ningerne lavet af i alt 10 entreprenører samt deres underentrepre-
nører.
Vejdirektoratet har derimod indhentet i alt fire nye specialistfir-
maer til at overtage den omfattende afhjælpningsindsats over de op
mod 10.000 fejludførte brandlukninger.
Vejdirektoratet kan ikke forklare, hvorfor entreprenørerne ikke har
kunnet levet op til de officielle standarder samt de gældende krav
til materialer og krav til dokumentation - der i øvrigt gælder for de
fleste byggerier, hvor komponenter føres gennem brandklassifice-
rede vægge eller dæk.
Vejdirektoratets erfaringer fra de andre byggeprojekter, som Vejdi-
rektoratet har fået overdraget bygherreansvar for, viser, at entre-
prenørerne har en anden tilgang til problemer med brandluknin-
ger. På disse byggeprojekter har tilsynet kunnet konstatere lig-
nende problemer med brandlukningerne. Men i modsætning til
forløbet på Niels Bohr Bygningen, har entreprenørerne – i nogle
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om, hvorfor det er alle fire entreprenører, som har lavet fejl og ikke har levet op til aftalte specifikationer for kvaliteten af brandlukningerne, til transportministeren
2517259_0002.png
Side 2/2
tilfælde de selvsamme som på Niels Bohr Bygningen - rettet op på
deres udførelses- og dokumentationspraksis, og får nu i fuldt om-
fang udbedret manglerne, så det ikke får betydning for tidsplanen
for disse byggerier.”
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht