Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
2624630_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
19. september 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 445 (Alm. del) af 24.
august 2022 stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse effekten på de offentlige finanser (umiddelbart, efter tilbage-
beløb og efter tilbageløb og adfærd), arbejdsudbud og BNP ved Nye Borgerliges
forslag om, at ældrechecken forhøjes med 1.000 kr./md.? Tallene bedes oplyst for
årene 2023-2025, 2030 og 2035? Det ønskes lagt til grund for beregningerne, at
modregningsreglerne for ældrechecken tilpasses, så man fremover beregner ældre-
checken direkte på baggrund af indtægterne ved siden af folkepensionen frem for
indirekte gennem den personlige tillægsprocent. Ældrechecken modregnes med 56
pct. af indtægterne over 35.600 kr. (2021-niveau) for enlige eller med 28 pct. af
indtægterne over 70.600 kr. for gifte/samlevende folkepensionister. Bortfalds-
grænsen følger dermed fradragsbeløbet for pensionstillægget på 89.700 kr. eller
179.700 kr. for henholdsvis enlige eller gifte/samlevende
–
også fremover i takt
med, at satsen for den midlertidige forhøjelse af fradrag ved pensionstillæg og per-
sonlig tillægsprocent ændres. Beregningen ønskes foretaget ved fastholdelse af
formuegrænsen for ældrecheck, og ved at formuegrænsen bortfalder.
Svar
Der er i svaret taget udgangspunkt i en opgørelse i 2022-niveau. Det fremgår af
spørgsmålet, at aftrapningsinterval for den supplerende pensionsydelse ønskes
fastholdt i forhold til gældende regler. En forhøjelse af den supplerende pensions-
ydelse indebærer således en højere aftrapningsprocent. Det fremgår videre, at den
højere aftrapningsprocent ikke skal påvirke den personlige tillægsprocent, men at
den supplerende pensionsydelse, i stedet for at blive udbetalt med den personlige
tillægsprocent, skal aftrappes med en fast procent af indkomsten over et niveau,
svarende til det nuværende bundfradrag for den personlige tillægsprocent. Opgø-
relsen af grundlaget for indkomstaftrapning af den supplerende pensionsydelse
ændres ikke i forhold til gældende regler
1
.
Den supplerende pensionsydelse udgør 18.600 kr. i 2022 for folkepensionister
med en indkomst på op til 35.000 kr. (2022-niveau) for enlige og 69.300 kr. (2022-
Der er taget udgangspunkt i gældende regler, hvor ægtefælles/samlevers arbejdsindkomst fra 2023 ikke læn-
gere er en del af indkomstgrundlaget til beregning af den supplerende pensionsydelse,
jf. Lov nr. 875 af 21. juni
2022.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 445: MFU spm. om effekten på de offentlige finanser, arbejdsudbud og BNP ved Nye Borgerliges forslag om, at ældrechecken forhøjes med 1.000 kr./md., til finansministeren
2624630_0002.png
Side 2 af 4
niveau) for gifte/samlevende folkepensionister
2
. Den supplerende pensionsydelse
er fuldt aftrappet ved en indkomst på 89.700 kr. for enlige hhv. 179.700 kr. for
gifte/samlevende. Det indebærer et aftrapningsinterval på 54.700 kr. for enlige
hhv. 110.400 kr. for gifte/samlevende og dermed en implicit gennemsnitlig aftrap-
ningsprocent på 34 pct. for enlige og 16,8 for gifte/samlevende.
En forhøjelse af den supplerende pensionsydelse med 1.000 kr./md., svarende til
en forhøjelse fra 18.600 kr. til 30.600 kr. (2022-niveau), indebærer at aftrapnings-
procenten skal øges til 55,9 pct. for enlige og til 27,7 pct. for gifte/samlevende.
På den baggrund vurderes en forhøjelse af den supplerende pensionsydelse med
12.000 kr. at være forbundet med et umiddelbart provenutab på i størrelsesorden
1,9 mia. kr. i 2023, svarende til en samlet offentlig saldosvækkelse på 1,5 mia. kr.
efter tilbageløb og adfærd,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Økonomiske konsekvenser af en forhøjelse af den supplerende pensionsydelse og ændret
modregning af ydelsen, 2023-2025, 2030 og 2035, 2022-niveau
2023
2024
2025
Mia. kr.
Umiddelbar saldovirkning
Saldovirkning efter tilbageløb
Saldovirkning efter tilbageløb og adfærd
-1,9
-1,4
-1,5
-1,9
-1,5
-1,5
-2,0
-1,5
-1,5
-1,9
-1,5
-1,5
-1,8
-1,4
-1,4
2030
2035
Fuldtidspersoner
Arbejdsudbud
-50
-50
Mia. kr.
