FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 362: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra lukket samråd den 15. juni 2022 om Det Europæiske Semester, til finansministeren

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

20. juni 2022

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 362 (Alm. del) af 15. juni

2022

Spørgsmål

Vil ministeren oversende talepapir fra lukket samråd den 15. juni 2022 om Det

Europæiske Semester, jf. FIU alm. del - samrådsspørgsmål Z.

Svar

Talepapiret fra samrådet er vedlagt som bilag 1.

Det bemærkes, at det talte ord gælder.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 362: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra lukket samråd den 15. juni 2022 om Det Europæiske Semester, til finansministeren

Side 2 af 5

Bilag 1

Tak til Udvalgene for invitationen til dette samråd.

Det europæiske semester sætter rammen for koordinering af den økonomiske po-

litik i EU. Derfor er jeg også glad for, at vi her kan have en dialog om Kommissi-

onens nye semester-pakke, herunder forslagene til Rådets anbefalingerne til lan-

dene

–

særligt dem til Danmark.

Semesterpakken blev offentliggjort 23. maj 2022 og indeholder flere elementer.

Først vil jeg redegøre for Kommissionens forslag til dette års anbefalinger til lan-

dene.

Så vil jeg redegøre for Kommissionens anbefalinger til finanspolitikken i EU og

Kommissionen beslutning om at videreføre den såkaldte generelle undtagelses-

klausul i 2023.

Til sidst vil jeg fortælle om anbefalingerne til Danmark.

Der henvises generelt til samlenotatet oversendt ifm. ECOFIN 17. juni 2022 for

en gennemgang af de øvrige elementer i semesterpakken.

Kommissionens udkast til landeanbefalinger

Kommissionen har i år foreslået en række horisontale anbefalinger til alle lande

samt anbefalinger, der er mere specifikke for det enkelte land og dets udfordrin-

ger. De specifikke anbefalinger handler bl.a. om at adressere såkaldte makroøko-

nomiske ubalancer, fx ved at styrke landets konkurrenceevne eller banksektor.

Her vil jeg generelt henvise til oversigten i det oversendte samlenotat.

De horisontale anbefalinger til alle lande afspejler, at anbefalingerne kommer på et

bagtæppe af to år med håndtering af Covid-19-pandemien, stigende energipriser

og ikke mindst krigen i Ukraine.

For det første anbefales alle lande at gøre sig mere uafhængige af fossile brænd-

stoffer på linje med Kommissionens pakke, RePowerEU. Det indebærer fx, at

energiforsyningen diversificeres, og at vedvarende energi udbredes.

For det andet anbefales det, at lande med godkendte genopretningsplaner fortsæt-

ter deres implementering på linje med de aftalte mål og milepæle.

For de tredje, i forhold til finanspolitikken, lægger Kommissionen op til, at alle

lande i 2023 bør tage højde for, at der kan være behov for midlertidig og målrettet

støtte til personer, der er flygtet fra Ukraine. Samt støtte til de husholdninger og

virksomheder, der er hårdest ramt af stigninger i energipriserne.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 362: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra lukket samråd den 15. juni 2022 om Det Europæiske Semester, til finansministeren

Side 3 af 5

Landene anbefales desuden at være klar til at justere finanspolitikken, hvis det bli-

ver nødvendigt i lyset af de omskiftelige omstændigheder. Det anbefales også at

investere i grøn og digital omstilling.

Lande med høj offentlig gæld (dvs. over 100 pct.), fx Frankrig og Italien, anbefales

derudover at have en forsigtig tilgang til finanspolitikken. Det betyder, at væksten

i de offentlige udgifter begrænses, at gælden gradvist reduceres, og at man sikrer,

at finanspolitikken er holdbar på mellemlangt sigt.

Lande med lav til moderat offentlig gæld (dvs. under 100 pct.) anbefales at føre en

omtrent neutral finanspolitik i 2023. Ud over Danmark gælder det bl.a. Sverige,

Polen, Holland og Tyskland.

Regeringen noterer sig Kommissionens pakke og kan generelt støtte forslagene til

landeanbefalingerne.

Den generelle undtagelsesklausul

Kommissionen har som en del af sin pakke meddelt, at den såkaldte generelle

undtagelsesklausul fortsat vil være aktiv i 2023, men ikke i 2024.

Undtagelsesklausulen indebærer en særlig fleksibel anvendelse af de finanspolitiske

regler i Stabilitets- og Vækstpagten. Det betyder overordnet set, at Kommissionen

kan tage højde for alvorlige økonomiske tilbageslag i EU eller euroområdet ifm.

vurderinger af EU-landenes finanspolitik.

Undtagelsesklausulen har været gældende siden 2020, hvor den blev aktiveret den

som følge af det alvorlige økonomiske tilbageslag på grund af Covid-19-pande-

mien.

Kommissionen konkluderer i sin meddelelse, at betingelserne for at opretholde

undtagelsesklausulen er tilstede for 2023. Samtidigt konkluderes det, at betingel-

serne ikke er tilstede for at opretholde den i 2024.

Konklusionen begrundes med, at der i øjeblikket fortsat eksisterer betydelige risici

og generel usikkerhed om den økonomiske situation. Det skyldes Ruslands inva-

sion af Ukraine, udviklingen i energipriserne og forstyrrelserne i forsyningskæ-

derne. Tilsammen medvirker det til, at EU’s økonomi fortsat oplever et alvorligt

tilbageslag.

Kommissionen vurderer i forlængelse heraf, at der i den aktuelle situation fortsat

ikke bør tildeles henstillinger om at nedbringe uforholdsmæssigt store underskud.

Det skal ses i lyset af den fortsat store usikkerhed om økonomien pga. de fortsatte

virkninger af COVID-19 samt Ruslands krig i Ukraine.

Regeringen noterer sig Kommissionens meddelelse om, at undtagelsesklausulen

videreføres i 2023, men ikke i 2024. Regeringen deler det synspunkt, at der aktuelt

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 362: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra lukket samråd den 15. juni 2022 om Det Europæiske Semester, til finansministeren

Side 4 af 5

er stor økonomisk usikkerhed, men at der samtidigt ikke er behov for generelle fi-

nanspolitiske lempelser.

Anbefalingerne til Danmark

Som det sidste vil jeg gennemgå Kommissionens forslag til Rådets anbefalinger til

Danmark for 2022 og 2023.

Den første vedrører finanspolitikken. Danmark er med en offentligt bruttogæld på

ca. 35 pct. et lavgældsland, der anbefales at føre en omtrent neutral finanspolitik.

Danmark anbefales desuden at implementere det nye ejendomsskattesystem,

fremme investeringer i boliger til overkommelige priser og styrke robustheden hos

husholdninger med høj privat gæld.

For det andet anbefales Danmark at fortsætte gennemførelsen af sin genopret-

ningsplan samt afslutte forhandlingerne med Kommissionen om de såkaldte sam-

hørighedsplaner for 2021-2027, der skal sikre regional udvikling og sammenhæng.

For det tredje anbefales Danmark at styrke sine kapaciteter til affaldshåndtering

og cirkulær økonomi, herunder øget genbrug og genanvendelse. Det anbefales

gradvist at udfase afbrænding af kommunalt affald og overgå til grønnere kilder til

varmeproduktion. Anbefalingen skal ses i lyset af, at Danmark har den højeste

mængde kommunale affald pr. indbygger, hvor næsten halvdelen afbrændes.

For det fjerde anbefales Danmark, ligesom de øvrige lande, at reducere sin af-

hængighed af fossile brændstoffer. Som led i anbefalingen om at diversificere

energiforsyningen og nedbringe udledningen af drivhusgasser, anbefales det at

forenkle administrative procedurer på området, opgradere energitransmissionsnet-

tet, styrke sammenkoblingen med nabolande og forbedre energieffektiviteten.

Regeringen noterer sig Kommissionens forslag til anbefalingerne for Danmark,

der generelt er på linje med regeringens prioriteter.

Lad mig knytte et par yderligere ord til den fjerde anbefaling som Udvalgene har

spurgt særligt ind til. Danmark finder ligesom Kommissionen, at den aktuelle krise

understreger behovet for at accelerere den grønne omstilling og udfase fossile

brændstoffer.

I EU er der stort fokus på området, bl.a. med Kommissionens plan, REPower

EU, der bidrager til at nå uafhængighed. Den hilser regeringen velkommen.

I Danmark er vi allerede godt på vej med en ambitiøs grøn omstilling. Det gælder

udbygning af vedvarende energi så som havvind, herunder energiøer med forbin-

delser til vores nabolande.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 362: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra lukket samråd den 15. juni 2022 om Det Europæiske Semester, til finansministeren

Side 5 af 5

Vi ønsker at fortsætte den retning. Det gør vi særligt med

Danmark kan mere II,

der

bl.a. skal være med til at sikre, at vi får udfaset olie- og gasfyr, får sat turbo på ud-

rulning af fjernvarme, og at husholdninger og virksomheder har adgang til 100

pct. grøn gas inden 2030.