Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
12. september 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 441 (Alm. del) af 24.
august 2022 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren
–
i forlængelse af svar på FIU alm del
–
spørgsmål 62, hvori det
fremgår, at antallet af personer med nettokompensationsgrader over 80 pct. op-
gjort til 225.000 i 2021
–
i tabelform opgøre disse personers tilknytning til arbejds-
markedet fordelt på kategorierne: 1) Fuldtids- og deltidsbeskæftigede, 2) delårsbe-
skæftigede, 3) fuldt ledige m.fl. og 4) efterlønsmodtagere? Tallene bedes derud-
over illustreret i et cirkeldiagram som i figur 8 i ”Økonomisk Analyse nr. 35 –
In-
citamenter
til beskæftigelse” udgivet af Økonomi-
og Indenrigsministeriet i juni
2018.
Svar
Nettokompensationsgraden angiver forholdet mellem den disponible indkomst som
overførselsmodtager og den disponible indkomst som beskæftiget.
For årene 2015,
2016 og 2017 findes der egentlige opgørelser af antallet af personer, der er baseret
på befolkningssammensætningen i de pågældende år.
For årene efter 2017 er der med udgangspunkt i oplysninger om befolkningen i
2017 foretaget en regelteknisk fremskrivning for årene 2019-2021,
jf. også
Svar på
Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 116 (Alm. del) af 17. december 2021
. Det bemærkes, at
der ikke er tale om en egentlig prognose for årene efter 2017, men alene en frem-
skrivning af den isolerede virkning af ændrede regler fra 2017 til 2021 i skatte- og
overførselssystemet samt betydningen af udviklingen i priser og lønninger frem til
2021.
På den baggrund skønnes det med nogen usikkerhed, at antallet af personer med
en kompensationsgrad over 80 pct. er ca. 225.000 personer i 2021,
jf. tabel 1.
Heraf
udgør gruppen af fuldt beskæftigede og deltidsbeskæftigede ca. 155.000, delårsbe-
skæftigede udgør ca. 55.000, mens de resterende kan henføres til grupperne af
fuldt ledige m.fl. og efterlønsmodtagere.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K