Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
2617616_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
2. september 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 409 (Alm. del) af 4. juli
2022 stillet efter ønske fra Rasmus Jarlov (KF)
Spørgsmål
Kan ministeren oplyse udviklingen i antallet af offentligt ansatte i hvert år frem
mod 2030, hvis man lader de offentlige udgifter stige svarende til det demografi-
ske træk, sammenlignet med et scenarie, hvor de offentlige udgifter kun stiger som
følge af allerede indgåede aftaler?
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at der i Danmark ikke fra centralt hold sættes et
særskilt mål for udviklingen i den offentlige beskæftigelse, hverken under denne
eller tidligere regeringer. De offentlige serviceudgifter, som består af dels løn til
offentligt ansatte (ca. to tredjedele), og dels køb af varer og tjenester fra den pri-
vate sektor (ca. en tredjedel), prioriteres således i kraft af de offentlige budgetter.
Det er som udgangspunkt op til de enkelte statslige, regionale og kommunale in-
stitutioner og beslutningstagere, hvordan de får størst muligt udbytte af budget-
terne
herunder fordelingen på offentlige lønudgifter og køb fra den private sek-
tor (netto). Udviklingen i den offentlige beskæftigelse frem mod 2030 vil således
blandt andet afspejle lokale behov og prioriteringer i den enkelte kommune, re-
gion og institution.
Der er dermed heller ikke en enkel sammenhæng mellem realvæksten i det offent-
lige forbrug og udviklingen i den offentlige beskæftigelse. Sammenhængen mellem
det offentlige forbrug og den offentlige beskæftigelse afhænger blandt andet af,
hvor stor en del af det offentlige forbrug, der produceres i den offentlige sektor
(og dermed af offentligt ansatte), og hvor stor en del, der købes fra private leve-
randører (og dermed produceres af privat ansatte). Antallet af offentligt ansatte er
dermed ikke i sig selv et mål for omfanget eller kvaliteten af den offentlige service.
Det demografiske træk er opgjort til at vokse med omtrent 0,4-0,6 pct. årligt frem
mod 2030,
jf. tabel 1.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 409: Spm. om ministeren kan oplyse udviklingen i antallet af offentligt ansatte i hvert år frem mod 2030, hvis man lader de offentlige udgifter stige svarende til det demografiske træk sammenlignet med et scenarie, hvor de offentlige udgifter kun stiger som følge af allerede indgåede aftaler, til finansministeren
2617616_0002.png
Side 2 af 3
Tabel 1
Væksten i det demografiske træk
Pct.
Vækst i demografisk
træk
2024
0,4
2025
0,5
2026
0,5
2027
0,6
2028
0,6
2029
0,6
2030
0,6
Anm.: Væksten i det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør, hvor meget det samlede offentlige
forbrug rent mekanisk vil ændre sig som følge af udvikling i befolkningssammensætningen, når det
forudsættes, at den reale udgift pr. bruger er fastholdt uændret. Heri indgår en korrektion for delvis sund
aldring idet stigende levetid betyder, at en faldende andel i hver aldersgruppe vil være i de sidste leveår, hvor
sundhedsudgifterne erfaringsmæssigt er størst.
Kilde:
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2026,
august 2022 og egne beregninger
Hvis de offentlige serviceudgifter følger det demografiske træk, vil der således
som udgangspunkt være plads til en vækst i den offentlige beskæftigelse (målt i ti-
mer) svarende til det demografiske træk og tilsvarende en realvækst i varekøbet fra
den private sektor svarende til det demografiske træk.
Det vil dog som nævnt være op til de enkelte institutioner mv., hvordan de vil pri-
oritere ressourcerne. Historisk har der været en tendens til, at realvæksten i vare-
købet er højere end realvæksten i den offentlige timebeskæftigelse, hvilket blandt
andet skal ses i lyset af, at varekøbet bliver relativt billigere som følge af produkti-
vitetsvækst i de brancher, som producerer og sælger varer og tjenester til det of-
fentlige forbrug.
I Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger lægges det beregningsteknisk
til grund, at der i den offentlige produktion er et fast forhold mellem udgifterne til
offentlig beskæftigelse og offentligt varekøb. Det betyder, at andelen af det offent-
lige forbrug, der benyttes til aflønning af ansatte (lønsumskvoten) er omtrent uæn-
dret over tid. Antagelsen er overordnet på linje med de historiske erfaringer, om
end der har været udsving i lønsumskvoten over tid. Almindeligvis betyder anta-
gelserne, at væksten i den offentlige beskæftigelse er ca. 0,5 pct.-point lavere pr. år
end realvæksten i det offentlige forbrug
1
.
Såfremt det under den beregningstekniske antagelse om uændret lønsumskvote
og med de aktuelle forudsætninger om den relative udvikling mellem deflatoren
for varekøbet i forhold til den offentlige løn
forudsættes, at det offentlige for-
brug vokser (realt) svarende til det demografiske træk i 2024-2030, skønnes det
beregningsteknisk, at den offentlige beskæftigelse vil aftage fra 2023 til 2030 (med
godt 1 pct. eller ca.11.000 personer), mens realvæksten i købet af varer og tjene-
ster fra det private omvendt vil overstige væksten i det demografiske træk.
I fremskrivningerne er der forudsat en produktivitetsvækst i den private sektor, og dermed falder prisen på
de varer og tjenester, som det offentlige køber, relativt til den offentlige løn. Ved en uændret lønsumskvote
vil det indebære en større realvækst i varekøbet og tilsvarende en lavere vækst i den offentlige beskæftigelse
set i forhold til væksten i det offentlige forbrug.
1
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 409: Spm. om ministeren kan oplyse udviklingen i antallet af offentligt ansatte i hvert år frem mod 2030, hvis man lader de offentlige udgifter stige svarende til det demografiske træk sammenlignet med et scenarie, hvor de offentlige udgifter kun stiger som følge af allerede indgåede aftaler, til finansministeren
2617616_0003.png
Side 3 af 3
Fremskrivningen af den offentlige beskæftigelse afspejler beregningstekniske for-
udsætninger, og er således ikke udtryk for regeringens politik, eller forventninger
hertil.
Væksten i det offentlige forbrug frem mod den mellemfristede planlægningshori-
sont afspejler regeringens mellemfristede finanspolitiske prioriteter. Det er således
ikke muligt at adskille de mellemfristede rammer fra virkningen af politiske aftaler.
Såfremt det forudsættes, at der ingen realvækst er i det offentlige forbrug, skønnes
det beregningsteknisk, at den offentlige beskæftigelse vil falde med omtrent
41.000 personer fra 2023 til 2030.
Tabel 2
Beregningsteknisk vækst i den offentlige beskæftigelse, 2023-2030
1.000 personer
Forudsat offentlig forbrugsvækst svarende til demografisk træk
Forudsat nulvækst i det offentlige forbrug
Ændring i den offentlige beskæftigelse
-11
-41
Anm.: Den offentlige beskæftigelse er opgjort inkl. orlovspersoner.
Kilde:
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2026,
august 2022 og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister