FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 442: MFU spm. om ministeren vil opdatere svaret på FIU alm. del – spørgsmål 390 (folketingsåret 2020-21) vedr. Nye Borgerliges forslag om, at retten til offentlig forsørgelse knyttes til det danske statsborgerskab

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

19. september 2022

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 442 (Alm. del) af 24.

august 2022 stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen

Spørgsmål

Vil ministeren opdatere svaret på FIU alm. del

–

spørgsmål 390 (folketingsåret

2020-2021) vedr. Nye borgerliges forslag om, at retten til offentlig forsørgelse

knyttes til det danske statsborgerskab? Svaret ønskes på tabelform og inddelt i de

forskellige overførsler, som påvirkes.

Svar

Nedenfor følger en opdatering af svaret på FIU 390. Opgørelsen nedenfor tager

således udgangspunkt i data for 2020 fremskrevet til 2022-niveau, hvor der i svaret

på FIU 390 var taget udgangspunkt i data for 2019 fremskrevet til 2021-niveau.

Derudover er opgørelsen opdateret med en opdeling af ydelsesbesparelsen på i de

forskellige overførsler, som personerne modtager.

I tråd med svaret på FIU 390 skal det indledningsvis bemærkes, at det følger af

grundlovens § 75, stk. 2, at den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis for-

sørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog

mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder.

Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer (2015), side 485, an-

fører bl.a. følgende angående personkredsen omfattet af grundlovens § 75, stk. 2:

”Det må antages at følge af grundlovens § 75, stk. 2, at bestemmelsen ikke blot

omfatter danske statsborgere, men også udlændinge, der opholder sig lovligt

her i landet (modsat Ross 1980 s. 785). I U 2012.1761 H fastslog Højesteret, at

en udlænding med opholdstilladelse som flygtning var omfattet af den person-

kreds, som er beskyttet af grundlovens § 75, stk. 2. Det er nærliggende, at også

andre udlændinge, der opholder sig mere end rent midlertidigt her i landet, vil

kunne være omfattet af bestemmelsen. Grundlovens § 75, stk. 2, er ikke til hin-

der for, at det bestemmes, at udlændinge skal udsendes af landet

–

herunder

som følge af, at de ikke er i stand til at forsørge sig selv.”

I lyset af ordlyden af grundlovens § 75, stk. 2, og den nyere statsretlige litteratur er

det Justitsministeriets opfattelse, at bestemmelsen indebærer, at det påhviler staten

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 442: MFU spm. om ministeren vil opdatere svaret på FIU alm. del – spørgsmål 390 (folketingsåret 2020-21) vedr. Nye Borgerliges forslag om, at retten til offentlig forsørgelse knyttes til det danske statsborgerskab

Side 2 af 4

at sikre et eksistensminimum for personer, der opholder sig mere end rent kortva-

rigt i Danmark, og hvis forsørgelse ikke påhviler andre. Det gælder også udlæn-

dinge uden lovligt ophold. Der henvises til udlændinge- og integrationsministerens

besvarelse af 30. marts 2020 af spørgsmål nr. 5 ad beslutningsforslag nr. B 56.

Det bemærkes endvidere, at en ordning, hvorefter alle udlændinge nægtes ret til

offentlige ydelser ikke vurderes at kunne gennemføres inden for rammerne af EU-

retten og Danmarks internationale forpligtelser. Det samme gør sig gældende for

en ordning, som går ud på, at alle udlændinge, som er ude af stand til at forsørge

sig selv, eller hvis forsørgelse ikke påhviler en anden, mister opholdstilladelsen.

De følgende beregninger betragtes bl.a. af de nævnte grunde som rent hypotetiske.

Statsborgere fra EU/EØS-lande og Schweiz modtog i 2020 offentlige overførsler

for 4,8 mia. kr. (2022-niveau) efter skat, når der ses bort fra overførsler til

personer i folkepensionsalderen, mens statsborgere fra tredjelande

modtog

offentlige overførsler for omkring 9,4 mia. kr. efter skat. I et hypotetisk

regneeksempel, hvor offentlig forsørgelse gøres afhængig af dansk

statsborgerskab, er den umiddelbare virkning på de offentlige finanser omkring

14,0 mia. kr., svarende til ca. 10,8 mia. kr. efter tilbageløb,

jf. tabel 1 nedenfor.

Det er i spørgsmålet oplyst, at svaret ønskes opdelt i de forskellige overførsler,

som påvirkes. I tabel 1 vises effekten på de offentlige finanser, når ikke-danske

statsborgerskabere fratages offentlige overførsler én efter én. Det skal bemærkes,

at udgifterne til overførsler efter skat, afhænger af beregningsrækkefølgen.

For statsborgere fra EU/EØS og Schweiz fylder dagpenge, børne- ungeydelse

samt SU mest blandt de modtagne offentlige overførsler, mens det er efterløn,

førtidspension, børne- og ungeydelse, kontanthjælp og øvrig kontanthjælp, som

udgør den største andel af de offentlige overførsler for statsborgere fra

tredjelande.

Tabel 1

Opgørelse af de offentlige udgifter til overførsler til personer under folkepensionsalderen, der ikke er

danske statsborgere, 2020 i 2022-niveau

EU/EØS og Schweiz

Udgifter efter indkomstskat

Dagpenge

Kontanthjælp

Øvrig kontanthjælp

Børne- og ungeydelse

Efterløn og førtidspension

Mia. kr.

1,4

0,3

0,4

0,7

0,9

0,3

Tredjelande

Mia. kr.

0,9

1,3

1,5

1,0

1,5

1,9

Samlet

Mia. kr.

2,3

1,6

1,9

1,7

2,4

2,2

Tredjelande omfatter i dette svar alle lande uden for EU/EØS samt Schweiz.

Side 3 af 4

Boligstøtte

Øvrige overførsler

Alle offentlige overførsler

Danske statsborgere

I alt

I alt efter tilbageløb

0,2

0,6

4,8

0,7

0,6

9,4

0,9

1,2

14,2

-0,2

14,0

10,8

Anm.: I beregningerne indgår personer fra 15-årsalderen frem til folkepensionsalderen, som er i befolkningen

ultimo 2020. Overførslerne er fremskrevet til 2022-niveau med afdæmpet regulering af overførsler. Der er

set bort fra udgifter til overførsler til personer i folkpensionsalderen. Der er i beregningen antaget en

tilbageløbsfaktor på 23 pct.,

jf. Finansministeriets dokumentationsnotat om opgørelsen af nettoafgiftsfaktoren (26. april

2019).

Pga. afrunding summer enkeltelementerne ikke nødvendigvis til de anførte totaler. Virkningen på de

enkelte ydelseskategorier afhænger af beregningsrækkefølgen.

Øvrig kontanthjælp omfatter aktiverings-, ledigheds-, integrations- og revalideringsydelse mv.

Øvrige overførsler omfatter Grøn check samt barsels- og sygedagpenge.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik, samt en 3,3 pct. stikprøve af

befolkningen.

Det kan bemærkes, at forslaget også kan berøre danske statsborgere, som er gift

med personer omfattet af forslaget. Det skyldes dels, at ægtepar, som eksempelvis

er ramt af kontanthjælpsloftet, vil kunne opnå en større kontanthjælp (og

boligstøtte), hvis ægtefællens kontanthjælp bortfalder. Dels vil ægtefællen med

dansk statsborgskab kunne udnytte en større del af ægtefællens bundfradrag i

indkomstbeskatningen, når ægtefællens overførselsindkomst bortfalder.

Der er i opgørelsen af det umiddelbare provenu ikke taget højde for, hvad det vil

have af konsekvenser, hvis de udenlandske statsborgere, der ikke længere kan

modtage offentlige overførsler, eventuelt udrejser af Danmark, herunder sammen

med en ægtefælle med dansk statsborgerskab.

Der kan opgøres grove skøn på dele af adfærdsvirkningerne ved forslaget, men

det vurderes på det foreliggende grundlag ikke muligt at opgøre fuldt dækkende

skøn.

Ses der på den isolerede virkning af, at de pågældende personer mister deres over-

førselsindkomst, afspejler det en markant styrkelse af det økonomiske incitament

til beskæftigelse gennem en stigning i det såkaldte forskelsbeløb og dermed en re-

duktion i kompensationsgraden. Baseret på Finansministeriets gængse

regnemetoder for, hvordan arbejdsudbuddet påvirkes af ændringer i

nettokompensationsgraden, skønnes forslaget umiddelbart at øge den strukturelle

beskæftigelse med omkring 6.300 personer blandt borgere med EU/EØS

statsborgerskab og omkring 13.700 personer blandt borgere med statsborgerskab

fra tredjelande. Det svarer til en afledt styrkelse af den offentlige saldo med 5,4

mia. kr.

Det skal dog i forhold til denne opgørelse bemærkes, at regnemetoderne

principielt alene gælder for virkninger ved

marginale

ændringer. Gøres den samlede

overførselsindkomst afhængig af statsborgerskab, er der ikke tale om en markant

Side 4 af 4

ændring af overførslerne for personer uden dansk statsborgerskab. Markante æn-

dringer indebærer, at erfaringsgrundlaget, som beregningsforudsætningerne er ba-

seret på, har mindre relevans end ved marginale ændringer, og at usikkerheden

ved skønnene derfor er markant.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister