Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
2621190_0001.png
Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 116
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
2. februar 2022
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 116 (Alm. del) af
17. december 2021 stillet efter ønske fra Hans Andersen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for antallet af personer for hvem, det ikke kan betale sig at
arbejde
–
opgjort som antallet af personer med en nettokompensationsgrad over
80 pct.? Ministeren bedes opgøre det for 2019, 2020, 2021 og forventningen til
antallet i 2022. Ministeren bedes herunder opgøre aftaler, som regeringen har
gennemført siden valget i 2019, som har en betydning for gruppen af personer
med en nettokompensationsgrad over 80 pct. med en angivelse af, hvor mange
hhv. flere og færre personer, der får en nettokompensationsgrad over 80 pct. som
resultat af den pågældende aftale?
Svar
Der findes ikke en egentligt opgørelse over antallet af personer med en nettokom-
pensationsgrad over 80 pct. for årene 2019-2022.
I
Ulighedsredegørelsen 2020
er der foretaget en såkaldt regelteknisk fremskrivning af
antallet af personer i 2021 med en nettokompensationsgrad over 80 pct. Der tages
udgangspunkt i oplysninger om befolkningen i 2017, som fremskrives til 2021
pris- og lønniveau og til 2021-regler. Det bemærkes, at der ikke er tale om en
egentlig prognose for 2021, men alene en fremskrivning der isolerer virkningerne
af ændrede regler fra 2017 til 2021 i skatte- og overførselsindkomstsystemet samt
betydningen af udviklingen i priser og lønninger.
Med udgangspunkt i samme analysegrundlag og forudsætninger, som anvendt i
Ulighedsredegørelsen 2020, er der foretaget en regelteknisk fremskrivning af antal-
let af personer med en nettokompensationsgrad over 80 pct. for årene 2019 og
2020.
Der findes for nuværende ikke en opgørelse over forventningen til antallet af per-
soner med en nettokompensationsgrad over 80 pct. i 2022, men de isolerede virk-
ninger af ændrede regler i skatte- og overførselsindkomstsystemet fra 2021 til
2022 kan opgøres med udgangspunkt i den regeltekniske fremskrivning for 2021.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 441: Spm. om nettokompensationsgrader og personers tilknytning til arbejdsmarkedet fordelt på kategorier, til finansministeren
2621190_0002.png
Side 2 af 4
På den baggrund skønnes det med nogen usikkerhed, at antallet af personer med
en kompensationsgrad over 80 pct. er ca. 251.000 i 2019, og at antallet falder til
ca. 225.000 personer i 2021,
jf. tabel 1.
Den isolerede virkning af ændrede regler i
skatte- og overførselsindkomstsystemet fra 2021 til 2022 bidrager med en yderli-
gere reduktion på ca. 8.000 personer til ca. 217.000 personer i 2022.
Tabel 1
Antal personer med en kompensationsgrad over 80 pct.
Regeringens politik siden 2019
2017
2019
2020
2021
2022
skatte-
regler
I alt
Heraf
bund-
skat
Heraf
opholds-
krav
------------------------1.000 personer------------------------
Antal personer
307
251
243
225
217
+3.500
-100
+3.600
Anm.: Beregningerne tager udgangspunkt i oplysninger om befolkningen i 2017, som fremskrives til relevante
pris- og lønniveau. Befolkningens sammensætning på arbejdsmarkedstilknytning, lønforskelle mv. fastholdes
uændret. Beregningerne kan derfor ikke betragtes som egentlige prognoser, men som regeltekniske
fremskrivninger. Indførslen af et nyt midlertidigt børnetilskud, der har virkning i 2021, indgår ikke i
opgørelsen. Den isolerede virkning af bundskat og opholdskrav kan afhænge af beregningsrækkefølgen. De
opgjorte antal personer svarer til helårspersoner. Bidrag fra regeringens politik siden 2019 er opgjort med
udgangspunkt i 2022-regler i 2021-niveau.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.
Regeringen har som led i finanslovsaftalerne for 2020 og 2021 reduceret bund-
skatten med henholdsvis 0,03 pct.-point og 0,02 pct.-point og har forslået en re-
duktion på 0,01 pct.-point for 2022 som følge af stigende kommuneskattesatser.
Den isolerede virkning af reduktionen i bundskattesatsen med i alt 0,06 pct.-point
medfører et fald på 100 personer i antallet af personer med en nettokompensati-
onsgrad over 80 pct. Reduktionen i bundskattesatsen skal dog ses i lyset af kom-
muneskatterne samlet set er steget, hvilket modsat bidrager til en højere kompen-
sationsgrad.
Afskaffelsen af opholdskrav for ret til dagpenge,
jf. Aftale om finansloven for 2020
skønnes at bidrage til en stigning i antallet af personer på ca. 3.600 personer.
Kompensationsgraden udtrykker den relative forskel i indkomst mellem beskæfti-
gelse og ledighed og ikke gevinsten i kroner. Personer med en kompensationsgrad
over 80 pct. har i gennemsnit et månedligt forskelsbeløb (gevinst) på ca. 2.900
kroner i 2021 ved at være i beskæftigelse,
jf. tabel 2.
Opgøres forskelsbeløbet eks-
klusive transportudgifter, udgør det ca. 4.500 kr.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 441: Spm. om nettokompensationsgrader og personers tilknytning til arbejdsmarkedet fordelt på kategorier, til finansministeren
2621190_0003.png
Side 3 af 4
Tabel 2
Månedligt forskelsbeløb blandt personer med kompensationsgrad over 80 pct., kroner (2021-priser)
2017
2019
Kroner
Forskelsbeløb
Forskelsbeløb ekskl. transportudgifter
2.550
4.150
2.800
4.500
2.750
4.400
2.850
4.500
2020
2021
Anm.: Se tabel 1. Omregnet til reale indkomster ved deflatering med forbrugerprisindekset.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.
Det kendetegner næsten hele gruppen med nettokompensationsgrader over 80
pct., at de er forsikret mod ledighed. Det skyldes, at dagpenge som udgangspunkt
medfører en højere indkomsterstattende ydelse ved ledighed end kontanthjælp.
Det højere ydelsesniveau skal blandt andet ses i lyset af, at arbejdsløshedsforsik-
ring er en frivillig forsikring mod tab af arbejdsindtægter, at udbetaling af dag-
penge i hovedreglen forudsætter forudgående beskæftigelse og medlemskab af en
a-kasse, samt at dagpengeretten er tidsbegrænset. En høj forsikringsgrad under-
støtter den danske flexicurity-model, som ofte bliver tilskrevet at skabe et dyna-
misk arbejdsmarked med en høj jobomsætning, som også giver sig udslag i lav
strukturel ledighed og relativt få langtidsledige.
I ovenstående opgørelser af virkningerne af regeringens politik er der set bort fra
virkningerne af annullering af afskaffelse af fri telefon og det midlertidige børnetil-
skud, der havde fuld virkning i 2020 og 2021.
Førstnævnte kan i et vist omfang påvirke antallet af personer med en kompensati-
onsgrad over 80 pct., men den samlede betydning kan ikke opgøres. Det skal ses i
lyset af, at det alene er beskæftigede, der har fri telefon, mens det er usikkert, i
hvilket omfang personer, der i dag er uden for arbejdsmarkedet, vil få adgang til
fri telefon ved beskæftigelse.
Det midlertidige børnetilskud bidrager isoleret set til en højere kompensationsgrad
blandt de berørte, men vurderes at have en begrænset betydning for ovenstående
opgørelse. Det skyldes, at personerne i målgruppen typisk har nettokompensati-
onsgrader under 80 pct., hvilket også forventes at være tilfældet inklusive det mid-
lertidige børnetilskud.
Der er ikke skønnet over virkningerne af aftalen om reformpakken,
Hurtigere i job,
et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder.
Aftalen har
betydning for den økonomiske gevinst ved arbejde og kan derfor også have betyd-
ning for antallet af personer med en nettokompensationsgrad over 80 pct. For
nogle personer kan aftalen medføre en højere kompensationsgrad, mens den for
andre kan indebære en lavere kompensationsgrad. Betydningen af reformpakkens
elementer for kompensationsgraden vil blive indarbejdet i forbindelse med kom-
mende opdateringer af Finansministeriets analysegrundlag for opgørelser af netto-
kompensationsgrader og forskelsbeløb.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 441: Spm. om nettokompensationsgrader og personers tilknytning til arbejdsmarkedet fordelt på kategorier, til finansministeren
Side 4 af 4
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister