FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om, hvor meget statskassen vil få mindre i topskatteindtægt, såfremt husstandsindkomsten blev delt ligeligt mellem ægtefællerne, til skatteministeren

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt

17. december 2021

J.nr. 2021 - 9161

Til Folketinget

–

Finansudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 45 af 24. november 2021 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra René Christensen (DF).

Morten Bødskov

/ Uffe Mikkelsen

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om, hvor meget statskassen vil få mindre i topskatteindtægt, såfremt husstandsindkomsten blev delt ligeligt mellem ægtefællerne, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvor meget statskassen vil få mindre i topskatteindtægt, så-

fremt husstandsindkomsten blev delt ligeligt mellem ægtefællerne, således at eksempelvis

mandens skattepligtige indkomst på 1.100.000 kr. og hustruens skattepligtige indkomst på

0 kr. blev delt ligeligt med en beskatning på 550.000 kr. til hver?

Svar

Topskat beregnes med 15 pct. af den del af topskattegrundlaget, der overstiger 552.500

kr. (2022-niveau). I topskattegrundlaget indgår både den personlige indkomst og kapital-

indkomsten ud over et bundfradrag. Topskat af den personlige indkomst beregnes indivi-

duelt, og det er med gældende regler ikke muligt at overføre eventuelt uudnyttet bundfra-

drag for topskat mellem ægtefæller og samlevende.

Hvis der blev indført en mulighed for at overføre uudnyttet bundfradrag for topskatten

mellem ægtefæller (sambeskattede), jf. spørgsmålet, ville det medføre en skattelempelse på

op til 82.900 kr. for et ægtepar. Det vil være tilfældet, hvis den ene ægtefælle ikke har no-

gen personlig indkomst, og den anden ægtefælle har en indkomst på mindst ca. 1,2 mio.

kr. før arbejdsmarkedsbidrag.

En sådan ændring skønnes samlet set at medføre et mindreprovenu på ca. 3,6 mia. kr. i

umiddelbar virkning og ca. 2,8 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Arbejdsudbuddet skøn-

nes at blive reduceret svarende til ca. 1.100 fuldtidspersoner, og indkomstforskellene målt

ved Gini-koefficienten skønnes at blive forøget med ca. 0,16 pct.-point,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Provenuvirkning mv. af en udligning af ægtefællers indkomst i topskattegrundlaget

Umiddel-

bar

virkning

Efter

Efter tilbageløb

tilbageløb og adfærd

Mia. kr.

Ligedeling af ægtefællers person-

lige indkomst i grundlag for topskat

-3,6

-2,8

-3,0

Ændring i

Arbejds-

Gini-

udbud koefficient

Fuldtids-

personer Pct.-point

-1.100

0,16

2022-niveau

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Data fra 2018 fremskrevet til 2022-

niveau med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2021.

Gøres det muligt at overføre uudnyttet bundfradrag for topskat mellem sambeskattede,

skønnes antallet af topskattebetalere at falde med ca. 130.000 personer fra 460.000 til

330.000 personer opgjort med 2025-skatteregler.

De 130.000 personer, som ikke længere skal betale topskat, vil opnå en lempelse af margi-

nalskatten på 13,8 pct.-point, mens ægtefællens marginalskat er uændret. Det indebærer

isoleret set et øget timearbejdsudbud, idet den positive virkning af en øget gevinst ved en

ekstra arbejdstime (substitutionseffekten) generelt vurderes at dominere den negative

virkning af, at personerne opnår en skattelempelse og dermed kan opretholde samme for-

brug ved en lavere arbejdstid (indkomsteffekten).

Side 2 af 3

Ud over de 130.000 personer, der friholdes for topskat, vil ca. 120.000 topskatteydere

opnå en skattelempelse, men vil fortsat skulle betale topskat (fordi det uudnyttede bund-

fradrag fra ægtefællen er ikke højt nok til at friholde personen for topskat). Disse topskat-

teydere har en uændret marginalskat, hvilket vil medføre et mindre arbejdsudbud som

følge af indkomsteffekten. Dertil kommer, at ægtefællen i dette tilfælde nu vil stå over for

en højere marginalskat, idet lønnen for en ekstra times arbejde vil indebære topskat som

følge af, at begge personers bundfradrag i udgangspunktet er udnyttet. Den højere margi-

nalskat for ægtefællen bidrager yderligere til at reducere arbejdsudbuddet.

Samtidig er det i højere grad kvinder end mænd, der vil opleve en øget marginalskat, idet

mænd typisk har højere indkomster end kvinder og derfor i højere grad end kvinder er

topskatteydere (knap 3/4 af topskatteyderne er mænd). Da de anvendte regneprincipper

indebærer, at virkningen på arbejdsudbuddet af ændringer i marginalskatten er omtrent

tre gange kraftigere for kvinder end for mænd, bliver den samlede arbejdsudbudsvirkning

af at indføre et fælles topskattegrundlag for sambeskattede negativ.

Forslaget vil også have indflydelse på det såkaldte ”hovedaktionærproblem”. For hoved-

aktionærer vil der således skabes at øget incitament til at transformere aktieindkomst be-

skattet med den høje sats til lavere beskattet arbejdsindkomst, såfremt hovedaktionærer

kan udnytte et eventuelt uudnyttet bundfradrag for topskat for ægtefællen. Denne effekt

er ikke indregnet i de skønnede økonomiske konsekvenser ved forslaget.

Se endvidere

FIU alm. del

–

svar på spm. 391

af 26. august 2021 for yderligere beregninger

af virkningen af at overføre et uudnyttet bundfradrag i topskatten mellem ægtefæller, her-

under i kombination med forhøjelser af topskattegrænsen.

Side 3 af 3