FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 355: Spm. om, hvordan antallet af personer med en svag økonomisk tilskyndelse til at arbejde vil udvikle sig som følge af regeringens aftale om af afskaffe kontanthjælpsloftet , til finansministeren

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

28. juni 2022

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 355 (Alm. del) af 14. juni

2022 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvordan antallet af personer med en svag økonomisk

tilskyndelse til at arbejde (personer med en nettokompensationsgrad over 80 pct.)

vil udvikle sig som følge af regeringens aftale om af afskaffe kontanthjælpsloftet

m.m.?

Svar

Med

Aftale om et nyt kontanthjælpssystem med plads til børnene

afskaffes kontanthjælps-

loftet, der erstattes af en indkomstrappe med et fast niveau for, hvor meget kon-

tanthjælpsmodtagere maksimalt kan modtage i boligstøtte og særlig støtte. Ind-

komsttrappen sætter dermed en øvre grænse for, hvor meget man maksimalt kan

få i offentlige ydelser.

Nettokompensationsgraden angiver forholdet mellem den disponible indkomst som

overførselsmodtager og den disponible indkomst som beskæftiget. Det kendetegner

næsten hele gruppen med nettokompensationsgrader over 80 pct., at de er forsikret

mod ledighed, svarende til 96 pct. af gruppen,

jf. bilag 8.3 i Ulighedsredegørelsen 2020.

Aftalen skønnes at have en begrænset virkning på antallet af personer med en net-

tokompensationsgrad over 80 pct. Det skal ses i sammenhæng med, at faktiske le-

dige kontanthjælpsmodtagere og ikke-forsikrede beskæftigede, som har kontant-

hjælp som overførselsalternativ, i gennemsnit har nettokompensationsgrader, der

er markant lavere end 80 pct. Således vil størstedelen af de personer, der har kon-

tanthjælp som overførselsalternativ, både før og efter reformen have et forholds-

vis stort økonomisk incitament til at være i arbejde.

Til sammenligning kan det oplyses, at det tidligere er skønnet, at det midlertidige

børnetilskud, der som en del af aftalen videreføres som et permanent børnetil-

skud, indebærer en stigning i den gennemsnitlige nettokompensationsgrad for de

berørte (faktiske ledige kontanthjælpsmodtagere og ikke-forsikrede beskæftigede)

på godt 6 pct.-point fra knap 58 pct. til knap 64 pct.,

jf. Svar på Beskæftigelsesudvalgets

spørgsmål nr. 47 (alm. del) af 3. september 2019.

Aftalen skønnes på den baggrund

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 355: Spm. om, hvordan antallet af personer med en svag økonomisk tilskyndelse til at arbejde vil udvikle sig som følge af regeringens aftale om af afskaffe kontanthjælpsloftet , til finansministeren

Side 2 af 2

samlet set at indebære højere kompensationsgrader i gennemsnit, men skønnes

samtidig at øge arbejdsudbuddet med 300 personer. Den positive arbejdsudbuds-

virkning kan henføres til en lempeligere modregning i kontanthjælpen, der øger

kontanthjælpsmodtagernes incitamentet til at arbejde ved siden af kontanthjælpen.

Det bemærkes, at der ikke findes et analysegrundlag til opgørelser af nettokom-

pensationsgrader, hvor

Aftale om nyt kontanthjælpssystem med plads til børnene

kan

kvantificeres yderligere. Det er et omfattende arbejde at indarbejde aftalen i analy-

segrundlaget til opgørelse af nettokompensationsgrader. Aftalen vil blive indarbej-

det i forbindelse med den kommende opdatering af analysegrundlaget. De kvanti-

ficerede virkninger af aftalen på antallet af personer med nettokompensationsgra-

der over 80 pct. vil blive afrapporteret i forbindelse med præsentationen af det op-

daterede analysegrundlag.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister