Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
2539249_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
7. marts 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 42 (Alm. del) af 17.
november 2021
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at Det Miljøøkonomiske Råd anslår, at det er
samfundsøkonomisk dyrere at anvende den såkaldte optimale tilskudsstrategi end
indførelsen af retvisende CO2-afgifter i 2030, og vil ministeren ligeledes angive
prisforskellen mellem de to strategier og den forventede statsfinansielle og
samfundsøkonomiske omkostning i 2030 ved de to strategier? Vil ministeren
endelig oplyse, hvor man mange offentlige ansatte, der kunne ansættes for
beløbet mellem den billigste og dyrere strategi (ensartet CO2-afgift og optimal
tilskudsstrategi), målt enkeltvis på følgende faggrupper: sygeplejersker,
pædagoger, SOSU-assistenter, jordemødre, læger, folkeskolelærere, politibetjente
og fængselsbetjente?
Svar
Det Miljøøkonomiske Råd anslår i deres rapport
Økonomi og Miljø 2020: Dansk kli-
mapolitik frem mod 2030
fra marts 2021, at det isoleret set vil være samfundsøkono-
misk dyrere at anvende deres bud på en optimal tilskudsstrategi sammenlignet
med at indføre en ensartet drivhusgasbeskatning i 2030. Det Miljøøkonomiske
Råd vurderer, at deres tilskudsstrategi er dyrere
–
både statsfinansielt og sam-
fundsøkonomisk
–
sammenlignet med en ensartet drivhusgasbeskatning.
Det Miljøøkonomiske Råd vurderer, at deres tilskudsstrategi medfører et finansie-
ringsbehov på godt 49 mia. kr., mens den ensartede drivhusgasbeskatning giver
merindtægter på knap 12 mia. kr. (2016-niveau) under antagelse af at eksisterende
energiafgifter fastholdes,
jf. tabel 1.
De skønner dermed, at den
statsfinansielle
pris-
forskel mellem de to strategier udgør godt 61 mia. kr. i 2016-niveau. De vurderer
desuden, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved deres tilskudsstrategi er
ca. 18-22 mia. kr., mens de samfundsøkonomiske omkostninger ved ensartet driv-
husgasbeskatning er ca. 6-7 mia. kr. De skønner dermed, at den
samfundsøkonomiske
prisforskel mellem de to strategier udgør ca. 10-17 mia. kr. (2016-niveau).
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 42: MFU spm. om anvendelsen af den optimale tilskudsstrategi, til finansministeren
2539249_0002.png
Side 2 af 4
Tabel 1
Det Miljøøkonomiske Råds beregninger
Ensartet
drivhusgasafgift
Optimal
tilskudsstrategi
Ensartet
drivhusgasafgift
Optimal
tilskudsstrategi
Mia. kr. (2016-niveau)
Merprovenuet/finansieringsbe-
hovet dækkes af
Merprovenu
Velfærdsændring
(samfundsøkonomi)
Ændret lump sum-overførsel
til husholdningerne
11,9
-7,2
-49,4
-17,8
Ændret
arbejdsindkomstskat
-
-6,1
-
-22,2
Anm.: Alle beløb angives i 2016-priser. Den eksisterende CO
2
-afgift udfases i beregningerne, mens olie-, gas- og
kulafgifterne samt elafgiften fastholdes.
Kilde: De Økonomiske Råd (2021).
Økonomi og Miljø 2020: Dansk klimapolitik frem mod 2030.
Den nuværende regulering af drivhusgasudledninger består af energiafgifter,
en CO
2
-afgift, andre afgifter på fossile brændsler og en række tilskudsordninger,
som har til hensigt at understøtte den grønne omstilling. Desuden er der kvoter på
visse udledninger som følge af EU’s kvotehandelssystem.
Det betyder, at nogle
brancher og virksomheder har relativt høje afgifter på drivhusgasudledninger,
mens andre brancher og virksomheder har relativt lave eller ingen afgifter på
drivhusgasudledninger.
Den nuværende regulering består således af en blanding af afgifter og tilskud, som
hverken kan sammenlignes med den ”optimale tilskudsstrategi” eller den
”ensartede drivhusgasafgift”
præsenteret i
Økonomi og Miljø 2020: Dansk
klimapolitik frem mod 2030.
Derfor svarer effekten på de offentlige finanser ved for
eksempel at indføre en ”ensartet drivhusgasafgift”
i forhold til gældende regler
ikke til den statsfinansielle prisforskel mellem de to strategier på godt 61 mia. kr.
Det bemærkes dertil, at Det Miljøøkonomiske Råds beregninger fra marts 2021 er
baseret på et reduktionsbehov i forbindelse med 70 pct.-målsætningen i 2030 på
16 mio. ton CO
2
e. Regeringen har senest opgjort reduktionsbehovet til 9,4 mio.
ton CO
2
e. Med dette udgangspunkt må det forventes, at både afgiftssatserne og
tilskudssatserne og dermed også effekten på de offentlige finanser ved at gå fra
”optimal tilskudsstrategi” til ”ensartet drivhusgasafgift”
vil være betydeligt mindre
end angivet ovenfor.
Det vurderes ikke, at der realistisk kan anvendes 61 mia. kr. udelukkende til flere
offentligt ansatte. Det skyldes, at tilgængeligheden af færdiguddannede personer
inden for hver faggruppe lægger en begrænsning på antallet af personer, der ville
kunne ansættes for et givent beløb over en given periode. Desuden er den
forholdsmæssige fordeling af et øget offentligt forbrug generelt svær at forudsige.
Det skyldes, at det er op til de enkelte kommunale, regionale og statslige
institutioner at afgøre, om de vil anvende deres budgetter på løn til offentligt
ansatte eller fx køb af ydelser fra den private sektor.
Det vurderes på den baggrund vanskeligt at opgøre antallet af offentligt ansatte,
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 42: MFU spm. om anvendelsen af den optimale tilskudsstrategi, til finansministeren
2539249_0003.png
Side 3 af 4
der kan ansættes inden for hver faggruppe for forskelsbeløbet mellem de to
strategier.
Det er imidlertid muligt at skønne over årsværksprisen på en ekstra
færdiguddannet person inden for hver af de efterspurgte faggrupper.
For sygeplejersker, SOSU-assistenter, jordemødre, pædagoger og læger er den
årlige lønudgift opgjort på baggrund af overenskomst- og løndata fra KRL for
fuldtidsbeskæftigede tjenestemænd, overenskomstansatte og fleksjobbere (dvs.
ekskl. elever og ekstraordinært ansatte) i løbet af de første 10 måneder af 2021.
Lønudgiften udgør grundløn, særlig feriegodtgørelse, pensionsbidrag, over- og
merarbejde samt centrale-, lokale- og genetillæg. Der er i beregningen antaget et
overhead på 20 pct. af lønudgiften, ligesom i svaret på Finansudvalgets spørgsmål
nr. 295 (Alm. del) af 1. juli 2020. For folkeskolelærere er den årlige lønudgift
opgjort på baggrund af overenskomststatistikken fra KRL i 2020. For
politibetjente og fængselsbetjente er der opgjort en særskilt overhead, og
lønudgifterne til politibetjente og fængselsbetjente kan således ikke sammenlignes
med de øvrige personalegrupper. Der henvises til anmærkningsteksten til
tabel 2
for en uddybelse af stillingsbetegnelser mv.
Tabel 2
Årsværkspriser
Kr., 2022-niveau
Sygeplejersker
1)
SOSU-assistenter
2)
Læger
3)
Jordemødre
4)
Pædagoger
5)
Folkeskolelærere
6)
Politibetjente
7)
Fængselsbetjente
8)
Årsværkspris
630.000
570.000
1.120.000
620.000
550.000
670.000
740.000
590.000
Anm.: Årsværksprisen er den årlige lønudgift tillagt overhead pr. fuldtidsbeskæftiget. Tal er afrundet til nærmeste titu-
sinder. For sygeplejersker, SOSU-assistenter, jordemødre, pædagoger og læger er den årlige lønudgift opgjort på bag-
grund af overenskomst- og løndata for fuldtidsbeskæftigede tjenestemænd, overenskomstansatte og fleksjobbere (dvs.
ekskl. elever og ekstraordinært ansatte) i 2021 i kommuner og regioner og opregnet til 2022-niveau på baggrund af for-
udsætninger i Økonomisk Redegørelse, december 2021. Lønudgiften udgør grundløn, særlig feriegodtgørelse, pensions-
bidrag, over- og merarbejde samt centrale-, lokale- og genetillæg, og der er i beregningen antaget et overhead på 20 pct.
af lønudgiften. For folkeskolelærere er den årlige lønudgift opgjort på baggrund af overenskomstdata for fuldtidsbe-
skæftigede tjenestemænd, overenskomstansatte, fleksjobbere og elever og ekstraordinært ansatte i 2020 i kommuner
opregnet til 2022-niveau. Lønudgiften udgør grundløn, særlig feriegodtgørelse, pensionsbidrag, samt centrale-, lokale-
og genetillæg, og der er i beregningen antaget et overhead på 20 pct. af lønudgiften. For politi- og fængselsbetjente er
der opgjort en særskilt overhead, jf. nedenfor, og lønudgifterne til politi- og fængselsbetjente kan således ikke sammen-
lignes med de øvrige personalegrupper. Uddybende stillingsbetegnelser: 1) Sygeplejersker under overenskomstområdet
syge- og sundhedspersonale i kommuner og regioner, 2) social- og sundhedsassistenter i kommuner og regioner, 3)
kommunallæger, overlæger, lægelige chefer mv., speciallægekonsulenter, sygehuslæger (hon. løn.) og underordnede læger
(reservelæger), 4) jordemødre, 5) uddannede pædagoger under overenskomstområdet pæd. pers., daginst./klub/skolefr.
(dvs. ekskl. pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere), 6) lærere m.fl. i folkeskole og specialundervisning. 7) Be-
løbet dækker over omkostningen ved at ansætte én færdiguddannet politibetjent. Det bemærkes, at betjenten først vil
skulle uddannes. Dette vil ligeledes indebære udgifter, som ikke indgår i ovennævnte. Den årlige lønudgift er tillagt et
overhead på 0,2 mio. kr. årligt til fx uniformering, materiel, administration mv. 8) Beløbet dækker over omkostningen
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 42: MFU spm. om anvendelsen af den optimale tilskudsstrategi, til finansministeren
Side 4 af 4
ved at ansætte én færdiguddannet fængselsbetjent. Det bemærkes, at betjenten først vil skulle uddannes. Dette vil ligele-
des indebære udgifter, som ikke indgår i ovennævnte.
Kilde: Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL), relevante ministerier og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister