Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
2543397_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
15. marts 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 43 (Alm. del) af 19.
november 2021 stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen
(V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for effekterne på (arbejdsudbud, BNP og råderum) af de
reformer, der er gennemført siden 2001 (f.eks. velfærdsaftalen fra 2006)? Ministe-
ren bedes medtage alle de reformer, som har en effekt på arbejdsudbud og pro-
duktivitet. Ministeren bedes opgøre det i en tabel, hvor det for hver af aftalerne er
angivet, hvilke partier der var med i aftalen hhv. hvilke partier der var har stemt
for lovforslaget, der udmønter aftalen. Fsva. effekterne på BNP og råderum bedes
de opgjort i kroner og øre.
Svar
Der er tidligere svaret på effekter på strukturel beskæftigelse (arbejdsudbud),
strukturelt BNP og den offentlige saldo af gennemførte reformer siden 2001. I
forhold til disse svar er der igen ændringer for så vidt angår reformer i de tre rege-
ringsperioder fra 2001 til 2019 (dvs. hhv. 2001-2011, 2011-2015 og 2015-2019).
I
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 124 (Alm. del) af 20. januar 2021
er det vist, at
reformer gennemført i perioden 2001-2019 samlet set skønnes at løfte den struk-
turelle beskæftigelse med ca. 275.000 fuldtidspersoner og strukturelt BNP med ca.
11�½ pct. af BNP i 2025. Der er desuden i svaret vist effekterne af de enkelte re-
former. Det skal bemærkes, at virkningerne af reformerne er vurderet i forbin-
delse med de respektive aftalers indgåelse og at der er usikkerhed knyttet til vurde-
ringerne.
I
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 306 (Alm del) af 14. maj 2021
er det vist, at re-
former gennemført siden 2006 har styrket den offentlige saldo svarende til ca. 3,7
pct. af BNP i 2025. Det er relativt få reformer, der styrker de offentlige finanser.
Det er navnlig
Velfærdsaftalen,
2006,
Genopretningsaftalen,
2010, og
Aftale om senere til-
bagetrækning,
2011, der styrker de offentlige finanser. Reformer gennemført efter
2012 har ikke haft som mål at konsolidere de offentlige finanser
–
og virkningerne
på de offentlige finanser af ændringer i den strukturelle beskæftigelse har i stort set
alle tilfælde været en del af de respektive aftalers samlede økonomi.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om effekterne på (arbejdsudbud, BNP og råderum) af de reformer, der er gennemført siden 2001, til finansministeren
Side 2 af 8
For så vidt angår virkningerne på strukturel beskæftigelse og strukturelt BNP af
tiltag gennemført i den indeværende regeringsperiode er der i
Svar på Finansudval-
gets spørgsmål nr. 110 (Alm. del) af 24. januar 2022
givet en opdateret vurdering inkl.
Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi,
januar 2022. Af svaret fremgår det, at
tiltag gennemført siden regeringsskiftet i 2019 vurderes at øge den strukturelle be-
skæftigelse med ca. 1.450 personer i 2025 og ca. 1.850 personer i 2030. Strukturelt
BNP skønnes reduceret med ca. 1¼ mia. kr. i 2025 og øget med 3 mia. kr. i 2030.
Det afspejler bl.a., at initiativet om automatisk erhvervsrapportering
–
der har en
relativt stor positiv effekt
–
først indregnes i 2026. I svaret indgår ikke vurderin-
gen af de enkelte initiativer gennemført før aftalen om en ny reformpakke for
dansk økonomi. De fremgår derimod af
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 44 (L1)
af 8. december 2021.
Den sidste del af spørgsmålet drejer sig om, hvilke aftalepartier der stod bag de
enkelte reformer/tiltag, og hvilke partier der stemte for de udmøntende lov-
forslag. I nedenstående tabel 1-7 er der for hvert enkelt tiltag vist aftalepartierne,
ligesom det er vist, hvem der stemte for det centrale lovforslag, der udmønter de
respektive aftaler. Der er derimod ikke vist, hvilke partier der stemte for hvert en-
kelt udmøntende lovforslag. Der er dog gjort anmærkninger i de tilfælde, hvor det
under gennemgangen af de enkelte lovforslag er bemærket, at andre partier har
stemt for dele af lovgivningen. Det skal bemærkes, at en række aftaler indeholder
et stort antal lovforslag. Fx er
Genopretningsaftalen,
2010 udmøntet i 26 lovforslag.
Oplysningerne om lovforslagene og stemmeafgivelsen er fundet ved søgning på
Folketingets hjemmeside. Det kan dog ikke udelukkes, at enkelte lovforslag er
overset i søgningen.
Tabel 1-7 er opdelt for de 4 regeringsperioder siden 2001, og der er for de enkelte
regeringsperioder opstillet én tabel for tiltag der påvirker strukturel beskæftigelse
og én tabel for tiltag der påvirker produktivitet. Det bemærkes, at der for den før-
ste regeringsperiode fra 2001-2011 ikke er en tabel for tiltag, der påvirker produk-
tivitet. Det hænger sammen med, at der først fra
Aftale om Vækstplan DK,
2013 er
foretaget systematiske vurderinger af produktivitetsvirkninger af tiltag.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om effekterne på (arbejdsudbud, BNP og råderum) af de reformer, der er gennemført siden 2001, til finansministeren
2543397_0003.png
Side 3 af 8
1. Regeringsperioden 2001-2011 (V, KF)
Tabel 1
Gennemførte politiske tiltag med virkning på strukturel beskæftigelse
–
aftalepartier og partier der
stemte for udmøntende lovforslag i regeringsperioden fra 2001 til 2011
Aftalepartier
Tiltag
Flere i arbejde, 2002
1)
Forårspakken, 2004
1)
En ny chance til alle, 2005
2)
Velfærdsaftalen, 2006
3)
Lavere skat på arbejde, 2007
Jobplanen, 2008
Aftale om nedbringelse af sygefra-
været, 2008
Forårspakke 2.0, 2009
Genopretningsaftalen, 2010
Aftalen om senere tilbagetrækning,
2011
V, KF, S, DF, RV, KD
V, KF, DF
V, KF, DF
V, KF, S, DF, RV
V, KF, DF
V, KF, DF, RV, NY
V, KF, DF, RV, LA
V, KF, DF
V, KF, DF
V, KF, DF, RV
V, KF, DF
V, KF, S, DF, RV
V, KF, DF, NY
V, KF, DF, RV, NY, S
4)
, SF
4)
, EL
4)
V, KF, DF, RV, LA
V, KF, DF, S
5)
, SF
5)
, RV
5)
, EL
5)
, LA
5)
V, KF, DF, RV
6)
, LA
6)
V, S, DF, RV, SF, LA, KF
Partier der stemte for
Anm.: NY er forkortelsen for Ny Alliance. 1) Oversigten over afstemninger på ft.dk begynder i folketingsåret 2004.
De udmøntende lovforslag er fremsat før dette tidspunkt. 2) S var oprindeligt aftalteparti, men sprang fra
aftalen. 3) Omfatter alle elementer i Velfærdsaftalen. 4) S, SF, EL stemte for udmøntende lovforslag ifm.
udlændinges undervisning, S stemte også for yderligere udmøntende lovforslag. 5) S, SF, EL, LA stemte for
udvalgte udmøntende lovforslag. 6) RV og LA stemte for dagpengereformen.
Kilde: Økonomisk Analyse: Reformer har styrket dansk økonomi, Finansministeriet (2018), de respektive
aftaletekster, Folketinget og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om effekterne på (arbejdsudbud, BNP og råderum) af de reformer, der er gennemført siden 2001, til finansministeren
2543397_0004.png
Side 4 af 8
2. Regeringsperioden 2011-2015 (S, RV, SF/S, RV)
Tabel 2
Gennemførte politiske tiltag med virkning på strukturel beskæftigelse
–
aftalepartier og partier der
stemte for udmøntende lovforslag i regeringsperioden fra 2011 til 2015
Aftalepartier
Tiltag
FL12
Skat og overførsler
Energiaftale, 2012
Skattereformen, 2012
Reform af førtidspension og fleks-
job, 2012
Reform af SU-systemet og ram-
merne for studiegennemførelse,
2013
Aftale om reform af kontanthjælps-
systemet, 2013
Aftale om Vækstplan DK, 2013
(ekskl. SU og kontanthjælp)
3)
Reform af beskæftigelsesindsatsen,
2014
4)
Reform af sygedagpengesystemet,
2014
Refusionsomlægningen ift. beskæf-
tigelsesindsats, 2014
5)
Aftale om en vækstpakke, 2014
6)
FL15
S, RV,SF, EL
S, RV, SF, EL
S, RV, SF, V, DF, EL, KF
S, RV, SF, V, KF
S, RV, SF, V, LA, KF
S, RV, SF, V, DF, LA, KF
S, RV, SF, V, DF, LA, KF
S, RV, SF, V, (DF), LA, KF
S, RV, V, DF, KF
S, RV, SF, V, DF, LA, KF
S, RV, V, DF, KF
S, RV, V, DF, SF, EL, KF
S, RV, SF, EL
S, RV, SF, V, DF, EL, KF
S, RV, SF, V, DF, EL, KF
S, RV, SF, EL
S, RV, SF, V, DF, EL, KF, LA
1)
S, RV, SF, V, KF, DF
2)
, EL
2)
S, RV, SF, V, LA, KF
S, RV, SF, V, DF, LA, KF
S, RV, SF, V, DF, LA, KF
S, RV, SF, V, DF
3)
, EL
3)
, LA, KF
S, RV, V, DF
4)
, SF, LA, KF
S, RV, SF, V, DF, LA, KF,
S, RV, V, DF, SF, LA, KF EL
5)
,
ALT
5)
Partier der stemte for
Anm.: 1) LA stemte for udvalgte udmøntende lovforslag. 2) EL og DF stemte for en lang række af de udmøntende
lovforslag. 3) DF deltog som aftaleparti i en delaftale, men ikke hovedaftalen om Vækstplan DK. DF og EL
stemte for udvalgte udmøntende lovforslag. 4) DF stemte imod ét af de i alt tre udmøntende lovforslag. 5)
EL og ALT stemte for ét af i alt to udmøntende lovforslag. 6) Det er ikke alle aftalepartier, som tilsluttede
sig alle vækstpakkens initiativer.
Kilde: Økonomisk Analyse: Reformer har styrket dansk økonomi, Finansministeriet (2018), de respektivie
aftaletekster, Folketinget og egne beregninger.
Tabel 3
Gennemførte politiske tiltag med virkning på produktivitet
–
aftalepartier og partier der stemte for
udmøntende lovforslag i regeringsperioden fra 2011 til 2015
Aftalepartier
Tiltag
Aftale om Vækstplan DK, 2013
(ekskl. SU og kontanthjælp)
Aftale om en vækstpakke, 2014
I alt
S, RV, SF, V, (DF), LA, KF
S, RV, V, DF, SF, EL, KF
Partier der stemte for
S, RV, SF, V, (DF), (EL), LA, KF
Anm.: Se tabel 2.
Kilde: Se tabel 2.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om effekterne på (arbejdsudbud, BNP og råderum) af de reformer, der er gennemført siden 2001, til finansministeren
2543397_0005.png
Side 5 af 8
3. Regeringsperioden 2015-2019 (V/V, LA, KF)
Tabel 4
Gennemførte politiske tiltag med virkning på strukturel beskæftigelse
–
aftalepartier og partier der
stemte for udmøntende lovforslag i regeringsperioden fra 2015 til 2019
Aftalepartier
Tiltag
Jobreform fase I (kontanthjælpsloft)
Integrationsydelse
Aftale om et tryggere dagpengesy-
stem
1)
FL16
Lavere registreringsafgift
FL17
Lavere registreringsafgift
PSO-aftalen
Aftale om flere år på arbejdsmarke-
det
2)
Aftale om omlægning af bilafgifter
Aftale om ny ferielov
Erhvervs- og iværksætterinitiativer
FL 18
Sorgorlov
V, DF, LA, KF
V, DF, LA,KF
V, S, DF, RV
V, DF, LA, KF
V, DF, LA, KF
V, DF, LA, KF
V, DF, LA, KF
V, S, DF, LA, RV, SF, KF
V, LA, KF, DF
V, LA, KF, DF
V, LA, KF, S, DF, ALT, RV, SF
V, LA, KF, DF, RV
V, LA, KF, DF
V, LA, KF, DF
V, DF, LA, KF
V, DF, LA, KF
V, S, DF, RV
V, S, DF, LA, RV, KF
V, DF, LA, KF
V, S, DF, LA, RV, SF, KF
V, DF, LA, KF
V, S, DF, LA, RV, SF, KF
V, LA, KF, DF, ALT
2)
, RV
2)
V, LA, KF, DF
V, LA, KF, S, DF, ALT, RV, SF
V, LA, KF, S, DF, ALT
3)
, RV, SF
3)
V, LA, KF, S, DF, RV, SF
Alle partier
V, LA, KF, DF
V, LA, KF, DF
V, LA, KF, S, DF, EL, ALT, RV, SF
V, LA, KF, S, DF, RV, SF
V, LA, KF, S, DF, RV, SF
V, LA, KF, S, DF, ALT, RV, SF
Alle partier på nær NB (hverken for
eller imod)
Partier der stemte for
Aftale om lavere skat på arbejdsind-
komst og større fradrag for pensi-
V, LA, KF, DF
onsindbetalinger
Mediepolitisk aftale for 2019-2023
Energiaftale 2018
Regelforenkling af beskæftigelses-
indsatsen
FL19
Aftale om obligatorisk opsparing
Aftale om ret til seniorpension for
nedslidte
4)
V, LA, KF, DF
V, LA, KF, S, DF, EL, ALT, RV, SF
V, LA, KF, S, DF, RV, SF
V, LA, KF, DF
V, LA, KF, S, DF, ALT, RV, SF
V, LA, KF, DF, RV
Anm.: 1) RV tilsluttede sig aftalen efterfølgende. 2) RV og ALT stemte for hhv. to og ét af de udmøntende
lovforslag. 3) ALT og SF stemte imod udvalgte udmøntende lovforslag, herunder højere fradrag for
virksomheders forskning- og udviklingsudgifter. 4) S tilsluttede sig efterfølgende aftalen.
Kilde: Diverse aftaletekster, Folketinget, Finansministeriet og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om effekterne på (arbejdsudbud, BNP og råderum) af de reformer, der er gennemført siden 2001, til finansministeren
2543397_0006.png
Side 6 af 8
Tabel 5
Gennemførte tiltag med virkning på produktivitet
–
aftalepartier og partier der stemte for
udmøntende lovforslag i regeringsperioden fra 2015 til 2019
Aftalepartier
Tiltag
Danmark i bedre balance
Fødevare- og landsbrugspakke
FL16
Afskaffelse af reklameafgiften og nedsættelse af
NOx-afgiften
PSO-aftalen
Øvrige initiativer i 2016
1)
Tilpasning af planer for kabellægning
Ophævelse af 60-40 ordningen for solceller
Hvidvaskdirektivet
Erhvervs- og iværksætterinitiativer (højere fradrag
for virksomhedernes forskning og udvikling samt
sanering af afgifter)
Delelementer af forsyningsstrategien
3)
Ny regulering af eldistributionssektoren
Ny regulering af gasdistribution
Ny regulering af fjernvarmesektoren
Viking Link
5)
Løft af rammen for offentlige investeringer (i
Vækst
-
og velstand 2025
mv.)
