Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
2623260_0001.png
Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 408
Offentligt
Transportministeren
Finansudvalget
Folketinget
26. august 2022
2022 - 4239
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
FIU har i brev af 1. juli 2022 stillet mig følgende spørgsmål (FIU
alm. del 408), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V).
Spørgsmål nr. 408:
Kan ministeren forstå, hvorfor Københavns Universitet og andre
universiteter er skeptiske og meget bekymrede for statens bygher-
revaretagelse under Transportministeriet, når Københavns Univer-
sitet på Niels Bohr-bygningen ikke oplever fremdrift, men allerede
13 gange har fået udsat tidspunktet for færdiggørelse, og at både
Københavns Universitet og andre universiteter igen og igen oplever
mangelfulde og forsinkede byggerier, som det tidligere er præsen-
teret systematisk af pressen, f.eks. Danmarks Radio?
Svar:
Jeg er helt enig i, at forløbet om byggeriet af Niels Bohr Bygningen
har været helt uacceptabelt. Det er i sagens natur dybt utilfredsstil-
lende, og jeg forstår så udmærket, at både Folketinget, pressen,
Rigsrevisionen og den brede offentlighed viser interesse og stiller
kritiske spørgsmål til byggeriet.
For at sikre, at lignende forløb ikke gentager sig, er der gennemført
en række forskellige ændringer af bygherrefunktionen i Bygnings-
styrelsen.
Der er gennemført en gennemgribende handlingsplan, som har
styrket Bygningsstyrelsens projektstyring og gennemførelse.
Desuden har Bygningsstyrelsen siden 2018 anvendt principperne i
"Ny Anlægsbudgettering" på alle nye byggerier. Dette er en budget-
terings- og styringsmekanisme, som er udviklet i forbindelse med
større infrastrukturprojekter, der indebærer en systematisk tilgang
til at afsætte reserver og gennemføre uvildige granskninger af pro-
jekter.
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 390: Spm. om, hvorfor Københavns Universitet og andre universiteter er skeptiske og meget bekymrede for statens bygherrevaretagelse under Transportministeriet m.v., til uddannelses- og forskningsministeren
2623260_0002.png
Side 2/2
Endelig udbyder Bygningsstyrelsen i dag opgaverne på en måde,
hvor der er langt bedre muligheder for at styre leverandørerne.
Som det fremgik af min besvarelse af samrådsspørgsmål E på sam-
rådet den 22. februar 2022 om Niels Bohr Bygningen, er byggeriet
af Niels Bohr Bygningen et projekt, der er født med en lang række
grundlæggende problemer, som har haft og stadig har konsekven-
ser for færdiggørelsen af byggeriet. Niels Bohr Byggeriet blev i lig-
hed med en række andre større universitetsbyggerier igangsat for
op mod 10 år siden, og det er i sagens natur vanskeligt at rette op
på de projekter med bagudrettende virkning. For at sikre, at disse
problemer er adresseret med de mange tiltag og ændringer vil der
derfor, når byggeriet står færdigt, blive iværksat en analyse i regi af
Transportministeriet. Analysen vil være en udbygning af den eks-
terne revisionsrapport fra 2017 og vil også undersøge bygherrens
opgavevaretagelse.
Jeg skal endelig gøre opmærksom på, at regeringen har igangsat en
analyse af den statslige huslejeordning for universiteterne. Et spor
i analysen er at belyse, om bygningsselveje på Københavns Univer-
sitet kan være hensigtsmæssigt.
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen