Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
2479843_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
15. november 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 8. oktober
2021 stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV)
Spørgsmål
Vil ministeren gøre rede for den gennemsnitlige virkning på de offentlige finanser
for hver person, der går på efterløn, herunder under antagelse af, at vedkom-
mende alternativt ville have fortsat i et fuldtidsjob? Og vil ministeren oplyse, hvis
denne omkostning holdes op mod udgifterne forbundet med aflønning af vel-
færdsmedarbejdere, hvor mange berettigede til at gå på efterløn
–
der vælger ikke
at gå på efterløn
–
ville det så kræve for at finansiere hhv. en folkeskolelærer, en
pædagog og en sygeplejerske?
Svar
Hvis en gennemsnitlig efterlønsberettiget person vælger at arbejde fuld tid fremfor
at gå på efterløn, skønnes det at bidrage til en forbedring af de offentlige finanser
med 280.000 kr.,
jf. tabel 1.
Virkningen på de offentlige finanser afspejler sparede
udgifter til overførselsindkomst, samt netto øget skat og tilbageløb, da arbejdsind-
komsten er højere end efterlønsydelse. Ydermere vil efterlønsberettigede ved fuld-
tidsbeskæftigelse optjene den fulde skattefri efterlønspræmie (en udgift for de of-
fentlige finanser), der udbetales ved folkepensionsalderen. Da efterlønsperioden er
3-årig for personer, der når efterlønsalderen fra 2023 og frem, er virkningen af
den skattefri præmie beregningsteknisk delt med 3 år.
Tabel 1
Gennemsnitlig gevinst for de offentlige finanser pr. år af en efterlønsberettiget person, der vælger
fuldtidsbeskæftigelse frem for efterløn
Saldoforbedring pr. efterlønsmodtager der vælger at fuldtidsbeskæftigelse
frem for efterløn, pr. år
Efter sparet overførsel, skat og tilbageløb
Skattefri efterlønspræmie, fordelt på en 3-årig efterlønsperiode, efter tilbageløb
Samlet virkning pr. år efter skat, tilbageløb og præmie
Kroner, 2022-priser
320.000
40.000
280.000
Anm.: Afrunding til nærmeste 10.000 kr. Den skattefri præmie er fordelt på 3 år svarende til efterlønsperioden for
personer, der når efterlønsalderen fra 2023. For personer, der når efterlønsalderen i 2022 (personer født i 1.
halvår af 1959) er efterlønsperioden dog 3�½ år. Efterlønsydelsen svarer til den skønnede gennemsnitlige
efterlønsydelse for 2022. For lønalternativet er anvendt en årsløn på 444.000 kr. ekskl. forudsætninger om
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om den gennemsnitlige virkning på de offentlige finanser for hver person, der går på efterløn, til finansministeren
2479843_0002.png
Side 2 af 3
arbejdsgiverbetalt pension, da der i skatteberegningen kan ses bort fra det særlige pensionsfradrag af
eventuelle pensionsindbetalinger, da personen kan vælge at indbetale på en aldersopsparing.
Kilde: Forslag til Finanslov for 2022 og egne beregninger.
Værdien af den fulde skattefri præmie vil overstige værdien af de indbetalte efter-
lønsbidrag for en efterlønsberettiget, der vælger at arbejde fuldtid alle årene frem
mod folkepensionsalderen.
1
Der er i opgørelsen derfor taget udgangspunkt i, at
den efterlønsberettigede forbliver i ordningen og vælger skattefri præmie frem for
at melde sig ud og få tilbagebetalt de tidligere indbetalte efterlønsbidrag.
For alle de 3 personalegrupper af velfærdsmedarbejdere der spørges til, er der op-
gjort den samlede gennemsnitlige lønudgift inkl. et beregningsteknisk overhead på
20 pct. ved fuldtidsbeskæftigelse blandt tjenestemænd og overenskomstansatte
(ekskl. elever, fleksjob og ekstraordinært ansatte) i 2020 i kommuner og regioner
baseret på data fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, svarende til
opgørelsen i
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 295 (Alm. del) af 1. juli 2020 stillet
efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V).
I tilfælde af flere stillingskategorier/overens-
komstområder er der lagt et vægtet gennemsnit til grund. På den baggrund vurde-
res ansættelse af en ekstra fuldtidsbeskæftiget lærer at være forbundet med en of-
fentlig merudgift inkl. overhead på 670.000 kr. i 2022-priser, mens en ekstra fuld-
tidsbeskæftiget sygeplejerske indebærer en merudgift på 630.000 kr. og en ekstra
fuldtidsbeskæftiget pædagog indebærer en merudgift på 550.000 kr.,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Årlige lønudgifter inkl. overhead pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder sammenlignet med den
gennemsnitlige gevinst for de offentlige finanser pr. år af en efterlønsberettiget person, der vælger
fuldtidsbeskæftigelse frem for efterløn
Velfærdsmedarbejdere
Lærer
1)
Sygeplejerske
2)
Pædagog
3)
Samlet årsløn inkl. overhead, Andel fuldtidspersoner finansieret pr. efter-
kroner, 2022-priser lønsberettiget, der vælger fuldtidsbeskæftiget
670.000
630.000
550.000
0,42
0,44
0,51
Anm.: Afrunding til nærmeste 10.000 kr. For de 3 grupper af velfærdsmedarbejdere er årslønnen opgjort for fuld-
tidsbeskæftigede tjenestemænd og overenskomstansatte (ekskl. elever, fleksjob og ekstraordinært ansatte) i
2020 i kommuner og regioner. Årslønnen er opgjort som gennemsnitlige månedsløn vægtet ift. antallet af
fuldtidsbeskæftigede fra januar til december 2020. Lønudgiften udgør grundløn, særlig feriegodtgørelse,
pensionsbidrag samt centrale-, lokale- og genetillæg, og der er i beregningen antaget et overhead på 20 pct. af
lønudgiften. Årslønnen for alle 3 grupper er opregnet fra 2020- til 2022-priser med et simpelt prisindeks for
de gennemsnitlige kommunale serviceudgifter ekskl. overførsler.
1)
Omfatter stillingskategorierne børnehaveklasseledere, lærere, timelønnede lærere og øvrige lærere mv. under
overenskomstområdet
lærere m.fl. i folkeskolen og specialundervisning.
2)
Omfatter stillingskategorierne sygeplejersker og ledende sygeplejersker under overenskomstområdet
syge og
sundhedspersonale.
Den fulde skattefri præmie udgør 167.196 kr. i 2022-priser og udbetales ved folkepensionsalderen. På sigt
udgør de indbetalte efterlønsbidrag 187.560 kr. ved 30 års bidrag, svarende til 131.290 kr. efter 30 pct. afgift
ved udmeldelse af ordningen før efterlønsalderen. I 2022 er det dog muligt at udmelde sig afgiftsfrit med kon-
tant tilbagebetaling som et element i
Aftale om ny ret til tidlig pension
(oktober 2020). Personer, der når efterløns-
alderen i 2022, har imidlertid kun betalt efterlønsbidrag i ca. 22�½ år svarende til ca. 140.000 kr. skattefrit, hvil-
ket er mindre end den fulde præmie.
1
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om den gennemsnitlige virkning på de offentlige finanser for hver person, der går på efterløn, til finansministeren
Side 3 af 3
3)
Omfatter stillingskategorien pædagoger under overenskomstområderne
pædagogisk personale i
daginstitutioner/klub/ skolefritidsordninger, pædagogisk personale i forebyggende og dagbehandlende område, pædagogisk
personale i særlige stillinger.
Kilde: Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) og egne beregninger.
Det forudsættes, at ved ansættelse af en ekstra velfærdsmedarbejder fortrænger
den ekstra offentligt ansatte blot en tilsvarende privat ansat, idet arbejdsudbuddet
er uændret. Det lægges til grund, at den ansatte alternativt ville have været i be-
skæftigelse til en tilsvarende løn. Der regnes derfor ikke skat og tilbageløb af løn-
udgiften, da denne netto er uændret.
Baseret på ovenstående vurderes en efterlønsberettiget, der vælger fuldtidsbeskæf-
tigelse frem for efterløn, at kunne finansiere i gennemsnit ca. enten 0,42 lærere,
0,44 sygeplejesker eller 0,51 pædagoger. Dermed kan det vurderes, at hvis to efter-
lønsberettigede vælger fuldtidsbeskæftigelse frem for at overgår til efterløn, vil det
kunne finansiere ansættelse af en ekstra pædagog. Tilsvarende vil ni efterlønsbe-
rettigede, der vælger fuldtidsbeskæftigelse frem for efterløn, kunne finansiere an-
sættelse af fire ekstra sygeplejersker. Endelig kan fem efterlønsberettigede, der
vælger fuldtidsbeskæftigelse frem for efterløn, finansiere ansættelse af to ekstra læ-
rere.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister