FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 361: Spm. om ministeren vil opgøre, hvor mange flere fuldtidsbeskæftigelse, man vil kunne få, hvis alle nuværende beskæftigede i gennemsnit arbejdede 5 minutter mere om dagen, til finansministeren

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

29. august 2022

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 361 (Alm. del) af 15. juni

2022 stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV)

Spørgsmål

Vil ministeren opgøre, hvor mange flere fuldtidsbeskæftigelse, man vil kunne få i

henholdsvis sundhedssektor, plejesektor, børnepasning og skoleområdet, hvis alle

nuværende beskæftigede i gennemsnit arbejdede 5 minutter mere om dagen? Mi-

nisteren bedes samtidig opgøre de provenumæssige konsekvenser af den øgede ar-

bejdstid.

Svar

Hvis alle beskæftigede i henholdsvis sundhedssektor, plejesektor, børnepasning og

skoleområdet arbejdede 5 minutter mere om dagen i 2021, vil det svare til 4.600

ekstra årsværk (fuldtidsbeskæftigede) i disse sektorer,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Overblik over ansættelsesforhold i udvalgte sektorer samt ekstra årsværk og lønudgifter hvis alle

beskæftigede i disse sektorer arbejder 5 min. mere om dagen, 2021

Antal personer

Sektor

Sundhedssektor

Plejesektor

Børnepasning

Skoleområdet

Total

156.900

184.800

266.500

107.000

715.200

110.100

103.200

148.300

68.800

430.300

1.100

1.200

1.700

700

4.600

534

487

591

319

1.932

Antal årsværk

Ekstra årsværk

sfa. øget arbejdstid

Ekstra lønudgifter sfa.

øget arbejdstid (mio. kr.)

Anm.: Oplysninger om beskæftigelse er baseret på Danmarks Statistiks register vedr. Beskæftigelse for lønmodta-

gere (BFL). Beskæftigelsen er opgjort på de udvalgte sektorer fra den offentlige sektor. En person er henført

til de enkelte sektorer, når branchetilknytning matcher den pågældende sektor. Der er således ikke afgrænset i

forhold til arbejdsfunktion eller uddannelsesbaggrund. Opdelingen på branchetilknytning er baseret på

DB07-brancherkoder. Antallet af personer er afrundet til nærmeste 100 personer, hvorfor totalen kan afvige

fra summen af enkeltelementerne.

Kilde: Egne beregninger på Lovmodellens datagrundlag.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 361: Spm. om ministeren vil opgøre, hvor mange flere fuldtidsbeskæftigelse, man vil kunne få, hvis alle nuværende beskæftigede i gennemsnit arbejdede 5 minutter mere om dagen, til finansministeren

Side 2 af 3

Analysen er baseret på data om de beskæftigedes løn, betalte timer og længde af

ansættelsesforholdene i 2021,

jf. boks 1.

Derudover har det for at besvare spørgs-

målet været nødvendigt at gøre en række yderligere antagelser, der er opsummeret

i boks 1.

Boks 1

Opgørelse og data for beskæftigelse og arbejdstid

Opgørelsen er foretaget pba. månedsopdelte oplysninger om beskæftigelse for lønmodtagere (BFL registeret).

Afgrænsning

Der er taget udgangspunkt i

alle

ansættelsesforhold, inkl. deltidsmedarbejdere, i de udvalgte sektorer i den

offent-

lige

forvaltning og service. Dette medfører fx, at beskæftigelsen fra privatskoler ikke er medregnet. Det er tilladt at

være registreret med flere jobs i samme periode. En person/ansættelsesforhold er henført til de enkelte sektorer,

når branchetilknytning matcher den pågældende sektor (hhv. sundhedssektor, plejesektor, børnepasning og skole-

området). Der er således ikke afgrænset i forhold til arbejdsfunktion eller uddannelsesbaggrund. Opdelingen på

branchetilknytning er baseret på DB07-branchekoder, og der er tilføjet en aggregering til 127-gruppering for at mat-

che de ønskede sektorer*. Arbejdstid, løn og arbejdsdage er opgjort på individniveau, opdelt på de fire sektorer og

summeret til årsniveau for 2021.

Arbejdstid

Den opgjorte arbejdstid omfatter betalte arbejdstimer for alle ansættelser i opgørelsesperioden, dvs. både hoved- og

bibeskæftigelse. Det betyder, at hoved- og bibeskæftigelse er summeret, hvis en person har flere ansættelsesfor-

hold. Den registrerede arbejdstid i BFL er betalte timer. Dette kan undervurdere antallet af arbejdstimer ved ulønnet

fravær- og overarbejde.

Løn og timeløn

Det anvendte lønbegreb er det brede lønbegreb

fratrukket ATP-bidrag. Den ansattes timeløn i for de enkelte sekto-

rer, personen har været ansat, er beregnet som den samlede lønsum i hver sektor divideret med det samlede antal

betalte arbejdstimer i hver sektor.

Beregning af ”hvis alle nuværende beskæftigede i gennemsnit arbejdede 5 minutter mere om dagen”

I BFL registeret er der på månedsbasis angivet ansættelsens start- og slutdato. Der er ikke angivet, hvor mange

dage i måneden, den ansatte er på arbejde. For at beregne, hvor mange dage i 2021 hver ansat skulle arbejde 5

minutter mere, anvendes antal hverdage indeholdt i ansættelsen. Dette sættes ift. det totale antal hverdage i 2021

og denne andel ganges på et gennemsnitligt antal arbejdsdage i 2021. Beregningen af hver ansat i hver sektors

ekstra lønudgifter bliver derfor:

Ekstra løn sfa. 5 min. dagligt merarbejde

= ��ø�� ∗

�� ∗

�� ℎ�� æ��

�� ℎ�� 2021

∗ �� 2021

Anm.:

Hvor ’sundhedssektor = hospitaler’, ’plejesektor

= plejehjem mv.’,

’børnepasning

= daginstitutioner og

dagcentre mv.’,

’skoleområdet

= grundskole’.

’Bredt

lønbeløb’ er en summering af al lønindkomst i eIR dvs. inkl. ATP-bidrag og personalegoder.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på. Lovmodellens datagrundlag

De provenumæssige konsekvenser af den øgede arbejdstid

Det fremgår ikke af spørgsmålet, hvilke initiativer der tænkes at skulle understøtte,

at de beskæftigede begyndte at arbejde 5 minutter mere om dagen. Opgørelsen er

således at betragte som en potentiale beregning.

Det må dog som minimum forventes, at de ansatte skal have løn for den ekstra ar-

bejdstid. Baseret på den gennemsnitlige timeløn for de ansattes nuværende arbejd-

somfang kan det skønnes, at 5 minutters øget arbejdstid dagligt i de betragtede

sektorer vil medføre øgede offentlige lønudgifter på i størrelsesorden 1,9 mia. kr.,

Side 3 af 3

jf. tabel 1 ovenfor.

Efter skat reduceres de offentlige udgifter til 1,1 mia. kr. og når

der indregnes tilbageløb i form af øgede indtægter fra moms og afgifter reduceres

de offentlige udgifter til 0,8 mia. kr.

Det er i opgørelsen forudsat, at den øgede beskæftigelse i den offentlige sektor

ikke påvirker beskæftigelsen i den private sektor.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister