Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
2623747_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
16. september 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 427 (Alm. del) af 19.
august 2022 stillet efter ønske fra Victoria Velasquez (EL)
Spørgsmål
Da beslutningen for lånet blev taget den 31. oktober 2008 var presset på kronen
aftaget. Vil ministeren oplyse, om en medvirkende begrundelse for lånet derfor
var en del af Nationalbankens beredskab i forhold til det potentielle pres på Nati-
onalbankens valutareserve, der kunne blive en følge fa Bankpakke 1? I forlængelse
heraf bedes oplyse, om ministeren kan afvise denne mulige sammenhæng og
spørge Nationalbanken, om der helt eller delvist var en sammenhæng.
Svar
Spørgsmålet er behandlet af Rigsrevisionen i Rigsrevisionens Beretning om Fi-
nansministeriets udstedelse af 30-årige statsobligationer i 2008. Rigsrevisionen
skriver, at ”Finansministeren
oplyste i 2017 også Folketinget om, at udstedelsen ikke skete på
grund af de statslige forpligtelser og likviditetsbehov, der ligger i Bankpakke I og Bankpakke II,
og at udstedelsen ikke skete på baggrund af en forståelse mellem Nationalbanken og ATP, der
havde til hensigt at tilvejebringe US dollars til bankerne. Denne del af finansministerens oplys-
ninger er i overensstemmelse med dokumentationen for Finansministeriets beslutning i 2008.”
Jeg finder ikke grundlag for at betvivle Rigsrevisionens konklusion ift. spørgsmå-
let.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K