FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om effekterne på (arbejdsudbud, BNP og råderum) af de reformer, der er gennemført siden 2001, til finansministeren

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

9. juni 2021

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 306 (Alm. del) af 14. maj

2021 stillet efter ønske fra Rasmus Jarlov (KF)

Spørgsmål

Kan ministeren oplyse, hvor meget de reformer, der er gennemført fra og med

Velfærdsaftalen 2006, har styrket beskæftigelsen og vækstpotentialet i dansk øko-

nomi med i 2030, og vil ministeren i forlængelse heraf oplyse, hvor meget de of-

fentlige finanser skulle konsolideres med, hvis man ikke havde gennemført refor-

merne, herunder hvor meget bundskatten skulle hæves (målt i procent-point og

målt ved reduktionen i den årlige disponible indkomst for en LO-familie og en

funktionær familie), eller hvor meget det offentlige forbrug alternativt skulle redu-

ceres?

Svar

Vurderingen af virkningerne i 2030 i dette svar er der regnet efter samme metode

som

Økonomisk Analyse: Reformer har styrket dansk økonomi,

Finansministeriet, no-

vember 2018, hvori virkningerne af reformer gennemført i perioden 2006-2018 er

vurderet i 2020 og 2025. Den økonomiske analyse er vedlagt.

Reformer (og øvrige politiske tiltag) gennemført siden

Velfærdsaftale,

2006 skønnes

samlet set at øge den strukturelle beskæftigelse med i størrelsesordenen ca.

280.000 personer i 2030,

jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 305 (Alm. del) af 14.

maj 2021.

Det skal dog bemærkes, at en betydelig del af reformerne på nuværende

tidspunkt er implementerede.

En række af reformerne har haft som selvstændigt mål at bidrage til konsolidering

af de offentlige finanser. Konsolideringsbehovet skal ses i lyset af det gradvist til-

tagende pres på de offentlige finanser, der følger af demografiske ændringer, her-

under stigende levetid, og faldende skatteindtægter fra olie- og gasudvinding i

Nordsøen.

Det er navnlig de gradvise forhøjelser af tilbagetrækningsalderen med

Velfærdsaf-

tale,

2006 og

Aftalen om senere tilbagetrækning,

2011, der styrker de offentlige finanser

i perioden frem til 2030,

jf. tabel 1.

Der ydes dog også et væsentligt bidrag fra

Aftale

om genopretning af dansk økonomi,

2010.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om effekterne på (arbejdsudbud, BNP og råderum) af de reformer, der er gennemført siden 2001, til finansministeren

Side 2 af 3

I den økonomiske analyse blev det vurderet, at reformer gennemført siden 2006

har styrker de offentlige finanser med ca. 3¾ pct. af BNP i 2025. Den tilsvarende

virkning på de offentlige finanser kan opgøres til knap 4�½ pct. af BNP i 2030,

jf.

tabel 1.

Det er Velfærdsaftalen, der styrker de offentlige finanser fra 2025 til 2030.

Reformer gennemført efter 2012 har generelt ikke haft som mål at konsolidere de

offentlig finanser

–

og virkninger på de offentlige finanser af ændringer i den

strukturelle beskæftigelse har som regel været en del af de respektive aftalers sam-

lede økonomi.

Tabel 1

Skønnet effekt på strukturel saldo i 2020, 2025 og 2030 af reformer gennemført siden 2006

2020

Procent af BNP

Samlet virkning af reformer siden 2006

Velfærdsaftalen, 2006

Forårspakke 2.0, 2009

Genopretningsaftalen, 2010

Aftale om senere tilbagetrækning, 2011

Skattereform, 2012

Reform af førtidspension og fleksjob, 2012

Øvrige reformer

2,8

0,2

0,3

1,2

1,0

0,1

3,7

1,1

0,3

1,2

0,9

0,1

4,4

1,8

0,3

1,2

0,8

0,1

2025

2030

Kilde:

De øvrige reformer har samlet set kun en beskeden effekt på den strukturelle saldo, hvilket både afspejler

mindre positive og negative virkninger.

Diverse aftaletekster og egne beregninger.

I den økonomiske analyse blev det vurderet, at der i fravær af reformerne gen-

nemført siden 2006

–

ved et uændret niveau for det offentlige forbrug og de of-

fentlige investeringer

–

ville være et finanspolitisk konsolideringsbehov svarende

til ca. 3¼ pct. i 2025. Det er lidt lavere end reformernes virkning på de offentlige

finanser, da der i flere reformer er indeholdt ændringer af de planlagte niveau for

det offentlige forbrug og de offentlig investeringer. Det tilsvarende konsolide-

ringsbehov kan opgøres til ca. 4 pct. af BNP i 2030.

Hvis det finanspolitiske konsolideringsbehov i fravær af reformer alternativt skulle

ske ved en forhøjelse af bundskatten blev det i den økonomiske analyse vurderet,

at bundskatten skulle hæves med 9,1 pct.-point i 2025. Det opgjorte konsolide-

ringsbehov i 2030 kan tilsvarende opgøres til en stigning i bundskatten på 10,9

pct.-point.

I den økonomiske analyse blev stigningen i bundskatten på 9,1 pct.-point i 2025

opgjort til ca. 49.100 kr. for en LO-familie og ca. 76.300 kr. for en funktionærfa-

milie (opgjort i 2018-niveau). En stigning i bundskatten på 10,9 pct.-point i 2030

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om effekterne på (arbejdsudbud, BNP og råderum) af de reformer, der er gennemført siden 2001, til finansministeren

Side 3 af 3

vil tilsvarende kunne opgøres til ca. 58.800 kr. for en LO-familie og ca. 91.400 kr.

for en funktionærfamilie (opgjort i 2018-niveau).

Hvis det finanspolitiske konsolideringsbehov i fravær af reformer alternativt skulle

ske ved en reduktion af det offentlige forbrug blev det i den økonomiske analyse

vurderet, at det offentlige forbrug ekskl. afskrivninger skulle reduceres med ca. 77

mia. kr. i 2025 (2018-niveau)

–

svarende til en reduktion af det offentlige forbrug

på godt 15 pct. i 2025. Det finanspolitiske konsolideringsbehov i 2030 vil tilsva-

rende forudsætte en reduktion i det offentlige forbrug på ca. 93 mia. kr. i 2030

(2018-niveau).

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

I den økonomiske analyse vurderes ændringen i disponibel indkomst for forskellige familietyper som følge

af reformer gennemført i perioden 2006-2018. Der opgøres den direkte virkning af reformerne på den dispo-

nible indkomst

–

fx i form af lavere skat på arbejdsindkomst, ligesom der opgøres den indirekte virkning i

form af, at familietyperne hypotetisk ville kunne være pålagt en bundskattestigning i fravær af reformerne af

hensyn til konsolidering af de offentlige finanser. Der er i forbindelse med denne besvarelse ikke foretaget en

genberegning af reformernes direkte ændring af familietypernes disponible indkomst, herunder virkninger af

reformer gennemført efter 2018.