Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
2543400_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
9. juni 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 306 (Alm. del) af 14. maj
2021 stillet efter ønske fra Rasmus Jarlov (KF)
Spørgsmål
Kan ministeren oplyse, hvor meget de reformer, der er gennemført fra og med
Velfærdsaftalen 2006, har styrket beskæftigelsen og vækstpotentialet i dansk øko-
nomi med i 2030, og vil ministeren i forlængelse heraf oplyse, hvor meget de of-
fentlige finanser skulle konsolideres med, hvis man ikke havde gennemført refor-
merne, herunder hvor meget bundskatten skulle hæves (målt i procent-point og
målt ved reduktionen i den årlige disponible indkomst for en LO-familie og en
funktionær familie), eller hvor meget det offentlige forbrug alternativt skulle redu-
ceres?
Svar
Vurderingen af virkningerne i 2030 i dette svar er der regnet efter samme metode
som
Økonomisk Analyse: Reformer har styrket dansk økonomi,
Finansministeriet, no-
vember 2018, hvori virkningerne af reformer gennemført i perioden 2006-2018 er
vurderet i 2020 og 2025. Den økonomiske analyse er vedlagt.
Reformer (og øvrige politiske tiltag) gennemført siden
Velfærdsaftale,
2006 skønnes
samlet set at øge den strukturelle beskæftigelse med i størrelsesordenen ca.
280.000 personer i 2030,
jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 305 (Alm. del) af 14.
maj 2021.
Det skal dog bemærkes, at en betydelig del af reformerne på nuværende
tidspunkt er implementerede.
En række af reformerne har haft som selvstændigt mål at bidrage til konsolidering
af de offentlige finanser. Konsolideringsbehovet skal ses i lyset af det gradvist til-
tagende pres på de offentlige finanser, der følger af demografiske ændringer, her-
under stigende levetid, og faldende skatteindtægter fra olie- og gasudvinding i
Nordsøen.
Det er navnlig de gradvise forhøjelser af tilbagetrækningsalderen med
Velfærdsaf-
tale,
2006 og
Aftalen om senere tilbagetrækning,
2011, der styrker de offentlige finanser
i perioden frem til 2030,
jf. tabel 1.
Der ydes dog også et væsentligt bidrag fra
Aftale
om genopretning af dansk økonomi,
2010.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om effekterne på (arbejdsudbud, BNP og råderum) af de reformer, der er gennemført siden 2001, til finansministeren
2543400_0002.png
Side 2 af 3
I den økonomiske analyse blev det vurderet, at reformer gennemført siden 2006
har styrker de offentlige finanser med ca. 3¾ pct. af BNP i 2025. Den tilsvarende
virkning på de offentlige finanser kan opgøres til knap 4�½ pct. af BNP i 2030,
jf.
tabel 1.
Det er Velfærdsaftalen, der styrker de offentlige finanser fra 2025 til 2030.
Reformer gennemført efter 2012 har generelt ikke haft som mål at konsolidere de
offentlig finanser
og virkninger på de offentlige finanser af ændringer i den
strukturelle beskæftigelse har som regel været en del af de respektive aftalers sam-
lede økonomi.
Tabel 1
Skønnet effekt på strukturel saldo i 2020, 2025 og 2030 af reformer gennemført siden 2006
2020
Procent af BNP
Samlet virkning af reformer siden 2006
Velfærdsaftalen, 2006
Forårspakke 2.0, 2009
Genopretningsaftalen, 2010
Aftale om senere tilbagetrækning, 2011
Skattereform, 2012
Reform af førtidspension og fleksjob, 2012
Øvrige reformer
1)
2,8
0,2
0,3
1,2
1,0
0
0,1
0,1
3,7
1,1
0,3
1,2
0,9
0,1
0,1
0,1
4,4
1,8
0,3
1,2
0,8
0,1
0,1
0,1
2025
2030
1)
Kilde:
De øvrige reformer har samlet set kun en beskeden effekt på den strukturelle saldo, hvilket både afspejler
mindre positive og negative virkninger.
Diverse aftaletekster og egne beregninger.
I den økonomiske analyse blev det vurderet, at der i fravær af reformerne gen-
nemført siden 2006
ved et uændret niveau for det offentlige forbrug og de of-
fentlige investeringer
ville være et finanspolitisk konsolideringsbehov svarende
til ca. 3¼ pct. i 2025. Det er lidt lavere end reformernes virkning på de offentlige
finanser, da der i flere reformer er indeholdt ændringer af de planlagte niveau for
det offentlige forbrug og de offentlig investeringer. Det tilsvarende konsolide-
ringsbehov kan opgøres til ca. 4 pct. af BNP i 2030.
Hvis det finanspolitiske konsolideringsbehov i fravær af reformer alternativt skulle
ske ved en forhøjelse af bundskatten blev det i den økonomiske analyse vurderet,
at bundskatten skulle hæves med 9,1 pct.-point i 2025. Det opgjorte konsolide-
ringsbehov i 2030 kan tilsvarende opgøres til en stigning i bundskatten på 10,9
pct.-point.
I den økonomiske analyse blev stigningen i bundskatten på 9,1 pct.-point i 2025
opgjort til ca. 49.100 kr. for en LO-familie og ca. 76.300 kr. for en funktionærfa-
milie (opgjort i 2018-niveau). En stigning i bundskatten på 10,9 pct.-point i 2030
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om effekterne på (arbejdsudbud, BNP og råderum) af de reformer, der er gennemført siden 2001, til finansministeren
2543400_0003.png
Side 3 af 3
vil tilsvarende kunne opgøres til ca. 58.800 kr. for en LO-familie og ca. 91.400 kr.
for en funktionærfamilie (opgjort i 2018-niveau).
1
Hvis det finanspolitiske konsolideringsbehov i fravær af reformer alternativt skulle
ske ved en reduktion af det offentlige forbrug blev det i den økonomiske analyse
vurderet, at det offentlige forbrug ekskl. afskrivninger skulle reduceres med ca. 77
mia. kr. i 2025 (2018-niveau)
svarende til en reduktion af det offentlige forbrug
på godt 15 pct. i 2025. Det finanspolitiske konsolideringsbehov i 2030 vil tilsva-
rende forudsætte en reduktion i det offentlige forbrug på ca. 93 mia. kr. i 2030
(2018-niveau).
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
I den økonomiske analyse vurderes ændringen i disponibel indkomst for forskellige familietyper som følge
af reformer gennemført i perioden 2006-2018. Der opgøres den direkte virkning af reformerne på den dispo-
nible indkomst
fx i form af lavere skat på arbejdsindkomst, ligesom der opgøres den indirekte virkning i
form af, at familietyperne hypotetisk ville kunne være pålagt en bundskattestigning i fravær af reformerne af
hensyn til konsolidering af de offentlige finanser. Der er i forbindelse med denne besvarelse ikke foretaget en
genberegning af reformernes direkte ændring af familietypernes disponible indkomst, herunder virkninger af
reformer gennemført efter 2018.
1