Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
2505525_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
20. december 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 51 (Alm. del) af 30.
november 2021 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Kan ministeren oplyse, hvorfor man har valgt en implementeringsstrategi af næste
generation Digital Post baseret på "Big Bang" (Alt og alle går i luften på en gang)?
Svar
I medfør af lov om Digital Post anvises én digital postløsning, hvor borgere og
virksomheder modtager digital post fra offentlige afsendere med retsvirkning, så
snart posten er tilgængelig for modtageren i postløsningen. Lov om Digital Post
giver derved myndighederne ret til at sende meddelelser, dokumenter mv. digitalt
til borgere og virksomheder med retsvirkning for dem.
Af hensyn til borgeres og virksomheders retssikkerhed er det derfor hensigtsmæs-
sigt, at
al
deres post flyttes til den nye løsning, som herefter er den centrale kilde
til at opbevare og til at modtage og sende digital post i gennem. Derved opstår der
ikke tvivl om, at den post, der modtages i Digital Post-løsningen har retsvirkning.
Hvis man skulle have lavet en trinvis overgang, hvor borgere og virksomheder
blev flyttet til den nye løsning i mindre puljer, ville det ud over udfordringer af ju-
ridisk art have medført andre komplikationer af både kommunikativ og teknisk
karakter, som ville have væsentlige afledte økonomiske konsekvenser til følge.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K