Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
2497407_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
9. december 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 47 (Alm. del) af 25.
november 2021
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor mange arbejdspladser en statsfinansiel udgifts-
post på 45 mia. årligt forventeligt vil koste, hvis det finansieres via øget selskabs-
skat?
Svar
Helt overordnet, vil en stigning i selskabsskattesatsen medføre færre investeringer,
mindre produktivitet og i sidste ende lavere timeløn. Herved mindskes både ar-
bejdsudbuddet og velstanden i samfundet, hvilket via satsregulering også vil
ramme de social overførsler, og fx mindske folkepensionen. Højere selskabsskat
vil give udslag i en lavere timeløn, selv om skatten formelt set ikke ligger på ar-
bejdskraften. En lavere timeløn sænker ansattes disponible indkomster, hvilket
sænker deres forbrug og hermed statens indtægter fra moms og afgiftspålagte va-
rer.
Selskabsskattestigninger reducerer investeringsomfanget, og dermed kapitalappa-
ratet pr. beskæftiget, og arbejdsproduktivteten ad to kanaler. For det første påvir-
ker den effektive gennemsnitlige skattesats i hvilket land, multinationale virksom-
heder vælger at placere deres investeringer (lokaliseringen af investeringerne).
Denne effekt afhænger af såvel den danske gennemsnitlige beskatning som den
tilsvarende i andre lande. Ved forhøjelse af selskabsskattesatsen vil færre virksom-
heder vælge at placere deres investeringer i Danmark. For det andet reduceres
størrelsen af investeringerne i de selskaber, der er lokaliseret i Danmark, når den
effektive marginale skattesats øges (for normalafkastet). Ydermere indebærer hø-
jere selskabsskat, at multinationale selskaber har større incitament til at flytte over-
skud ud af landet gennem transfer pricing og tynd kapitalisering.
En stigning i selskabsskattesatsen skal desuden ses i sammenhæng med det øvrige
skattesystem, herunder beskatningen af hovedaktionærer, som ved en stigning i
selskabsskattesatsen i højere grad vil foretrække, at tage arbejdsindkomst ud af sel-
skaberne i form af løn frem for udbytte til en lavere beskatning (hovedaktionærer-
nes indkomsttransformation). Såfremt den højeste skattesats på arbejdsindkomst
ikke justeres (svarende til forhøjelsen af selskabsskattesatsen), vil det alt andet lige
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 47: MFU spm. om, hvor mange arbejdspladser en statsfinansiel udgiftspost på 45 mia. årligt forventeligt vil koste, hvis det finansieres via øget selskabsskat, til finansministeren
2497407_0002.png
Side 2 af 2
give anledning til et væsentligt afledt mindreprovenu, særligt ved store ændringer
af selskabsskattesatsen.
En statsfinansiel udgiftspost på 45 mia. kr. vurderes ikke at kunne finansieres
alene ved at øge selskabsskattesatsen. Det skyldes grundlæggende, at de negative,
afledte provenueffekter ved en højere selskabsskattesats nævnt ovenfor bliver for
store, før et merprovenu efter tilbageløb og adfærd af den størrelse nås.
Som eksempel kan de skønnede virkninger på provenu, BNP og arbejdsudbud
ved at hæve selskabsskattesatsen fra 22 pct. til 25 pct., 30 pct. eller 35 pct. skønnes
ved brug af regneprincipperne beskrevet i baggrundsnotatet
BNP-virkning ved ACE
offentliggjort på Finansministeriets hjemmeside,
jf. tabel 1.
Beregningerne illustre-
rer, at væksten i det skønnede merprovenu efter tilbageløb og adfærd er aftagende,
når selskabsskattesatsen øges. Det bemærkes, at provenuskønnene ikke tager
højde for hovedaktionærernes indkomsttransformation, hvilket isoleret set forven-
tes at reducere merprovenuet efter tilbageløb og adfærd væsentligt.
Tabel 1
Regneeksempler
–
Provenumæssige og økonomiske effekter af stigninger i selskabssaktteatsen
Umiddelbart
merprovenu
Merprovenu efter
tilbageløb
Merprovenu efter
tilbageløb og
adfærd
Sats
BNP
Arbejdsudbud
Fuldtidspersoner
----------------------- Mia. kr. (2022-niveau) ------------------------
25 pct.
30 pct.
35 pct.
8,2
21,9
35,6
7,1
19,0
30,8
3,3
7,1
8,5
-9,0
-25,3
-43,7
-800
-2.400
-4.100
Anm.: Arbejdsudbudseffekten er afrundet til nærmeste 100 fuldtidspersoner. Det bemærkes, at regnemetoden er
udviklet til at håndtere marginale ændringer. Selv ved marginale ændringer er der usikkerhed forbundet med
resultaterne. Derfor er usikkerheden forbundet med skønnene markant ved ændringer på størrelse med dem
præsenteret i tabellen. Der er således alene tale om mekaniske, beregningstekniske øvelser.
Kilde: Egne beregninger.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister