Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
2611572_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
19. august 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 410 (Alm. del) af 4. juli
2022 stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse effekten på arbejdsudbuddet i årene 2022, 2023 og 2024
som følge af regeringens gennemførte politik?
Den strukturelle beskæftigelse (arbejdsudbuddet) skønnes samlet øget med ca.
1.500 fuldtidspersoner i 2025 og ca. 1.700 fuldtidspersoner i 2030 af tiltag gen-
nemført siden folketingsvalget i 2019 og frem til og med juni 2022,
jf. tabel 1.
Det
er navnlig
Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi
og
Aftale om en ny ret til tidlig
pension,
der påvirker den strukturelle beskæftigelse i indeværende regeringsperiode.
De øvrige tiltag er oftest gennemført med et andet sigte end at påvirke den struk-
turel beskæftigelse og har kun mindre afledte virkninger. Det gælder fx forhøjel-
serne af tobaksafgifterne, der påvirker den strukturelle beskæftigelse positivt.
Tabel 1
Gennemførte initiativer med virkning på strukturel beskæftigelse siden folketingsvalget 2019
Fuldtidspersoner
FFL20, heraf
Midlertidigt børnetilskud
1)
Fastholdelse af loft i aktiesparekonto
Forhøjelse af tobaksafgifter
Aftaler om FL20 (marginal effekt ift. FFL20), heraf
Annullering af loft over dobbeltuddannelse
Afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge
Forhøjelse af tobaksafgifter i 2020 og 2022
2)
Afgift på væsker til e-cigaretter
Forhøjelse af loft i aktiesparekonto
Stramning af beskatning af leasede firmabiler
Tredobling af afgifterne på bæreposer og engangsservice
Forhøjelse af afgifter på væddemål og onlinekasino
Indeksering af afgifter fra marts 2020
2025
400
0
-50
500
-1.300
-1.200
-350
400
0
50
0
0
-100
-50
2030
400
0
-50
500
-1.300
-1.200
-350
400
0
50
0
0
-100
-50
Svar
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm. om effekten på arbejdsudbuddet for hvert af årene 2022, 2023 og 2024 af regeringens tiltag siden tiltrædelsen i 2019, til finansministeren
2611572_0002.png
Side 2 af 3
Tabel 1
Gennemførte initiativer med virkning på strukturel beskæftigelse siden folketingsvalget 2019
Fuldtidspersoner
Genindførsel af registreringsafgift på fly
Andre tiltag, heraf
Dagpenge til selvstændige
Sorgorlov
Forhøjelse af energiafgiften for brændsler til rumvarme
Nedsættelse af elvarmeafgiften
Modernisering af momsreglerne
Opkvalificeringsaftaler
Aftale om en ny ret til tidlig pension
3)
FL21 (herunder delaftaler)
Aflysning af den forudsatte indeksering af visse punktafgifter (FFL21)
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten
FL22, heraf
Afskaffelse af håndværkerfradrag i BoligJob-ordningen
Andre tiltag, heraf
Aftale om øremærket barsel
Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi
Aftale om et nyt kontanthjælpssystem med plads til børnene
Aftale om en grøn skattereform for industri mv. (juni 2022)
I alt
2025
0
-300
-200
-100
-50
50
50
0
-9.800
600
50
550
-150
-250
-100
-100
11.950
300
-50
1.500
2030
0
-100
0
-100
-50
50
50
0
-9.350
100
50
50
-150
-250
-100
-100
12.200
300
-200
1.700
Anm.: Virkningen af enkelte tiltag er afrundet til nærmeste hele antal 50 personer. Totalen er afrundet til nærmeste
hele antal 100 personer. Der er undtagelsesvist medtaget delelementer, som har virkning på under 100 personer. For
en række initiativer vurderes en yderst begrænset eller fraværende virkning på arbejdsudbuddet. Disse initiativer er
angivet med 0 for at synliggøre, at der er taget stilling til initiativets virkning. 1) Virkning skal ses i sammenhæng
med at tiltaget er midlertidigt. 2) Inkl. forhøjelse af afgift på cigarillos mv. 3) Omfatter også seniorpension.
Kilde: Finansministeriet.
Det bemærkes, at tiltag, der påvirker den strukturelle beskæftigelse (arbejdsudbud-
det), som oftest har en vis indfasningsperiode. Sådanne reformer foretages som
hovedregel med et mellemfristet og dermed strukturelt sigte. I de mellemfristede
planer og fremskrivninger vil der typisk være fokus på tiltags virkning frem mod
slutåret for den finanspolitiske planlægningshorisont – og dermed på de mellem-
fristede vækstudsigter og det finanspolitiske råderum – og derudover også eventu-
elle virkninger på den finanspolitiske holdbarhed.
Når de samlede arbejdsudbudsvirkninger af tiltag gennemført i en regeringsperi-
ode opgøres, tilstræbes det som udgangspunkt, at tiltagenes fulde effekter i videst
muligt omfang indgår, hvorfor opgørelsen foretages i slutåret i den finanspolitiske
planlægningshorisont (dvs. aktuelt i 2025 – men i den seneste tid også i 2030, her-
under fordi en række tiltag har længere indfasningstid). Det bidrager til, at refor-
mernes effekter er sammenlignelige og at deres sum kan fortolkes som den sam-
lede virkning af tiltag gennemført i en regeringsperiode.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm. om effekten på arbejdsudbuddet for hvert af årene 2022, 2023 og 2024 af regeringens tiltag siden tiltrædelsen i 2019, til finansministeren
Side 3 af 3
Denne typiske opgørelsespraksis er brugt under skiftende regeringer og er løbende
anvendt i svar til Folketingets udvalg – se fx
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 124
(Alm. del) af 24. januar 2020,
der dækker alle regeringsperioder siden 2001.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister