FIU, Alm.del - 2021-22 - Foreløbigt svar på spørgsmål 369: Spm. om ministeren vil opdatere svar på FIU alm. del – spørgsmål 438 (folketingsåret 2020-21), til finansministeren

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt

Finansudvalget 2021-22

FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 365

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

29. juni 2022

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 365 (Alm. del) af 21. juni

2022 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren opdatere svaret på FIU alm. del

–

spørgsmål 438 (folketingsåret

2020-21), hvor effekten af regeringens økonomiske politik på disponibel indkomst

er opdelt på indkomstdeciler og virkningen på Gini-koefficienten? Opdateringen

bedes medtage effekten af

”Aftale

om nyt kontanthjælpssystem med plads til bør-

nene” af 14. juni 2022.

Svar

Regeringens politik skønnes samlet set at bidrage til at øge velstanden i Danmark

målt ved BNP med 2,8 mia. kr. (2022-priser) i 2030

. Siden folketingsvalget er der

således gennemført initiativer, som øger den strukturelle beskæftigelse med 1.600

fuldtidspersoner i 2030 og bidrager til at øge produktiviteten.

Det kan desuden bemærkes, at velstanden i Danmark er øget siden folketingsval-

get i 2019. BNP er således samlet set vokset med 165 mia. kr. (2022-priser) fra 1.

kvartal 2019 til 1. kvartal 2022, svarende til 23.000 kr. pr. person siden 2019,

jf.

Økonomisk Redegørelse, maj 2022,

hvilket blandt andet skyldes, at Danmark er et af

de lande, der har klaret sig bedst gennem coronakrisen.

Når fordelingsvirkninger af politiske initiativer opgøres, så indregnes alene de umid-

delbare virkninger på de disponible indkomster i befolkningen. Eksempelvis indreg-

nes betydningen af adfærdseffekter ikke i fordelingsberegninger, da man ikke på for-

hånd kan vide, hvilke konkrete personer der vil ændre adfærd

–

og hvor meget, fx i

form af ændret arbejdsudbud eller ændret forbrug.

I besvarelsen indgår initiativer, som med de økonomiske ministeriers gængse reg-

neprincipper skønnes at have fordelingsvirkninger ved fuldt indfasede regler. Be-

svarelsen tager udgangspunkt i fordelingsvirkningerne opgjort i revideret svar på

Finansudvalgets spørgsmål nr. 438 af 8. september 2021, samt fordelingsvirknin-

ger af

Aftale om nyt kontanthjælpssystem med plads til børnene.

Fordelingsvirkningerne af initiativer i følgende aftaler er inkluderet i besvarelsen:

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 250 (Alm. del) af 19. april 2022.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2021-22 - Foreløbigt svar på spørgsmål 369: Spm. om ministeren vil opdatere svar på FIU alm. del – spørgsmål 438 (folketingsåret 2020-21), til finansministeren

Side 2 af 4

•

Aftale om ret til seniorpension

Finansloven for 2020

Klimaaftale for energi og industri mv. 2020

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

Kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen

Aftale om en ny ret til tidlig tilbagetrækning

Aftale om grøn omstilling af vejtransporten

Finansloven for 2021

Aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023

Finansloven for 2022

Ny reformpakke for dansk økonomi (Danmark kan mere I)

Aftale om nyt kontanthjælpssystem med plads til børnene

De enkelte initiativer er opdelt i tre kategorier: 1) Initiativer, der har direkte virk-

ning på de disponible indkomster og dermed indkomstforskellene i befolkningen,

2) initiativer, der vedrører forbrugsafgifter, og som ikke direkte påvirker ind-

komstforskellene, samt 3) initiativer, der er målrettet erhvervslivet.

Virkningerne af de enkelte initiativer ikke er genberegnet i forbindelse med besva-

relsen af dette spørgsmål. Der henvises således til revideret svar på Finansudval-

gets spørgsmål nr. 438 af 8. september 2021 for en opgørelse af virkningen af de

enkelte initiativer. Virkningen af initiativer i

Aftale om nyt kontanthjælpssystem med

plads til børnene

er opgjort nedenfor.

Fordelingsvirkninger af Aftale om nyt kontanthjælpssystem med plads til børnene

I aftalen indgår følgende initiativer, som skønnes at have fordelingsvirkninger ved

fuldt indfasede regler:

•

Ydelsesforbedringer i kontanthjælpssystemet

•

Afskaffelse af boligstøtte ved forældrekøb

Begge initiativer har en direkte virkning på indkomstforskellene i befolkningen.

Dvs. det er initiativer, der påvirker ydelsessystemet eller på anden måde har di-

rekte virkning på de disponible indkomster.

I overensstemmelse med den sædvanlige metode til opgørelse af fordelingsvirk-

ninger medregnes alene de umiddelbare virkninger på de disponible indkomster.

Det betyder, at eventuelle adfærdsvirkninger ikke er medtaget i opgørelserne.

Samlet set øger aftalen de disponible indkomster for 1.-4. indkomstdecil, hvilket

reducerer indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten med 0,06 pct.-point,

jf.

tabel 1.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Foreløbigt svar på spørgsmål 369: Spm. om ministeren vil opdatere svar på FIU alm. del – spørgsmål 438 (folketingsåret 2020-21), til finansministeren

Side 3 af 4

Tabel 1

Oversigt over fordelingsvirkninger af

Aftale om nyt kontanthjælpssystem med plads til børnene

Indkomstdecil

10.

Gini-

koef

-fici-

ent

Pct.-

point

--- Gennemsnitlig ændring i pct.af disponibel indkomst ---

Ydelsesforbedringer i kontanthjælpssystemet

Afskaffelse af boligstøtte ved forældrekøb

Samlet virkning af

Aftale om nyt kontant-

hjælpssystem med plads til børnene

1,41 0,21 0,04 0,02 0,01 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 -0,07

-0,11 -0,07 -0,02 -0,01 -0,01 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00

0,01

1,30 0,14 0,01 0,01 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 -0,06

Anm.: Fordelingsvirkningerne er opgjort ud fra den familieækvivalerede disponibel indkomst. Den samlede

virkning af aftalen omfatter kun initiativer med direkte virkning på disponible indkomster

–

og ikke

initiativer, der ændrer udgifterne til det offentlige forbrug.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag

Aftalen indeholder også velfærdsprioriteringer, der ændrer udgifterne til det of-

fentlige forbrug, fx medicintilskud til kontanthjælpsmodtagere. Disse initiativer vil

have en væsentlig betydning for de udvidede forbrugsmulighederne for de berørte

i bunden af indkomstfordelingen, hvilket vil nedbringe uligheden i bredere for-

stand.

De samlede fordelingsvirkninger

tabel 2

er der til illustration foretaget en simpel summering af fordelingsvirknin-

gen af de enkelte initiativer. Det er i den sammenhæng vigtigt at bemærke, at virk-

ningerne af de enkelte initiativer bygger på tidligere offentliggjorte opgørelser i

forbindelse med folketingssvar, faktaark mv. Det betyder, at initiativerne er regnet

på forskelligt datagrundlag, og at nogle initiativer er opgjort med 2025-virkning,

mens andre er opgjort med 2030-virkning. De samlede fordelingsvirkninger er op-

gjort som summen af de isolerede virkninger, hvorfor summen af de enkelte initi-

ativer ikke omfatter eventuelle samspilseffekter.

Med forbehold for dette skønnes initiativer med direkte virkning på de disponible

indkomster samlet set at øge indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten

med 0,03 pct.-point,

jf. tabel 2.

Indregnes den ækvivalente virkning af initiativer vedrørende forbrugsafgifter,

medfører regeringens politik samlet set en stigning i indkomstforskellene målt ved

Gini-koefficienten på 0,16 pct.-point.

Særligt initiativet om højere tobaksafgifter øger indkomstforskellene (inkl. ækviva-

lent virkning af øvrige initiativer vedr. forbrugsafgifter). Ses der bort fra denne

virkning, er den samlede fordelingsvirkning omtrent neutral, svarende til en margi-

nal stigning i Gini-koefficienten på 0,01 pct.-point.

De udvidede forbrugsmuligheder er lig summen af den disponible indkomst og det individualiserbare of-

fentlige forbrug.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Foreløbigt svar på spørgsmål 369: Spm. om ministeren vil opdatere svar på FIU alm. del – spørgsmål 438 (folketingsåret 2020-21), til finansministeren

Side 4 af 4

Tabel 2

Oversigt over fordelingsvirkninger (indkomstforskelle samt virkning af forbrugsafgifter og initiativer

målrettet erhverv)

Indkomstdecil

10.

Gini-

koef

-fici-

ent

Pct.-

point

0,03

0,13

0,00

0,16

0,01

--- Gennemsnitlig ændring i pct.af disponibel indkomst ---

Initiativer med direkte virkning

Initiativer vedr. forbrugsafgifter

Initiativer målrettet erhvervslivet

0,76 0,10 0,05 0,11 0,20 0,32 0,47 0,55 0,58 0,14

-1,19 -0,86 -0,79 -0,67 -0,56 -0,40 -0,33 -0,26 -0,19 0,03

-0,36 -0,36 -0,36 -0,36 -0,36 -0,36 -0,36 -0,36 -0,36 -0,36

Samlet virkning (inkl. ækvivalent virkning

-0,79 -1,13 -1,10 -0,93 -0,72 -0,45 -0,22 -0,07 0,03 -0,19

af initiativer vedr. forbrugsafgifter)

- Ekskl. initiativ om forhøjelse af afgifterne

0,69 -0,25 -0,32 -0,28 -0,18 0,02 0,17 0,25 0,29 -0,07

på cigaretter og røgtobak mv.

Anm.: Fordelingsvirkningerne er opgjort ud fra den familieækvivalerede disponibel indkomst. Ændring i

afgiftsbetaling er indregnet som ækvivalent ændring i disponibel indkomst.

Kilde: Revideret svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 438 af 8. september 2021 og egne beregninger på

lovmodellens datagrundlag.

Det skal understreges, at initiativer med betydning for den offentlige service ikke

indgår i besvarelsen, selvom de understøtter lige muligheder i samfundet som fx at

fjerne barrierer for social mobilitet og understøtte lige adgang til uddannelse, ar-

bejde og sundhed mv. Det kan fx være minimumsnormeringer, fri tandlæge til

unge, initiativer målrettet udsatte børn mv. Fordelingsvirkninger målt ved Gini-

koefficienten fortæller dermed ikke hele historien om ulighed.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister