FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 71: MFU spm. om effekterne på de offentlige finanser, arbejdsudbud og BNP i 2030 af tiltag ifm. SU'en, til finansministeren

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

18. januar 2022

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 71 (Alm. del) af 14.

december 2021

Spørgsmål

Vil ministeren beregne effekterne på de offentlige finanser (både umiddelbart pro-

venu, provenu efter tilbageløb og provenu efter tilbageløb og adfærd), arbejdsud-

bud og BNP i 2030 af nedenstående tiltag?

SU’en reduceres med 35

pct. for alle på videregående uddannelser. Lånemulighe-

derne forøges tilsvarende, så man har mulighed for at opnå samme købekraft som

i dag.

- Der indføres et uddannelsesfradrag, som har samme udformning som det eksi-

sterende jobfradrag, dog således at uddannelsesfradraget har en årlig skatteværdi

på 16.900 kr. årligt for en person i en gennemsnitskommune, som ikke betaler kir-

keskat. Det svarer til et maksimalt fradrag på ca. 67.600 kr. og en fradragsprocent

på ca. 113 pct. Uddannelsesfradraget gælder for alle, der afslutter en videregående

uddannelse. Man kan modtage uddannelsesfradraget i lige så mange år, som den

afsluttede uddannelse er normeret til. Dvs., at hvis man f.eks. har afsluttet en 5-

årig universitetsuddannelse, kan man få uddannelsesfradraget i 5 år.

- SU begrænses til normeret tid

Svar

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at tiltagene fuldt indfaset i 2030 vil give et

provenu efter skat, tilbageløb og adfærd på ca. 3,0 mia. kr., et øget arbejdsudbud

på 9.600 fuldtidspersoner og en BNP-virkning på ca. 7,0 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Provenu samt virkning på arbejdsudbud og BNP

2030

Mia. kr. (2022-pl)

Umiddelbart provenu (virkning på SU er opgjort efter skat)

Provenu efter skat og tilbageløb

Provenu efter skat, tilbageløb og adfærd

1,6

1,2

3,0

Arbejdsudbudsvirkning (1.000 fuldtidspersoner)

9,6

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 71: MFU spm. om effekterne på de offentlige finanser, arbejdsudbud og BNP i 2030 af tiltag ifm. SU'en, til finansministeren

Side 2 af 4

BNP-virkning

7,0

Anm.: Beløb er afrundet til nærmeste 100 mio. kr. Arbejdsudbud er afrundet til nærmeste 100 fuldtidspersoner.

For beregning af uddannelsesfradrag, er der taget udgangspunt i uddannelsessammensætnignen i

befolkningen i 2018. For adfærdseffekter i de øvrige tiltag er der taget udgangspunkt i

uddannelsessammensætningen i 2019.

Kilde: Egne beregninger.

Nedenfor er den samlede virkning opdelt på hhv. ændringer i reglerne for SU og

indførelsen af det ekstra uddannelsesfradrag.

Reduktion af SU-satsen på videregående uddannelser og SU til normeret studietid

Det er lagt til grund, at SU (ekskl. supplerende tillæg til forsørgere og mennesker

med handicap) fra 1. januar 2022 reduceres med 35 pct. for alle på videregående

uddannelser, og at lånemulighederne forhøjes tilsvarende. Samtidigt reduceres SU

til normeret tid og den overordnede SU-ramme til 5 studieårs SU (58 måneder) og

muligheden for slutlån udvides, så den samlede overordnede ramme fastholdes på

70 måneder. Det er lagt til grund, at disse ændringer vil gælde fra sommeroptaget

2022.

Ændringerne i SU-systemet skønnes fuldt indfaset i 2030 at indebære et umiddel-

bart provenu på ca. 4,1 mia. kr., svarende til et samlet provenu på 5,0 mia. kr. op-

gjort efter tilbageløb og adfærd,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Virkning på den offentlige saldo, arbejdsudbud og BNP af ændringer i SU-systemet, 2022-niveau

2030

Umiddelbar virkning (mia. kr.)

Umiddelbar virkning efter tilbageløb (mia. kr.)

Virkning på strukturel saldo (mia. kr.)

4,1

3,2

5,0

Virkning på strukturelt arbejdsudbud (1.000 personer)

Virkning på strukturelt BNP (mia.kr.)

9,3

6,9

Anm.: Virkningerne er afrudnet til hhv. nærmeste 100 mio. kr. og nærmeste 100 personer. Der er taget udgangspunt

i uddannelsessammensætnignen i befolkningen i 2019.

Kilde: Egne beregninger

Ændringerne i SU-systemet skønnes fuldt indfaset i 2030 at bidrage til en stigning

i arbejdsudbuddet svarende til ca. 9.300 fuldtidspersoner. Det øgede arbejdsudbud

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 71: MFU spm. om effekterne på de offentlige finanser, arbejdsudbud og BNP i 2030 af tiltag ifm. SU'en, til finansministeren

Side 3 af 4

vurderes at afspejle sig i en velstandsvirkning på ca. 6,9 mia. kr. målt ved virknin-

gen på BNP.

Der er til opgørelserne taget udgangspunkt i de beregningstekniske antagelser fra

FIU spørgsmål nr. 12, 13 og 14 (alm. del) af 20 oktober 2021.

Uddannelsesfradrag

Det eksisterende jobfradrag udgør på 4,5 pct. af den del af arbejdsindkomsten før

AM-bidrag og inkl. pension, der overstiger 202.700 kr., dog maks. 2.700 kr. (2022-

niveau). Det maksimale fradrag opnås således ved en arbejdsindkomst før AM-bi-

drag og inkl. pension på 262.700 kr. Fradraget indgår i opgørelsen af grundlaget

for kommune- og kirkeskat, dvs. som et fradrag i den skattepligtige indkomst.

Et uddannelsesfradrag på 67.700 kr. vil have en skatteværdi på 16.900 kr. for en

borger i en gennemsnitskommune, der ikke betaler kirkeskat. Udformes fradraget

så det udgør 113 pct. af den del af arbejdsindkomsten før AM-bidrag og inkl. pen-

sion, der overstiger 262.700 kr., dog maks. 67.700 kr., vil det fulde fradrag blive

optjent over det samme indkomstinterval som det eksisterende jobfradrag.

Uddannelsesfradraget er i denne besvarelse udformet sådan, at alle der afslutter en

kort videregående uddannelse får uddannelsesfradraget i de to efterfølgende skat-

teår (dvs. tilsvarende besvarelserne af Finansudvalgets spørgsmål nr. 12, 13 og 14

(alm. del) af 20 oktober 2021). Fradraget kan således ikke gemmes til senere år i

tilfælde af manglende arbejdsindtægt. Personer, der afslutter en mellemlang vide-

regående uddannelse, kan få fradraget i 4 år, mens bacheloruddannelse giver 3 års

uddannelsesfradrag og afslutning af uddannelse på kandidatniveau giver yderligere

2 år, dvs. i alt 5 år ved afslutning af en kandidatuddannelse.

Det ekstra uddannelsesfradrag skønnes isoleret set at indebære et umiddelbart

provenutab på ca. 2.590 mio. kr., svarende til et samlet provenutab på 1.950 mio.

kr. opgjort efter tilbageløb og adfærd,

jf. tabel 3.

Tabel 3

Virkning på den offentlige saldo, arbejdsudbud og BNP af uddannelsesfradrag med skatteværdi på

16.900 kr., 2022-2030, 2022-niveau

2030

Umiddelbar virkning (mio. kr.)

Umiddelbar virkning efter tilbageløb (mio. kr.)

Virkning på strukturel saldo (mio. kr.)

-2.590

-1.990

-1.950

Virkning på strukturelt arbejdsudbud (personer)

Virkning på strukturelt BNP (mio.kr.)

260

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 71: MFU spm. om effekterne på de offentlige finanser, arbejdsudbud og BNP i 2030 af tiltag ifm. SU'en, til finansministeren

Side 4 af 4

Anm.: Virkningerne er afrudnet til hhv. nærmeste 10 mio. kr. og nærmeste 10 personer. Der er taget udgangspunt i

uddannelsessammensætnignen i befolkningen i 2018.

Kilde: Egne beregninger

Uddannelsesfradraget skønnes til bidrage til en stigning i arbejdsudbuddet sva-

rende til 290 fuldtidspersoner. Det øgede arbejdsudbud vurderes at afspejle sig i

en velstandsvirkning på 90 mio. kr. målt ved virkningen på BNP.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister