FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 384: Spm. om ministeren vil redegøre for effekterne af at hæve topskattegrænsen til henholdsvis 600.000 kr., 650.000 kr., 700.000 kr., 750.000 kr., 800.000 kr., 850.000 kr., 900.000 kr., 950.000 kr. og 1 mio. kr. (2022-niveau), til finansministeren

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

9. september 2022

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 384 (Alm. del) af 1. juli

2022 stillet efter ønske fra Rasmus Jarlov (KF)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for effekterne af at hæve topskattegrænsen til henholdsvis

600.000 kr., 650.000 kr., 700.000 kr., 750.000 kr., 800.000 kr., 850.000 kr., 900.000

kr., 950.000 kr. og 1 mio. kr. (2022-niveau)? Der bedes angivet følgende effekter i

2030 for hver beregning:

- Provenu (umiddelbart, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd)

- Arbejdsudbud

- BNP

- Antal topskatteydere med ny grænse

- Ændring i antal topskatteydere i forhold til nuværende grænse

- Ændring i antal topskatteydere i forhold til nuværende grænse for ufag-

lærte+faglærte

- Ændring i antal topskatteydere i forhold til nuværende grænse for følgende fag-

grupper: sygeplejersker, metalarbejdere, elektrikere, murere, folkeskolelærere og

politibetjente.

Svar

Med gældende regler skal der betales topskat ved en indkomst

, der overstiger

552.500 kr. (2022-niveau). Topskatten udgør som udgangspunkt 15 pct. af ind-

komsten over topskattegrænsen. Der er dog forskellige satser for topskattebetalin-

gen af henholdsvis personlig indkomst og af positiv nettokapitalindkomst som

følge at skatteloftet for personlig indkomst på 52,07 pct. og for positiv nettokapi-

talindkomst på 42 pct.

Skattelofterne indebærer, at topskat af en given indkomst er højere i kommuner

med en lav skatteprocent (fx Frederiksberg) end i kommuner med en høj skatte-

procent (fx Brønderslev). Dertil kommer, at der er en vis tendens til, at skatte-

ydere i kommuner med en lavere skatteprocent ofte har højere indkomster. Det

indebærer, at lempelser af topskatten ikke blot har betydning for indkomstforde-

lingen på tværs af personer, men også har regional betydning.

Beskatningsgrundlaget for topskatten udgøres af den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapital-

indkomst ud over et grundbeløb på 47.400 kr. for ugifte hhv. 94.800 kr. for gifte.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 384: Spm. om ministeren vil redegøre for effekterne af at hæve topskattegrænsen til henholdsvis 600.000 kr., 650.000 kr., 700.000 kr., 750.000 kr., 800.000 kr., 850.000 kr., 900.000 kr., 950.000 kr. og 1 mio. kr. (2022-niveau), til finansministeren

Side 2 af 5

I det følgende baseres beregningerne på befolkningsstørrelse og sammensætning i

2025 og med 2025-skatteregler, idet det ikke umiddelbart er muligt at foretage

individopgørelsen i 2030. Opgørelsen i 2025 vurderes dog at være en god

approksimation for virkningen i 2030.

En forhøjelse af topskattegrænsen til 600.000 kr. skønnes at give anledning til et

umiddelbart mindreprovenu på knap 2,8 mia. kr. og et mindreprovenu efter tilba-

geløb og adfærd på knap 1,3 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Skønnet tager højde for afledte

virkninger i form af øget arbejdsudbud samt den midlertidige provenuvirkning af

øget omlægning til aldersopsparing,

jf. nærmere omtale nedenfor.

Tabel 1

Økonomiske konsekvenser af en forhøjelse af topskattegrænsen, 2025-regler i 2022-niveau

Umiddelbart

mindre-

provenu

Forhøjelse af

topskatte-

grænsen til:

600.000 kr.

650.000 kr.

700.000 kr.

750.000 kr.

800.000 kr.

850.000 kr.

900.000 kr.

950.000 kr.

1.000.000 kr.

Mindre-

provenu

efter

tilbageløb

Mindre-

provenu efter

BNP-

tilbageløb og virkning

adfærd

Forde-

Antal

lingsvirk- topskat-

ning (Gini) teydere

Pct.-

point

0,10

0,19

0,26

0,32

0,37

0,41

0,44

0,47

0,50

345.000

265.800

208.600

167.200

135.900

112.000

93.800

79.600

68.100

Arbejdsud-

budsvirkning

Fuldtids-

personer

------------------------ Mia. kr. ------------------------

2,8

5,0

6,7

8,1

9,1

10,0

10,8

11,4

11,9

2,1

3,8

5,2

6,2

7,0

7,7

8,3

8,8

9,2

1,3

2,4

3,3

4,0

4,6

5,1

5,4

5,8

6,0

2,9

5,0

6,5

7,7

8,6

9,4

10,0

10,6

11,0

2.500

4.100

5.200

5.900

6.500

7.000

7.400

7.700

7.900

Anm.: Opgørelsen er baseret på befolkningsstørrelse og sammensætning i 2025 og med 2025-skatteregler, idet det

ikke umiddelbart er muligt at foretage individopgørelsen i 2030. Opgørelsen i 2025 vurderes dog at være en

god approksimation for virkningen i 2030. Arbejdsudbudsvirkningen er afrundet til nærmeste 100

fuldtidspersoner og antal topskatteydere er afrundet til nærmeste 100 personer.

Omfatter arbejdsudbudsadfærd samt omlægning af pensionsindbetaling i retning af aldersopsparing.

Omkring 10 pct. af det indregnede dynamiske provenu kan henføres til øget brug af aldersopsparing, som

har karakter af et fremrykket skatteprovenu, mens den resterende del er af permanent karakter,

jf. tabel 2

nedenfor.

Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på hhv. 33,3 og 3,3 pct. af befolkningen (Lovmodellens skattemodel).

Forhøjelsen af topskattegrænsen vurderes at bidrage til en stigning i arbejdsud-

buddet, svarende til 2.500 fuldtidspersoner. Arbejdsudbudsvirkningen kan i al

overvejende grad henføres til en øget arbejdsindsats blandt nuværende beskæfti-

gede (den såkaldte timeeffekt). Timeeffekten afspejler modsatrettede effekter, idet

topskatteydere med en indkomst over den forhøjede topskattegrænse har uændret

marginalskat, men opnår en skattelempelse på op til 7.125 kr. Disse personer vil

dermed kunne opnå samme forbrug med en lavere arbejdsindsats, hvilket trækker

ned i den opgjorte arbejdsudbudsvirkning. Det positive bidrag til arbejdsudbuds-

virkningen kommer således fra de knap 120.000, der med den højere grænse slip-

per for at skulle betale topskat. For disse personer lempes marginalskatten med i

Side 3 af 5

størrelsesorden 13,8 pct.-point, hvilket bidrager til at øge den økonomiske gevinst

ved en øget arbejdsindsats.

Den positive arbejdsudbudsvirkning skønnes at afspejle sig i en velstandsstigning

på 2,9 mia. kr. målt ved virkningen på BNP.

Det skal i forhold til den opgjorte arbejdsudbudsvirkning og dermed velstands-

virkningen bemærkes, at usikkerheden forbundet med disse opgørelser stiger bety-

deligt jo større ændringer, der betragtes.

Topskatten bidrager til at udligne forskelle i befolkningens disponible indkomster.

En forhøjelse af topskattegrænsen til 600.000 kr. vurderes at være forbundet med

en stigning i de opgjorte indkomstforskelle på 0,1 pct.-point målt ved Gini-koeffi-

cienten, som for nuværende udgør omkring 28,5 pct.

Det skal bemærkes, at en del af mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd af-

spejler et fremrykket skatteprovenu som følge af, at en højere topskattegrænse ud-

vider antallet af personer for hvem indbetaling til aldersopsparing bliver økono-

misk attraktivt.

En andel af de personer, der med en højere topskattegrænse ikke

længere skal betale topskat, forventes at flytte en del af deres pensionsindbetalin-

ger over på en aldersopsparingsordning. Da indbetalinger til aldersopsparing til

forskel fra indbetalinger til fradragsberettigede indbetalinger beskattes på indbeta-

lingstidspunktet frem for på udbetalingstidspunktet, vil øget indbetaling til alders-

opsparing give anledning til et øget skatteprovenu på indbetalingstidspunktet.

Dette øgede skatteprovenu på indbetalingstidspunktet modsvares af et lavere skat-

teprovenu på længere sigt, idet personen har færre udbetalinger fra fradragsberetti-

gede ordninger til beskatning på udbetalingstidspunktet.

Det opgjorte mindreprovenu forbundet med en forhøjelse af topskattegrænsen vil

således stige en smule over tid og vurderes på lang sigt at svare til mindreprove-

nuet uden indregning af det fremrykkede skatteprovenu fra øget indbetaling til al-

dersopsparing. Således vurderes en forhøjelse af topskattegrænsen til 600.000 kr.

at være forbundet med et mindreprovenu på knap 1,4 mia. kr. efter tilbageløb og

adfærd på lang sigt, mens mindreprovenuet på kort sigt skønnes at udgøre knap

1,3 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Samlet mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd af en forhøjelse af topskattegrænsen inkl. og

ekskl. fremrykket skatteprovenu sfa. øget omlægning til aldersopsparing, 2025 i 2022-niveau

Mia. kr. (2022-niveau)

Inkl. øget omlægning til

aldersopsparing

Topskattegrænse, kr. (2022-niveau)

600.000 650.000 700.000 750.000 800.000 850.000 900.000 950.000 1.000.000

1,3

2,4

3,3

4,0

4,6

5,1

5,4

5,8

6,0

Derudover er fremrykningsprovenuet forbundet med et mindreprovenu på lang sigt som følge af at udbeta-

ling fra aldersopsparing er fritaget for modregning i social pension og andre sociale ydelser i pensionstilværel-

sen og som følge af mistet skat og modregning af det reale afkast på pension.

Side 4 af 5

Ekskl. øget omlægning

til aldersopsparing

1,4

2,5

3,5

4,2

4,8

5,3

5,7

6,0

6,3

Anm.: Se anmærkning til tabel 1.

Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på hhv. 33,3 og 3,3 pct. af befolkningen (Lovmodellens skattemodel).

I 2025 skønnes knap 465.000 personer at betale topskat. Heraf er 62.800 ufaglærte

og 109.000 er faglærte,

jf. tabel 3.

Således er godt hver 8. topskatteydere ufaglært,

mens knap hver 4. topskatteyder er faglært. Det indebærer imidlertid også, at næ-

sten 2/3 af topskatteyderne er personer med en videregående uddannelse.

Tabel 3

Det forventede antal topskatteydere ved gældende regler og reduktion i antal topskatteydere ved en

højere topskattegrænse, 2025

Befolk-

ning

Ufag-

lærte

Fag-

lærte

Syge-

plejer-

sker

Metalar- Elektri-

bejdere

kere

Personer

Udgangspunkt

Reduktion i antal ved en

topskattegrænse på:

600.000 kr.

650.000 kr.

700.000 kr.

750.000 kr.

800.000 kr.

850.000 kr.

900.000 kr.

950.000 kr.

1.000.000 kr.

119.900

199.100

256.300

297.700

329.100

352.900

371.100

385.300

396.800

16.500

26.900

34.100

39.600

43.600

46.700

49.000

50.700

52.300

34.700

55.600

69.600

79.100

85.800

90.500

93.800

96.500

98.400

2.000

2.900

3.400

3.800

4.000

4.100

4.200

464.900

62.800 109.000

4.400

6.800

2.100

700

3.400

800

Grund-

Politi-

skole-

betjente

lærere

Murere

Personer

2.700

4.400

5.300

5.800

6.100

6.300

6.500

6.600

900

1.400

1.600

1.800

1.900

2.000

2.100

400

500

600

700

1.700

2.400

2.800

3.000

3.100

3.200

3.300

300

600

700

800

Anm.: Se anmærkning til tabel 1. Ufaglærte omfatter personer med grundskole og gymnasie som højeste fuldførte

uddannelse samt personer med uoplyst uddannelse. Sygeplejersker, elektrikkere, murere, folkeskolelærere og

politibetjente af afgrænset ud fra den arbejdsfunktion, hvorfra personen har den største lønindkomst i løbet

af indkomståret.

Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen (Lovmodellens skattemodel).

Hæves topskattegrænsen til 600.000 kr. reduceres antallet af topskatteydere med

omkring 26 pct. Omtrent samme reduktion findes blandt ufaglærte topskatte-

ydere, mens reduktionen blandt faglærte udgør omkring 32 pct.

Der er forholdsvis få murere blandt topskatteyderne og en forholdsvis stor andel

af disse har en indkomst, der ikke ligger så langt over topskattegrænsen. Således

mere end halveres antallet af topskattebetalende murere ved en forhøjelse af top-

skattegrænsen til 600.000 kr. og øges topskattegrænsen til 750.000 kr. er der rela-

tivt få murere, der er omfattet af topskat.

Med venlig hilsen

Side 5 af 5

Nicolai Wammen

Finansminister