6)
V, LA, KF, S, DF, EL, ALT,
Energiaftale 2018
RV, SF
Lempelser i registreringsafgiften
7)
V, LA, KF, DF
-
V, LA, KF, S, DF, EL, ALT,
RV, SF
V, LA, KF, DF
V, LA, KF, S, RV, SF
V, LA, KF, S, RV, SF
V, S, RV, SF, KF, DF
4)
, LA
4)
V, LA, KF, S, DF, ALT, RV,
SF
V, LA, KF, S, DF, ALT, RV,
SF
V, LA, KF, S, DF, RV, SF
V, DF, LA, KF, RV
V, LA, KF, S, DF, ALT
2)
, RV,
SF
2)
V, S, DF, LA, RV, SF, KF
V, S, DF, LA, RV, SF, EL, KF,
ALT, NB
V, S, DF, LA, KF
V, DF, LA, KF
V, DF, LA, KF
V, DF, LA, KF
V, S, DF, LA, RV, SF, KF
V, S, DF, LA, KF
V, DF, LA, KF
V, S, DF, LA, RV, KF
V, S, DF, LA, KF
V, S, DF, LA, RV, SF, KF
Partier der stemte for
V, S, DF, EL, LA, RV, SF, KF V, S, DF, EL, LA, RV, SF, KF
Anm.: 1) Øvrige initiativer dækker over tilpasning af planer for kabellægning samt ophævelse af 60-40 ordning for
solceller. 2) ALT og SF stemte imod højere fradrag for virksomheders forsknings- og udviklingsudgifter. 3)
Ny regulering af eldistributionssektoren, gasdistribution og fjernvarmesektoren. De nye reguleringstiltag blev
indgået i forskellige aftaler med forskellige aftalepartier. 4) DF og LA var ikke en del af oprindelige
stemmeaftale, men tiltrådte i en supplerende stemmeaftale. 5) Projektet er tiltrådt ved en myndighedsgod-
kendelse. 6) Produktivitetsvirkningen tager udgangspunkt i de prioriterede midler til et løft af de offentlige
investereringer i
Vækst og velstand 2025
korrigeret for virkningen af efterfølgende aftaler (herunder energiafta-
len mv). 7) Registreringsafgiften blev i regeringsperioden lempet tre gange Det er sket i forbindelse med
finanslovsaftalerne for 2016 og 2017 samt i
Aftale om Omlægning af bilafgifterne
i september 2017.
Kilde: Diverse aftaletekster, Folketinget, Finansministeriet og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om effekterne på (arbejdsudbud, BNP og råderum) af de reformer, der er gennemført siden 2001, til finansministeren
2543397_0007.png
Side 7 af 8
4. Regeringsperioden 2019- (S)
Tabel 6
Gennemførte politiske tiltag med virkning på strukturel beskæftigelse
–
aftalepartier og partier der
stemte for udmøntende lovforslag i regeringsperioden fra 2019 og frem
Tiltag
FL 20
Forhøjelse af tobaksafgifterne
Forhøjelse af tobaksafgifter i 2020
og 2022
Annullering af loft over dobbeltud-
dannelse
Afskaffelse af opholdskrav for ret
til dagpenge
Forhøjelse af afgifter på vædde-
mål og onlinekasino
Indeksering af afgifter fra marts
2020
Fastholdelse af loft i aktiespare-
konto
1)
Forhøjelse af loft i aktiesparekonto
1)
Dagpenge til selvstændige
Sorgorlov
Klimaaftale for energi og industri
mv.
Forhøjelse af energiafgiften for
brændsler til rumvarme
Nedsættelse af elvarmeafgiften
Modernisering af momsreglerne
2)
Aftale om en ny ret til tidlig pension
FL 21
Aflysning af den forudsatte indek-
sering af visse punktafgifter
(FFL21)
4)
Aftale om grøn omstilling af vej-
transporten
FL 22
Afskaffelse af håndværkerfradrag
i BoligJob-ordningen
5)
Aftale om en ny reformpakke for
dansk økonomi
5)
S, DF, SF, EL
S, RV, SF, EL, ALT
S, RV, SF, EL, ALT
S, RV, SF, EL
S, RV, EL, ALT, KD
S, RV, EL, ALT, KD
S, RV, DF, EL, KD
S, SF, RV, EL
S, V, DF, SF, RV, EL, KF, ALT
Aftalepartier
S, RV, SF, EL, ALT
S, RV, SF, EL, ALT, KD
S, RV, SF, EL, ALT, KD
S, DF, RV, SF, EL, ALT, NB, LA
S, RV, SF, EL, ALT
S, RV, SF, EL, ALT
S, V, DF, RV, SF, EL, KF, ALT
-
V, LA, KF, DF, RV
S, V, RV, SF, EL, KF, ALT
S, V, DF, RV, SF, EL, KF, NB, LA,
ALT
S, V, DF, RV, SF, EL, KF, LA, ALT
S, V, DF, RV, SF, EL, KF, LA, ALT
S, V, DF, RV, SF, EL, KF, LA, ALT
S, V, DF, RV, SF, EL, KF, NB, LA,
ALT
S, DF, SF, EL, ALT, UFG
3)
S, V, DF, RV, SF, EL, KF, ALT
-
S, V, RV, KF, NB, LA
S, V, DF, RV, SF, EL, KF, ALT
S, V, DF, RV, SF, EL, KF, NB, LA
Partier der stemte for
Anm.: 1) Aktiesparekontoen var en del af
Erhvervs- og Vækstinitiativer
præsenteret af den tidligere regering. DF og RV
indgik som aftalepartier i en række af initiativerne. S stemte for lovforslaget, som var en del af FL20. 2)
Tiltaget gennemfører b.la. allerede vedtagne EU-regler for grænseoverskridende handel. 3) UFG står for
Uden For Grupper. I dette tilfælde 2 personer. 4) Ændringen kræver ikke lovgivning. 5) Afstemninger om
lovforslag ikke gennemført ultimo februar 2022.
Kilde: Diverse aftaletekster, Folketinget, Finansministeriet og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om effekterne på (arbejdsudbud, BNP og råderum) af de reformer, der er gennemført siden 2001, til finansministeren
2543397_0008.png
Side 8 af 8
Tabel 7
Gennemførte initiativer med virkning på produktiviteten, aftalepartier og partier der stemte for
udmøntende lovforslag i regeringsperioden fra 2019 og frem
Tiltag
Finansloven 2020 (afgifter)
1)
Løft af rammen for investeringer
Aftalepartier
S, RV, SF, EL, ALT
-
Partier der stemte for
S, RV, SF, EL, ALT
-
S, DF, SF, EL, UFG
S, V, DF, SF, RV, EL, KF, LA, ALT
Aftale om en ny ret til tidlig pension
2)
S, DF, SF, EL
Klimaaftale for energi og industri
3)
Klimaplan for grøn affaldssektor og
cirkulær økonomi
4)
Aftale om grøn omstilling af vej-
transporten
Bæredygtighedskriterier for
biomasse fra skovbrug og landbrug
Aftale om grøn omstilling af
landbrug
Engangsplastbekendtgørelse
Aftale om en ny reformpakke for
dansk økonomi
S, V, DF, SF, RV, EL, KF, LA, ALT
S, V, RV, SF, EL, KF, LA, ALT
S, RV, SF, EL
S, V, DF, RV, SF, EL, KF, LA, ALT
S, V, DF, SF, RV, EL, KF, NB, LA, KD
-
S, RV, SF, EL, KD
S, SF, RV, EL
S, V, DF, SF, RV, KF, NB, LA
-
Anm.: 1) Agiftsændringerne blev udmøntet i forskellige lovforslag, hvorfor forskellige partier
–
udover
aftalepartierne
–
stemte for udvalgte ændringer, jf. tabel 6. 2) Omfatter et loft over fradrag i selsskabsskatten
for høje lønninger og et samfundsbidrag fra den finansielle sektor. 3) NB, KD og UFG har stemt for
udvalgte dele af de udmøntende lovforslag. 4) EL er senere udtrådt af aftalen.
Kilde: Diverse aftaletekster, Folketinget, Finansministeriet og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister