Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
2623720_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
24. maj 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 315 (Alm. del) af 9. maj
2022 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
I beretning nr. 15/2021 om Finansministeriets udstedelse af 30-årige
statsobligationer i 2008, jf. FIU alm. del – bilag 139, s. 16, afsnit 33, omtales et
internt notat af 7. december 2008. Vil ministeren – evt. i fortroligt form –
oversende dette notat?
Svar
Det nævnte materiale er vedlagt. Finansministeriet bemærker, at der efter
offentlighedsloven som udgangspunkt ikke vil være adgang til aktindsigt i dette
materiale. Dette skyldes, at der er tale om et internt dokument, der ikke er afgivet
til udenforstående, efter offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1. Finansministeriet
udleverer som udgangspunkt heller ikke interne dokumenter i forbindelse med
besvarelse af udvalgsspørgsmål med henvisning til bestemmelsen, og de hensyn,
der ligger til grund for denne.
Finansministeriet har dog i dette konkrete tilfælde helt ekstraordinært valgt at
udlevere ellers internt materiale grundet sagens karakter, og da der er tale om
materiale, der hidrører fra en 14 år gammel sag.
I forhold til vedlagte interne notits bemærkes, at det heraf fremgår, at der efter
indstilling fra Nationalbaken er truffet beslutning om at udstede for knap 90 mia.
kr. i en ny 30-årige statsobligationer, og at dette er sket som følge af:
At det 30-årige papir er meget efterspurgt blandt pensionskasser
At det 30-årige papir er et godt afdækningsinstrument for pensionsselskabernes
pensionsforpligtelser, som i hvidt omfang må ventes at erstatte
afdækningsinstrumenter især i euro
At det kan få betydning for valutareserven i det omfang, at hidtidige
afdækningsinstrumenter har påvirket pensionssektorens valutaposition.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 422: Spm. om ministeren vil oversende dokumenter vedr. de 30-årige statslån, til finansministeren
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister