FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 489: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 21. september 2022 om leverandører der har benyttet ulovlig arbejdskraft, til justitsministeren

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt

Dato:

Sagsnr.:

Dok.:

21. september 2022

2022-0035-0312

2535878

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål X og Y fra Folketingets

Finansudvalg den 6. maj 2022

Samrådsspørgsmål X

”Vil ministeren redegøre for, hvorfor Domstolsstyrelsen, som den eneste

statslige institution, ikke har opsagt samarbejdet med en leverandør, der

har benyttet ulovlig arbejdskraft? Der henvises til finansministerens oplys-

ninger under besvarelsen af FIU alm. del - samrådsspørgsmål P den 5. maj

2022 og artiklen "B.T. afslører: Stort sikkerhedsbrud i staten - ti personer

anholdt" bragt i B.T. den 23. marts 2022.”

Samrådsspørgsmål Y

”Vil ministeren redegøre for, hvordan Justitsministeriet arbejder med at

sikre, at uvedkommende hverken i fysisk eller elektronisk form får adgang

til fortrolige og/eller personfølsomme oplysninger?”

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V) og Hans

Andersen (V).

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 489: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 21. september 2022 om leverandører der har benyttet ulovlig arbejdskraft, til justitsministeren

[Indledning]

Tak for ordet og tak til spørgerne.

Sagen drejer sig om blandt andet sikkerhedsbrud og om

ulovlig udenlandsk arbejdskraft i forbindelse med leve-

ring af rengøringsydelser til staten.

Det er forhold, som regeringen tager meget alvorligt.

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at brugen af ulovlig

arbejdskraft er fuldstændigt uacceptabelt. Det er et pro-

blem, vi skal bekæmpe, for det undergraver vores ar-

bejdsmarked og i sidste ende vores fælles velfærd.

Og det er selvfølgelig også afgørende, at uvedkommende

ikke får adgang til oplysninger, de ikke skal have adgang

til.

Derfor er jeg glad for muligheden for at drøfte de forhold

med udvalget i dag.

[Samrådsspørgsmål X om hvorfor Domstolsstyrelsen

og retterne ikke har opsagt samarbejdet med leveran-

døren]

Finansministeren redegjorde den 5. maj her i Finansud-

valget for den politiindsats og det forløb, som ledte frem

til ophævelsen af rammeaftalen og leveringsaftaler med

Rengoering.com A/S. Jeg skal ikke gentage finansmini-

sterens redegørelse her i dag.

Jeg vil i stedet besvare spørgsmålet om, hvorfor Dom-

stolsstyrelsen og retterne ikke har fundet grundlag for at

ophæve leveringsaftaler med Rengoering.com A/S, og

spørgsmålet om, hvordan Justitsministeriet arbejder med

at sikre, at uvedkommende hverken i fysisk eller elektro-

nisk form får adgang til fortrolige og/eller følsomme per-

sonoplysninger.

Før jeg går videre, er det dog nødvendigt at slå nogle

grundlæggende pointer fast omkring Domstolsstyrelsens

og domstolenes særlige stilling i forhold til justitsmini-

steren.

[Om Domstolsstyrelsen og domstolenes særlige stil-

ling]

Som bekendt er den dømmende magt efter grundloven

henlagt til domstolene, og domstolene er derfor uaf-

hængige.

Det indebærer blandt andet, at domstolenes dømmende

virksomhed er beskyttet mod generelle instrukser og tje-

nestebefalinger.

Den særlige stilling indebærer også, at Domstolsstyrel-

sen ikke – som andre typiske styrelser – er underordnet

et ministerielt departement. Det er en selvstændig stats-

institution, som er oprettet ved lov og har sin egen besty-

relse.

Hverken jeg som justitsminister eller Justitsministeriet

har instruktionsbeføjelse over for styrelsen – og heller

ikke over for de enkelte retter. At Domstolsstyrelsen ikke

er underordnet Justitsministeriet betyder også, at justits-

ministeren og Justitsministeriet efter loven ikke skal føre

løbende tilsyn med Domstolsstyrelsens virksomhed, og

at styrelsens afgørelser ikke kan påklages til Justitsmini-

steriet.

Domstolsstyrelsen blev i sin tid oprettet ved lov netop for

at understrege domstolenes selvstændige og uafhængige

stilling i forhold til Justitsministeriet. Og med loven mar-

kerede Folketinget helt enkelt det grundlæggende princip

om adskillelse af den dømmende magt fra den udøvende

magt.

[Samrådsspørgsmål X om Domstolsstyrelsens samar-

bejde med Rengoering.com]

Derfor:

Når jeg nu vender mig mod det første samrådsspørgsmål

om Domsstolsstyrelsens samarbejde med Rengoe-

ring.com, vil jeg – af respekt for Domstolsstyrelsens og

domstolenes særlige stilling – afholde mig fra at udlægge

sagen med mine egne ord. I stedet vil jeg læse den udta-

lelse op, som Domsstolsstyrelsen har sendt mig til brug

for samrådet her i dag.

Udtalelsen lyder sådan:

”Domstolsstyrelsen har til brug for styrelsens udtalelse

indhentet bidrag fra de retter, der har indgået leverings-

aftale med Rengoering.com.

Både Domstolsstyrelsen og retterne er som statslige

myndigheder forpligtet til at anvende aftaler i Statens

Indkøbsprogram.

Leveringsaftalerne

med

Rengoe-

ring.com blev indgået i 2020 på baggrund af miniudbud

foretaget under Økonomistyrelsens forpligtende ramme-

aftale for rengøring. I disse miniudbud afgav Rengoe-

ring.com de bedste tilbud ud fra rammeaftalens evalue-

ringskriterier, hvorefter Domstolsstyrelsen og retterne

var forpligtede til at indgå leveringsaftaler med Rengoe-

ring.com som leverandør.

Leveringsaftalerne udgør juridisk bindende aftaler, der

regulerer forholdet og vilkårene mellem Domstolsstyrel-

sen og retterne som kunde og Rengoering.com som leve-

randør. Et af de på forhånd fastlagte vilkår i leveringsaf-

talerne er, at de er uopsigelige i deres løbetid. Selve lø-

betiden er af retterne og Domstolsstyrelsen udfyldt til at

være indtil overgangen til Statens Facility Management

og for en enkelt rets vedkommende indtil flytning til nyt

domicil.

Der er således ikke hjemmel i leveringsaftalerne til at op-

sige aftalerne til et tidligere tidspunkt end deres kontrakt-

mæssigt fastsatte udløb.

Både den overordnede rammeaftale og de underliggende

leveringsaftaler kan derimod ophæves, hvis der forelig-

ger væsentlig misligholdelse fra leverandørens side.

Det fremgår dog eksplicit af rammeaftalen, at ophævelse

af rammeaftalen ikke har virkning for de på ophævelses-

tidspunktet allerede indgåede leveringsaftaler.

Ophævelse af en leveringsaftale forudsætter således, at

der foreligger væsentlig misligholdelse af den konkrete

leveringsaftale.

Domstolsstyrelsen og retterne ser med meget stor alvor

på de forhold, som gav anledning til sagen.

Da sagen kom frem, og Økonomistyrelsen ophævede

rammeaftalen, undersøgte Domstolsstyrelsen og retterne,

om også deres leveringsaftaler skulle være ramt af væ-

sentlig misligholdelse. Domstolsstyrelsen og retterne gav

– på linje med andre statslige institutioner – mandat til,

at Økonomistyrelsen kunne forhandle en forligsmæssig

aftale på retternes vegne med Rengoering.com om at af-

slutte leveringsaftalerne efter gensidig overenskomst.

Imidlertid lykkedes det ikke for Økonomistyrelsen at

indgå den varslede forligsaftale.

Domstolsstyrelsen er ikke bekendt med, at der er benyttet

ulovlig arbejdskraft i forbindelse med, at Rengoe-

ring.com har udført rengøringsopgaver hos Domstolssty-

relsen eller retterne.

Der er efter Domstolsstyrelsens vurdering derfor ikke ju-

ridisk grundlag for at ophæve Domstolsstyrelsens og

retternes leveringsaftaler med Rengoering.com under

henvisning til anvendelse af ulovlig arbejdskraft.

Det kan oplyses, at der på domstolenes område var 11

retter foruden Domstolsstyrelsen, der indgik leveringsaf-

tale med Rengoering.com i 2020. Heraf er Domstolssty-

relsen og to retter ved udgangen af april 2022 overgået

til Statens Facility Management, der inkluderer rengø-

ring. Desuden er en enkelt ret flyttet i nyt domicil, hvor

rengøring er inkluderet i bygningsoperatørens drift af

bygningen. Domstolsstyrelsen og disse tre retter har der-

for ikke længere aftaler med Rengoering.com.

Tilbage er otte retter, der stadig har leveringsaftaler med

Rengoering.com. Disse aftaler udløber ved retternes

overgang til Statens Facility Management, bølge 3, der

udbydes af Bygningsstyrelsen i 2023.

Domstolsstyrelsen og retterne ser som anført med meget

stor alvor på de forhold, som gav anledning til sagen, og

Domstolsstyrelsen har opfordret retterne til at udvise

øget agtpågivenhed, herunder intensivere kontrollen med

rengøringspersonalet og leverandørens efterlevelse af

sikkerhedskrav. Såfremt der opstår alvorlige og doku-

menterbare tilfælde af brud på en leveringsaftale, vil

Domstolsstyrelsen anbefale den enkelte ret at vurdere,

om der er grundlag for at ophæve leveringsaftalen.”

Og her slutter udtalelsen fra Domstolsstyrelsen.

Som jeg allerede har været inde på, finder jeg det som

justitsminister rigtigst, at jeg ikke forholder mig nærmere

til indholdet af den udtalelse fra Domsstolsstyrelsen, som

jeg netop har læst op.

Når det er sagt, noterer jeg mig, at styrelsen på baggrund

af sagen har opfordret retterne til øget agtpågivenhed og

en intensiveret kontrol med rengøringspersonalet og le-

verandørens efterlevelse af sikkerhedskrav. Jeg må sige

– og så langt tør jeg godt at gå – at det, synes jeg, er helt

på sin plads i denne her sag.

Jeg vil samtidig gerne understrege, at regeringen tager

spørgsmålet om brugen af ulovlig arbejdskraft meget al-

vorligt.

Med min egen baggrund som murersvend er jeg ikke

dybt overrasket over, at det foregår. Desværre. Og der

ligger en politisk opgave i at sætte effektivt ind mod dem,

der benytter ulovlig arbejdskraft eller groft udnytter

udenlandsk arbejdskraft.

Jeg kan derfor heller ikke lade være med at nævne, at re-

geringen har styrket indsatsen mod menneskeudnyttelse,

herunder tvangsarbejde.

Vi har fået gennemført initiativer som f.eks. en ændring

af straffeloven, som gør det muligt at straffe personer,

som udnytter andre til at arbejde under åbenlyst urime-

lige forhold – også selvom det ikke er sket på grund af

f.eks. trusler. Vi har fået afsat 118,2 mio. kr. til en mar-

kant styrket indsats mod menneskehandel. Og vi har fået

skærpet bødestraffen til virksomheder, der udnytter

udenlandsk arbejdskraft. [Alle initiativer som fik bred

opbakning, herunder også fra Venstre.]

[Samrådsspørgsmål Y om Justitsministeriets sikker-

hedsprocedurer]

Det andet spørgsmål handler om, hvordan Justitsministe-

riet arbejder med at forhindre, at uvedkommende får ad-

gang til oplysninger, som de ikke burde have adgang til.

Til at starte med vil jeg gerne understrege, at Justitsmini-

steriet arbejder målrettet på, at oplysninger, der er klas-

sificerede eller følsomme, herunder følsomme personop-

lysninger, ikke kompromitteres.

I forhold til den konkrete sag med Rengoering.com A/S

har Justitsministeriet gennemgået de egenkontroller, der

løbende blev gennemført i forbindelse med aftalen med

Rengoering.com A/S. Ved denne gennemgang er der

ikke identificeret sikkerhedsbrud.

Der er altså intet, der tyder på, at aftalen har medført, at

uvedkommende har haft adgang til klassificerede oplys-

ninger eller følsomme oplysninger, herunder følsomme

personoplysninger, i Justitsministeriet.

Det ændrer ikke på, at Justitsministeriet af hensyn til sik-

kerheden omkring de oplysninger, som ministeriet ligger

inde med, må kunne stille særlige krav til sikkerheden

omkring de virksomheder, der skal udføre fysiske opga-

ver som f.eks. rengøring i ministeriet.

Jeg mener derfor også, at det var den rigtige beslutning

at skride til handling ved at ophæve leveringsaftalen mel-

lem Rengoering.com A/S og Justitsministeriet.

Hvis vi ser, hvordan tingene er nu, så overgik Justitsmi-

nisteriets departement den 1. maj i år til Statens Facility

Management. Det indebærer, at blandt andet rengøring

og kantinedrift leveres af det private firma Coor Service

Management.

Der er strenge sikkerhedsprocedurer på plads i Justitsmi-

nisteriet. Det gælder også for rengøringsmedarbejderne.

Inden en rengøringsmedarbejder kan begynde med at

gøre rent i Justitsministeriet, skal vedkommende sikker-

hedsgodkendes. Dette krav om sikkerhedsgodkendelse

gjaldt også for de medarbejdere, som var ansat ved Ren-

goering.com A/S.

Herudover er det i udgangspunktet de samme rengørings-

medarbejdere, der hver dag møder ind i Justitsministe-

riet. På den måde bliver de konkrete medarbejdere til

”kendte ansigter” rundt om i kontorerne. Det skulle gerne

mindske risikoen for sikkerhedsbrud, hvor rengøringsfir-

maet eller rengøringsmedarbejdere lader andre ”møde på

arbejde i deres sted”.

Når rengøringsmedarbejderen møder ind, henvender per-

sonen sig ved vagten i Slotsholmsgade. Vagten skal se et

ID-kort, før rengøringsmedarbejderen får udleveret ad-

gangskort og nøgler til bygningen. Når arbejdsdagen er

slut, skal rengøringsmedarbejderen aflevere adgangskort

og nøgler igen. Også på denne måde sikres det, at det er

de korrekte folk, som møder ind og gør rent i ministeriet.

Justitsministeriet fører løbende kontrol med, at vagten i

Slotsholmsgade følger denne procedure med at tjekke

ID-kort ved ankomst og før udlevering af nøgler mv.

I forhold til beskyttelse af klassificerede oplysninger i

Justitsministeriet beskyttes disse i overensstemmelse

med reglerne i sikkerhedscirkulæret.

På baggrund af cirkulæret har Justitsministeriet udarbej-

det interne retningslinjer og konkrete instrukser for,

hvordan klassificerede oplysninger behandles, opbeva-

res, transporteres og slettes mv. Klassificeret materiale

må eksempelvis ikke ligge fremme, så uvedkommende

kan få indsigt i dem – og det skal opbevares sikkert låst

inde i f.eks. et godkendt pengeskab, når det ikke er i brug.

Og digitale klassificerede oplysninger må kun behandles

på særlige it-systemer, som er godkendt til håndteringen

af klassificerede oplysninger.

Herudover gælder der strenge krav for myndigheders

håndtering af følsomme personoplysninger, herunder da-

tabeskyttelsesforordningens regler. Justitsministeriet har

retningslinjer, som blandt andet skal sikre, at uvedkom-

mende ikke får adgang til oplysningerne.

Der er altså procedurer og rammer på plads, der skal være

med til at sikre, at klassificerede og følsomme oplysnin-

ger ikke kommer i de forkerte hænder.

Når alt dette er sagt, har Justitsministeriet selvfølgelig lø-

bende fokus på at styrke sikkerheden i Justitsministeriet.

Og ministeriet evaluerer løbende, om der er behov for

yderligere tiltag i tæt dialog med blandt andet Politiets

Efterretningstjeneste, som er den nationale sikkerheds-

myndighed.

[Afslutning]

Til sidst vil jeg gerne understrege, at det selvfølgelig er

afgørende, at ingen uvedkommende får adgang til oplys-

ninger, de ikke skal have adgang til, og at der sættes ef-

fektivt ind mod brug af ulovlig arbejdskraft.

Men når vi i dag skal tale om denne sag, og om hvad jeg

gør og kan gøre som justitsminister, så er det for mig vig-

tigt at understrege, at jeg ikke har nogen instruktionsbe-

føjelse over for Domsstolsstyrelsen – og heller ikke over

for retterne.

Derfor håber jeg også på udvalgets forståelse for, at der

kan være spørgsmål, som jeg vil være tilbageholdende

med at besvare, og hvor jeg i stedet må indhente skriftlige

svar til udvalget fra Domstolsstyrelsen.

Tak for ordet.