Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
2623743_0001.png
DANMARKS NATIONALBANK
Kapitalmarkedsafdelingen
Jens Verner Andersen – 6130
12. oktober 2008
Kopi: Morgenmødekredsen
G:\FONDS\STATSG\JVA\nye tiltag\n-081013 statspapirmarkedet og valuta.doc
Notat
Strategi for anvendelse af det danske statsobligationsmarked
i lyset af finanskrisen og pres på valutamarkedet
På baggrund af det seneste pres, der har været på det danske valutamarked,
er der afsøgt forskellige modeller for at anvende statspapirmarkedet i en si-
tuation med pres på valutamarkedet. De foreslåede modeller skal ses i lyset
af erfaringerne fra sidste uge, hvor der ekstraordinært blev udstedt for 12
mia.kr. i det 2-årige segment. På den baggrund vurderes det, at der generelt
kan være en interesse i pensionssektoren for at sælge udenlandske statspapi-
rer mod at købe danske statspapirer. Strategien er todelt, idet der dels foku-
seres på en situation med ekstraordinære forhold og dels fokuseres på en
krisesituation.
Ekstraordinære forhold
Generelt har Statsgældsforvaltningen mulighed for at udstede statsobligati-
oner i forskellige løbetider. I øjeblikket er den normale strategi, som er ud-
meldt til markedet, at der udstedes statspapirer i tre løbetidssegmenter: skat-
kammerbeviser (udløber 1. december), 2-årige og 10-årige statsobligationer.
Som udgangspunkt er det ønskeligt, at der tages udgangspunkt i den ud-
meldte strategi for at bevare troværdigheden om statsgældspolitikken og i
sidste ende infrastrukturen på statspapirmarkedet. Dermed sikres, at der og-
så fremadrettet haves et effektivt marked for udstedelse af statsobligationer,
når der forhåbentlig igen opnås mere normale markedsforhold.
Strategien indebærer, at der med kort varsel kan afholdes en auktion i et af
de ovennævnte løbetidssegmenter. Auktionen kan indkaldes med kort varsel
og afholdes inden for 1-2 timer på den anvendte handelsplatform MTS. Hvis
der er tale om mindre beløb, kan der endvidere blive udstedt via tapsalg,
som er den normale udstedelsesprocedure. Såfremt der er efterspørgsel efter
statspapirer i andre løbetider, kan DSP også indgå i en transaktion, hvor
DSP eksempelvis sælger statspapirer i det 5-årige segment. Det vil stadig
anses for at være indeholdt i en næsten normal procedure.
Ovenstående procedure kan være med til at afhjælpe pres i valutamarkedet i
det omfang, at investorer sælger ud af deres udenlandske obligationsporte-
følje og køber danske statspapirer.
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om ministeren vil anmode Nationalbanken om de i FIU alm. del – spørgsmål 310 nævnte dokumenter og oversende dem til Folketinget, til finansministeren
2
Krisehåndtering
Såfremt der med kort varsel skal afhjælpes et pres i valutamarkedet, kan der
udstedes ekstraordinært til en modpart i de ovenstående løbetidssegmenter.
Udstedelsen vil sandsynligvis skulle foregå uden om det traditionelle han-
delssystem MTS og i stedet foregå i telefonmarkedet via statens primary
dealere. Det skyldes, at pensionskasserne ønsker at have den mindst mulige
risiko ved eksekvering af en eventuel handel, jf. nedenstående tilbagemel-
ding fra ATP.
Tilbagemelding fra ATP
Bjarne Graven Larsen (BGL) fra ATP har i telefonsamtale 11. oktober med
Jesper Berg og Ove Sten Jensen tilkendegivet, at ATP primært har en inte-
resse for at indgå transaktioner i det 2-årige segment, da ATP som regel
holder en stor del af deres portefølje i det 2-årige segment. BGL nævnte, at
der kunne være tale om et beløb på omkring 10 mia.kr.
ATP ønsker samtidig at være risikoneutrale i en eventuel operation, hvorfor
de gerne ser, at en transaktion gennemføres i mindre størrelser. Det giver
dem mulighed for at komme ud af deres udenlandske obligationer uden at
påvirke markedet. Ifølge BGL er eksempelvis det tyske marked ikke speci-
elt likvidt i øjeblikket, hvorfor salg af større positioner kan flytte markedet.
Endvidere vil det også være et hensyn, at operationen kan gennemføres med
handelskonventioner, der ikke er standard i markedet, for at have mindst
mulige valutakursrisiko. I de øvrige løbetidssegmenter, som indgår i statens
normale strategi, har ATP kun marginal interesse.
Overvejelser om udstedelse af 30-årige statspapirer
BGL benyttede anledningen til at fremføre, at ATP har en stor interesse for
at investere i 30-årige statspapirer. BGL nævnte et beløb på op til 60 mia.kr.
I 2000 udgik det 30-årige segment af låneviften for at koncentrere likvidite-
ten i færre statspapirer. Ifølge Finansministeriet har ATP i de senere år til-
kendegivet, at de ikke ser den store efterspørgsel efter lange danske statspa-
pirer. Der er derfor tale om en markant vending, hvis der skulle vise sig at
være reelle hensigter bag udmeldingen.
På baggrund af tilkendegivelsen fra ATP arbejdes der i øjeblikket på et no-
tat, der skal vurdere baggrunden for de nye udmeldinger og vurdere per-
spektiverne ud fra en statsgældspolitisk betragtning. Det er efterfølgende
hensigten at tage en diskussion med Finansministeriet om perspektiverne for
udstedelse af 30-årige statspapirer.