Velstandsvirkning, BNP
-0,0
-0,0
-0,0
-0,0
-0,0
-50
-50
-50
Anm.: De økonomiske konsekvenser er beregnet på baggrund af gældende regler i 2023 på data fra 2019
fremskrevet til 2022-niveau. Det er med det nuværende modelsetup kun muligt at indregne ændringer i
befolkningssammensætningen frem til og med 2025, hvorfor der ikke er taget højde for betydningen af fx
forhøjelsen af folkepensionsalderen i 2030. For årene efter 2025 afspejler opgørelsen virkningen beregnet i
2025, hvor pensionsreglerne (den gradvise udfasning af den midlertidige forhøjelse af bundgrænsen for
aftrapning af den supplerende pensionsydelse og pensionstillægget) er tilpasset reglerne i det pågældende år.
Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.
Ændringen vurderes, at sænke arbejdsudbuddet svarende til 50 fuldtidspersoner i
2023.
I årene efter 2023 og frem til 2034 vil opgørelsen være påvirket af, at den midlerti-
dige forhøjelse af fradragsgrænserne for aftrapning af hhv. den supplerende pensi-
onsydelse og pensionstillægget med 15.000 kr. (2019-niveau) gradvist udfases. Ud-
fasningen påvirker ikke det interval den supplerende pensionsydelse skal aftrappes
Det svarer til et fradrag på 35.600 kr. i 2021-niveau for enlige og 70.600 kr. i 2021-niveau for gifte/samle-
vende folkepensionister.
2
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 445: MFU spm. om effekten på de offentlige finanser, arbejdsudbud og BNP ved Nye Borgerliges forslag om, at ældrechecken forhøjes med 1.000 kr./md., til finansministeren
2624630_0003.png
Side 3 af 4
over, men det vil flytte aftrapningsintervallet og dermed have indflydelse på, hvor
mange folkepensionister, der i de enkelte år er omfattet af aftrapningen.
I opgørelsen af virkningen af en forhøjelse af den supplerende pensionsydelse i
årene efter 2025, er der beregningsteknisk taget udgangspunkt i en opgørelse for
2025, men hvor den midlertidige forhøjelse af fradragsgrænserne gradvist udfases.
Øvrige ændringer af betydning for virkningen over tid er der således set bort fra.
I 2035 vurderes ændringen at være forbundet med en offentlig saldosvækkelse på
1,4 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.
Den supplerende pensionsydelse omfatter alene folkepensionister med en likvid
formue, der ikke overstiger 93.000 kr. (2022-niveau)
3
. Suppleres forhøjelsen af den
supplerende pensionsydelse med en afskaffelse af kravet om, at den likvide for-
mue maksimalt må udgøre 93.000 kr., vurderes at være forbundet med umiddel-
bart provenutab på i størrelsesorden 7,5 mia. kr. i 2023, svarende til en samlet of-
fentlig saldosvækkelse på 5,9 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Økonomiske konsekvenser af en forhøjelse af den supplerende pensionsydelse, ændret modregning
af ydelsen og bortfald af formuegrænsen for ydelsen, 2023-2025, 2030 og 2035, 2022-niveau
2023
Umiddelbar saldovirkning
Saldovirkning efter tilbageløb
Saldovirkning efter tilbageløb og adfærd
-7,5
-5,8
-5,9
2024
-7,6
-5,9
-6,0
2025
Mia. kr.
-7,8
-6,0
-6,1
-7,3
-5,6
-5,7
-7,0
-5,4
-5,5
2030
2035
Fuldtidspersoner
Arbejdsudbud
-430
-400
-420
Mia. kr.
Velstandsvirkning, BNP
-0,4
-0,4
-0,4
-0,4
-0,4
-400
-390
Anm.: De økonomiske konsekvenser er beregnet på baggrund af gældende regler i 2023 på data fra 2019
fremskrevet til 2022-niveau. Det er med det nuværende modelsetup kun muligt at indregne ændringer i
befolkningssammensætningen frem til og med 2025, hvorfor der ikke er taget højde for betydningen af fx
forhøjelsen af folkepensionsalderen i 2030. For årene efter 2025 afspejler opgørelsen virkningen beregnet i
2025, hvor pensionsreglerne (den gradvise udfasning af den midlertidige forhøjelse af bundgrænsen for
aftrapning af den supplerende pensionsydelse og pensionstillægget) er tilpasset reglerne i det pågældende år.
Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.
Ændringerne vurderes at sænke arbejdsudbuddet svarende til 430 fuldtidspersoner
i 2023.
Gælder for såvel enlige som for gifte/samlevende, hvor den likvide formue for et par opgøres som parrets
samlede likvide formue.
3
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 445: MFU spm. om effekten på de offentlige finanser, arbejdsudbud og BNP ved Nye Borgerliges forslag om, at ældrechecken forhøjes med 1.000 kr./md., til finansministeren
Side 4 af 4
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister