Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
7. september 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 461 (Alm. del) af 1.
september 2022
Spørgsmål
Vil ministeren oversende talepapir fra lukket samråd den 1. september 2022 om
Økonomisk Redegørelse, jf. FIU alm. del - samrådsspørgsmål AD
Svar
Nedenfor fremgår talepapiret fra samrådet. Det bemærkes, at det talte ord gælder.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 461: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra lukket samråd den 1. september 2022 om Økonomisk Redegørelse, til finansministeren
Side 2 af 4
DET TALTE ORD GÆLDER
Tak fordi jeg i dag må komme og redegøre for Økonomisk Redegørelse.
Konsekvenserne af Ruslands invasion af Ukraine viser sig i stigende grad mere
bredt i den globale økonomi: Inflationen er fortsat med at tiltage, tillidsindikato-
rerne er faldet, og økonomierne har på tværs af lande mistet fart.
Herhjemme ser vi også tegn på opbremsning. Der var kun begrænset vækst i BNP
i 1. første halvår, inflationen er den højeste siden februar 1983, og forbrugertilli-
den er den laveste i statistikkens 48-årige historie.
Vi har hele tiden vidst, at der ville være en pris for Ruslands invasion. Det gælder
naturligvis mest af alt for ukrainerne, men også for dansk og international øko-
nomi.
De store energiprisstigninger, som vi så i forbindelse med invasionen, har spredt
sig til andre varegrupper, og vi ser, at husholdninger og virksomheder er blevet
mere afventende.
Prisstigningerne på energi og fødevarer skyldes i høj grad de forstyrrelser, som føl-
ger af krigen i Ukraine. Derfor er inflation heller ikke kun et dansk fænomen. I
hele Europa er inflationen højere end den har været i meget lang tid.
Inflationen er derfor ikke noget, vi bare kan få til at gå væk med et snuptag. Så
havde vi allerede gjort det.
Selvom vi står i en periode med høj usikkerhed og store prisstigninger, har dansk
økonomi gode forudsætninger for at modstå en periode med mere begrænset
vækst.
Husholdningerne er velpolstrede, virksomhederne står generelt med en god kon-
kurrenceevne, og på grund af den store stigning i beskæftigelsen har historisk
mange glæde af at være en del af arbejdsfællesskabet.
Samlet set venter vi, at aktiviteten vil falde lidt i løbet af 2022, mens der igen ven-
tes fremgang i 2023. På grund af en stigning i BNP, der allerede har fundet sted,
skønnes BNP på årsniveau dog at vokse med 2,8 pct. i 2022 og 0,8 pct. i 2023.
Beskæftigelsen skønnes at falde lidt tilbage i 2023 til et niveau omkring 3.150.000.
Det er dog stadig højere end i starten af 2022, hvor beskæftigelsen var på sit hidtil
højeste niveau.
Aktivitets- og beskæftigelsesniveauet ventes fortsat at være højt, og presset på ar-
bejdsmarkedet er stort.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 461: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra lukket samråd den 1. september 2022 om Økonomisk Redegørelse, til finansministeren
Side 3 af 4
Der er dog stor usikkerhed om udviklingen, for eksempel vil det naturligvis på-
virke udsigterne for dansk og international økonomi negativt, hvis der kommer et
fuldkomment stop for russisk gas til EU.
Det er klart, at inflationen belaster husholdningernes økonomi
–
særligt når pris-
stigningen gælder varer, som det for mange er svært at klare sig uden, som elektri-
citet og benzin.
I nogen grad kan vi dog se, at der for eksempel bliver sparet på brændstoffet og
andre varer, der er steget meget i pris.
Mange har også sparet ekstraordinært meget op de seneste år, hvor forbrugsmulig-
hederne har været mere begrænsede. Det gør det nemmere at oppebære forbruget
hen over en periode med høje prisstigninger.
Det er ikke alle husholdningerne, der har store reserver at tære på. Det er derfor
regeringen har sat ind med målrettet støtte til danskere, der er særligt udsat for
prisstigningerne, og som ikke har høj indkomst eller formue.
400.000 husstande, der er hårdest ramt af de stigende varmepriser, fik for nogle
uger siden udbetalt den varmecheck, som vi besluttede i foråret.
Og cirka 300.000 folkepensionister vil snart modtage første del af det engangsbe-
løb til modtagere af ældre-checken, som vi i slutningen af juni aftalte sammen med
et flertal i her i folketinget. Det vil jeg gerne kvittere for i dag.
Vi er opmærksomme på, at mange danskere stadig rammes forholdsvis hårdt af
prisstigningerne.
Derfor har regeringen besluttet at nedsætte et inflationsudvalg, der skal komme
med konkrete anbefalinger til, hvordan vi kan hjælpe den enkelte dansker, uden at
det skubber yderligere til inflationen.
Og vi har vedtaget et loft for huslejestigninger på 4 pct., så man ikke risikerer at
blive presset ud af sin bolig, fordi man bliver ramt af både stigende priser og hø-
jere husleje.
Men jeg bliver nødt til at sige: Vi kommer desværre ikke til at kunne holde alle
skadesfri. Det vil blot føre til endnu mere inflation og dermed ikke hjælpe nogen.
Som finansminister er det min pligt at minde om, at den økonomiske politik skal
hænge sammen.
Derfor strammer vi også finanspolitikken både i år og næste år. Hvis vi bare giver
los, vil det øge presset i økonomien og den høje inflation yderligere. Det vil skade
alle.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 461: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra lukket samråd den 1. september 2022 om Økonomisk Redegørelse, til finansministeren
Side 4 af 4
Samlet set strammes finanspolitikken for 2023 svarende til, at der hives aktivitet
ud af økonomien for op mod 1 pct. af BNP.
Det ændrer ikke på, at vi fortsat holder hånden under velfærden og sikrer, at pen-
gene følger med, når der heldigvis kommer flere børn og ældre. Det er en central
prioritet for regeringen.
Samtidig har vi fortsat et stort fokus på at vedligeholde en ansvarlig styring af co-
ronaindsatsen og bidrage til at hjælpe Ukraine i krigen med Rusland. Alt andet
ville være uansvarligt.
Danmark har et godt udgangspunkt til at tilrettelægge vores finanspolitik, både nu,
hvor der er pres på økonomiens ledige ressourcer, og i den afmatning, der tegner
sig forude. Det skyldes blandt andet, at de offentlige finanser overordnet er sunde
–
med solide overskud og lav gæld.
Overskuddet på den faktiske offentlige saldo var på 2,6 pct. af BNP i 2021
–
det
højeste overskud blandt EU-landene. Og der er også udsigt til overskud i år og
næste år
–
på 1,2 og 0,8 pct. af BNP. Det er faktisk mere, end vi forventede i maj.
Det gælder også på den strukturelle saldo, hvor vi regner med overskud på i om-
egnen af �½ pct. af BNP både i år og næste år.
Samtidig er den danske ØMU-gæld
blandt EU’s laveste. Vi forventer, at gælden
aftager yderligere, så vi allerede i år når under niveauet før coronakrisen. Og Dan-
mark har en offentlig nettoformue, fordi vi har flere finansielle aktiver end passi-
ver.
Tak for ordet.