FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om effekterne på (arbejdsudbud, BNP og råderum) af de reformer, der er gennemført siden 2001, til finansministeren

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

23. februar 2022

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 110 (Alm. del) af 24.

januar 2022 stillet efter ønske fra Rasmus Jarlov (KF)

Spørgsmål

Kan ministeren oplyse effekten af regeringens politik på bnp (opgjort i kroner)

gini koefficienten, arbejdsudbud i 2025 og 2030 både fordelt på de enkelte initiati-

ver regeringen har indført inkl. initiativerne i den netop indgåede reformaftale og

effekten opgjort samlet set med udgangspunkt i de opdaterede beregningsmetoder

for afgifter,

jf. skatteøkonomisk redegørelse 2021?

Svar

Det bemærkes indledningsvist, at nedenstående opgørelser af virkning på struktu-

rel beskæftigelse, BNP og indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten af gen-

nemførte tiltag siden regeringsskiftet i 2019 tager afsæt i vurderingerne udarbejdet

i forbindelse med de respektive aftaler. Det følger den almindelig praksis i forbin-

delse med sådanne opgørelser. Samme praksis blev også lagt til grund for vurde-

ringen af den tidligere regerings vækstmålsætning.

1) Virkning på strukturel beskæftigelse og BNP

Den samlede virkning på strukturel beskæftigelse og BNP af tiltag gennemført ef-

ter regeringsskiftet i 2019, herunder den samlede virkning af tiltag besluttet i for-

bindelse med

Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi

(januar 2022), fremgår af

tabel 1. En oversigt over de indregnede tiltag

–

udover tiltagene i

Aftale om en ny re-

formpakke for dansk økonomi

(januar 2022)

–

fremgår af

Svar på Finansudvalgets spørgs-

mål nr. 44 (L 1) af 8. december 2021.

Samlet set øger tiltag siden valget i 2019 strukturel beskæftigelse med ca. 1.850

fuldtidspersoner i 2030 og strukturelt BNP med ca. 3 mia. kr. i 2030,

jf. tabel 1.

Vurderingen af BNP-virkningen afspejler både tiltag, der påvirker BNP som følge

af ændringer i strukturel beskæftigelse, og tiltag der påvirker produktiviteten.

Det bemærkes, at de samlede tiltag siden valget i 2019 vurderes at reducere struk-

turelt BNP med ca. 1¼ mia. kr. i 2025, svarende til ca. 0,0 pct. af strukturelt BNP.

Dette skal imidlertid ses i lyset af, at der i

Aftale om en ny reformpakke for dansk øko-

nomi

(januar 2022) indgår initiativet om automatisk erhvervsrapportering. Idet ini-

tiativet først forventes fuldt implementeret i 2026, opgøres der ikke nogen effekt

på BNP i 2025. I 2030 forventes tiltaget at øge strukturelt BNP med 6 mia. kr.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om effekterne på (arbejdsudbud, BNP og råderum) af de reformer, der er gennemført siden 2001, til finansministeren

Side 2 af 6

Tabel 1

Virkning på strukturel beskæftigelse og strukturelt BNP af tiltag efter folketingsvalget i 2019

2025

Samlet virkning på strukturel beskæftigelse, fuldtidspersoner

- Heraf

Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi

(januar 2022)

- Heraf øvrige tiltag gennemført efter folketingsvalget i 2019

Samlet virkning på strukturelt BNP, mia. kr. (2022-niveau)

- Heraf

Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi

(januar 2022)

- Heraf øvrige tiltag gennemført efter folketingvalget i 2019

1.450

12.000

-10.600

-1¼

11¾

-13

2030

1.850

12.250

-10.400

17�½

-14�½

I virkningen af

Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi

(januar 2022) indgår tiltag finansieret af sanering

af erhvervsstøtten. Virkningen af disse tiltag kan først indregnes konkret i de økonomiske fremskrivninger

mv., når den konkrete finansiering fra erhvervsstøttesanering tilvejebringes, og tiltagene således kan

udmøntes konkret.

I virkningen på strukturelt BNP af

Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi

(januar 2022) indgår initiativet

automatisk erhvervsrapportering,

hvor den indregnede effekt afspejler virkningen ved fuld implementering.

Da initiativet først forventes fuldt implementeret i 2026, opgøres effekten ikke i 2025.

Anm.: Totaler kan afvige fra summen af enkeltelementer som følge af afrunding. Vurderingen af BNP-virkningen

afspejler både tiltag, der påvirker BNP som følge af ændringer i strukturel beskæftigelse, og tiltag der påvir-

ker produktiviteten.

Kilde:

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 44 (L 1) af 8. december 2021

og egne beregninger.

Af tabel 2 fremgår virkningen på strukturelt BNP af tiltagene i

Aftale om en ny re-

formpakke for dansk økonomi

(januar 2022). For så vidt angår virkningen på struktu-

rel beskæftigelse af tiltagene i

Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi

(januar

2022) henvises der til faktaark offentliggjort på www.fm.dk. For virkningen på

strukturelt BNP og strukturel beskæftigelse af øvrige tiltag gennemført efter folke-

tingsvalget i 2019 henvises til

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 44 (L 1) af 8. decem-

ber 2021.

Tabel 2

Virkning på strukturelt BNP af tiltag i

Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi

(januar 2022)

Mia. kr. (2022-niveau)

Isoleret virkning på BNP af tiltag med virkning på strukturel beskæftigelse

Isoleret virkning på BNP af tiltag med virkning på produktivitet

Heraf afskrivningssatsen på ejendomme nedsættes fra 4 til 3 pct.

Heraf nedsættelse af elafgiften

Heraf permanent forhøjet F&U-fradrag

Heraf automatisk erhvervsrapportering

Samlet virkning på BNP

2025

10�½

1�½

-0,2

0,5

1,2

11¾

2030

10�½

-0,6

0,5

1,1

6,0

17�½

I BNP-effekten indregnes hele virkningen af tiltaget om et

permanent forhøjet F&U-fradrag,

der primært afspej-

ler tiltagets virkning på produktiviteten, men der indgår også en mindre positiv effekt fra tiltagets virkning på

strukturel beskæftigelse.

Den strukturelle BNP-effekt af initiativet om automatisk erhvervsrapportering afspejler effekten ved fuld

implementering. Da initiativet først forventes fuldt implementeret i 2026, opgøres effekten ikke i 2025.

Anm.: Totaler kan afvige fra summen af enkeltelementer som følge af afrunding.

Kilde: Egne beregninger.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om effekterne på (arbejdsudbud, BNP og råderum) af de reformer, der er gennemført siden 2001, til finansministeren

Side 3 af 6

2) Virkning på indkomstforskellene

I opgørelsen af virkningen på indkomstforskellene indgår initiativer, som med de

økonomiske ministeriers gængse regneprincipper skønnes at have fordelingsvirk-

ninger ved fuldt indfasede regler. I besvarelsen er fordelingsvirkningerne af initia-

tiver i følgende aftaler vurderet:



Aftale om ret til seniorpension

Finansloven for 2020

Klimaaftale for energi og industri mv. 2020

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

Kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen

Aftale om en ny ret til tidlig tilbagetrækning

Finansloven for 2021

Aftale om grøn omstilling af vejtransporten

Finansloven for 2022

Reformpakken Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i

fremtiden og innovative virksomheder

De enkelte initiativer er i besvarelsen opdelt i to kategorier: Initiativer, der har di-

rekte virkning på de disponible indkomster og dermed indkomstforskellene i be-

folkningen, og initiativer, der vedrører forbrugsafgifter, og som ikke direkte påvir-

ker indkomstforskellene.

Initiativer målrettet erhvervslivet har en indirekte virkning på disponible indkom-

ster gennem nedvæltning i lønninger. Der er dog ingen virkning på indkomstfor-

skellene målt ved Gini-koefficienten, da initiativerne beregningsteknisk antages at

blive nedvæltet i indkomsterne i bred forstand og dermed er fordelingsmæssige

neutrale. Initiativer målrettet erhvervslivet fremgår derfor ikke af besvarelsen.

Der skønnes der ikke at være nævneværdige fordelingsvirkninger, opgjort som

den varige virkning, af initiativerne i

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær øko-

nomi

Kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen.

Som en del af

finansieringen af

aftale om en ny ret til tidlig pension

indgår blandt andet initiativ om en

nytænkning af den kommunale beskæftigelsesindsat med en provenuvirkning på

1,1 mia. fra 2024 og frem. Fordelingsvirkningerne af initiativet indgår ikke i besva-

relsen, hvilket er på linje med øvrige initiativer, der har betydning for den offent-

lige service.

Tabel 3 viser virkningerne på indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten af

initiativer med direkte virkning på de disponible indkomster. Det omfatter initiati-

ver, der påvirker ydelsessystemet, indkomstbeskatningen eller på anden måde har

direkte virkning på de disponible indkomster.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om effekterne på (arbejdsudbud, BNP og råderum) af de reformer, der er gennemført siden 2001, til finansministeren

Side 4 af 6

I overensstemmelse med den sædvanlige metode til opgørelse af fordelingsvirk-

ninger medregnes alene de umiddelbare virkninger på de disponible indkomster.

Det betyder, at evt. adfærdsvirkninger ikke er medtaget i opgørelserne.

Initiativerne med direkte virkning på de disponible indkomster medfører samlet

set en stigning i indkomstforskellene på 0,08 pct.-point målt ved Gini-koefficien-

ten. Den direkte virkning på disponibel indkomst er primært drevet af reformpak-

ken

Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksom-

heder,

som isoleret set øger indkomstforskellene med 0,14 pct.-point målt ved

Gini-koefficienten.

Tabel 3

Direkte virkning på disponibel indkomst ved fuldt indfasede regler

Ændring i indkomstforskellene

Gini-koefficient

Pct.-point

Aftale om ret til seniorpension

Lempelse i modregningsreglerne for pensionister

Finansloven for 2020

Fastholdelse af beskatningen af fri telefon og datakommunikationsforbindelse

Afskaffelse af hovedaktionærnedslaget

Nedsættelse af bundskatten

Afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge

Aftale om ny ret til tidlig tilbagetrækning

Fastholdelse af loft i investorfradrag

Fastholdelse af loft i aktiesparekontoen

Finansloven for 2021

Nedsættelse af bundskatten

Forhøjelse af loft i aktiesparekontoen

Finansloven for 2022

Afskaffelse af håndværkerdelen under BoligJobordningen

Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder

Initiativer på dimittendområdet

Beskæftigelsestillæg i de første tre måneder af dagpengeperioden

Ændring af dagpengereglerne for tekniske belægninger i den måned et a-kassemedlem

tilmelder eller afmelder sig jobcenteret

Forhøjet fradrag for fagforeningskontingent

Forhøjet fribeløb til studerende på SU

Afskaffelse af modregning af partners arbejdsindkomst i førtids-, senior- og folkepension

Afskaffelse af modregning af egen arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og

pensionstillæg

Afskaffelse af grøn check for ikke-pensionister

Grøn check til børn fastholdes og forhøjes til 240 kr.

0,01

-0,01

0,00

-0,01

0,04

0,03

0,05

-0,01

0,00

-0,01

0,00

-0,02

-0,01

0,00

-0,01

0,00

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om effekterne på (arbejdsudbud, BNP og råderum) af de reformer, der er gennemført siden 2001, til finansministeren

Side 5 af 6

Forhøjelse af beskæftigelsesfradrag

Øvrige initiativer

Nedsættelse af bundskatten som følge af kommunale skattestigninger (L 105, 2021-22)

0,03

0,00

Samlet virkning

0,08

Der er ikke indregnet effekter af stigende kommuneskatter, som er årsagen til nedsættelsen af bundskatten.

Den samlede virkning skal fortolkes med varsomhed, da den er opgjort som summen af de isolerede

virkninger af de enkelte initiativer.

Anm.: Gini-koefficienten er opgjort ud fra den ækvivaleret disponibel indkomst. For en række initiativer, der indgår

i finansloven for 2020, er der ikke skønnet over virkningerne, hvilket bl.a. hænger sammen med

utilstrækkeligt beregningsgrundlag. Det gælder fastholdelse af regler for bo- og gaveafgiften, afskaffelse af

forældrekøb i virksomhedsordningen mv., stramning af beskatning af leasede firmabiler og justering af

skatteregler vedr. aktieavancebeskatning.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag, svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 67 (alm.

del) af 17. december 2020 og

Faktaark om fordelingsmæssige konsekvenser

(Reformpakken

Hurtigere i job, et stærkere

arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder).

Aftalerne indeholder en række initiativer, der ændrer forbrugsafgifterne. Ændrede

forbrugsafgifter påvirker ikke befolkningens disponible indkomster direkte, men

påvirker i stedet befolkningens forbrugsmuligheder. Hvis afgiftsændringer bereg-

ningsteknisk betragtes som en ækvivalent ændring i indkomstskatterne, svarer af-

giftsændringerne til, at forbrugsmulighederne reduceres.

I den forbindelse skal man også være opmærksom på, at forbrugsafgifter adskiller

sig fra indkomstskatter ved, at de ofte er begrundet med et ønske om at skabe en

adfærdsændring (og ikke omfordeling). Hertil kommer, at der ikke er højkvalitets-

data om befolkningens forbrug. De tilgængelige oplysninger om befolkningens be-

taling af afgifter er generelt behæftet med betydelig usikkerhed.

Tabel 4 viser den ækvivalente virkning af afgiftsændringer på disponibel indkomst.

Afgiftsændringer har medført en stigning i indkomstforskelle målt ved Gini-koef-

ficienten på 0,13 pct.-point, hvilket især kan tilskrives forhøjelsen af tobaksafgif-

ten. Afgiftsstigningen har dog til formål at ændre adfærd og ikke skabe mere lige

forbrug. Højere tobaksafgifter kan således bidrage til mere lighed i sundhed, hvis

afgiftsforhøjelsen medfører, at færre begynder at ryge.

Tabel 4

Virkning af afgiftsændringer opgjort som ækvivalent virkning på disponibel indkomst ved fuldt

indfasede regler

Ændring i indkomstforskellene

Gini-koefficient

Pct.-point

Finansloven for 2020

Forhøjelse af emballageafgiften på bæreposer og engangsservice

Forhøjelse af afgifterne på cigaretter og røgtobak mv.

Indeksering af afgifter

0,00

0,15

0,00

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om effekterne på (arbejdsudbud, BNP og råderum) af de reformer, der er gennemført siden 2001, til finansministeren

Side 6 af 6

Forhøjelse af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino

Afgift på væsker til e-cigaretter

Grøn omstilling af vejtransporten

Finansloven for 2021

Aflysning af forudsat indeksering af punktafgifter

Klimaaftale for energi og industri mv.

Lavere afgift på elvarme (husholdninger)

Grøn fjernvarme, modernisering af produktionsbindinger

Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder

Nedsættelse af den alm. elafgift med 17 øre/kWh i 2030

Øvrige initiativer

Indførelse af afgift på nikotinprodukter (L89B, 2021-22)

0,01

0,00

0,02

-0,01

0,00

-0,01

-0,03

0,01

Samlet (ækvivalent) virkning

0,13

Den samlede virkning skal fortolkes med varsomhed, da den er opgjort som summen af de isolerede

virkninger af de enkelte initiativer.

Anm.: Ændring i afgiftsbetaling indregnet som ækvivalent ændring i disponibel. Der er ikke indregnet en virkning af

forhøjelse af vandafgiften i finansloven for 2021 og moms vedrørende tv-abonnementer, men det skønnes,

at initiativer har begrænsede fordelingsvirkninger.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag, svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 67 (alm.

del) af 17. december 2020 og

Faktaark om fordelingsmæssige konsekvenser

(Reformpakken

Hurtigere i job, et stærkere

arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og inno-vative virksomheder)

Det bør bemærkes, at indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten ikke for-

tæller hele historien om ulighed. Således indgår virkningerne af initiativer på vel-

færdsområdet ikke i besvarelsen, selvom de understøtter lige muligheder i samfun-

det som fx at fjerne barrierer for social mobilitet og understøtte lige adgang til ud-

dannelse, arbejde og sundhed mv. Det kan fx være minimumsnormeringer, fri

tandlæge til unge, initiativer målrettet udsatte børn mv.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister