FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 354: Spm. om hvor meget momsen på fødevarer vil skulle nedsættes for, at staten ikke tjener på de stigende fødevarepriser, til skatteministeren

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt

29. juni 2022

J.nr. 2022 - 4979

Til Folketinget

–

Finansudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 354 af 14. juni 2022 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra René Christensen (DF).

Jeppe Bruus

/ Peter Bach-Mortensen

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 354: Spm. om hvor meget momsen på fødevarer vil skulle nedsættes for, at staten ikke tjener på de stigende fødevarepriser, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvor meget momsen på fødevarer vil skulle nedsættes for, at staten

ikke tjener på de stigende fødevarepriser, men så momsindtægten i faktiske priser pr. solgt

enhed fastholdes på niveau med december 2021?

Svar

Det er overordnet vurderingen, at statens momsindtægter samlet set ikke vil stige som

følge af de stigende fødevarepriser.

Det vil umiddelbart gælde, at højere priser på fødevarer

–

alt andet lige

–

vil medføre en

mekanisk stigning i momsprovenuet fra husholdningernes køb af fødevarer. Men givet at

husholdningernes disponible indkomster

–

og dermed husholdningernes samlede for-

brugsmuligheder

–

i udgangspunktet er

uændrede,

vil stigende priser (og momsbetaling) på

fødevarer reducere husholdningernes muligheder for at købe andre varer og tjenester.

Det vil isoleret set reducere momsindtægter mv. fra andet forbrug og vil

–

før eller siden

–

stort set neutralisere den umiddelbare virkning på momsprovenuet fra højere fødevare-

priser.

Antages det, at højere priser på fødevarer i første omgang modsvares af lavere opsparing,

vil det medføre en tidsmæssig forskydning af momsindtægterne, som vil forøges på kort

sigt og reduceres efterfølgende. En lavere opsparing vil medføre lavere fremtidige for-

brugsmuligheder og dermed lavere fremtidige momsindtægter. Med andre ord vil en mid-

lertidigt lavere opsparing alene indebære en fremrykning af momsindtægter, men ikke hø-

jere, samlede momsindtægter over tid. Hertil kommer, at en lavere opsparing i sig selv

kan påvirke statens finanser.

Hvis de stigende fødevarepriser antages at være udtryk for et generelt stigende prisniveau,

kan det medføre, at de private lønninger

–

og dermed de disponible indkomster

–

efter-

følgende vil stige, helt eller delvis svarende til den generelle prisstigning, alt afhængig af

årsagen til prisstigningerne. Som følge af reguleringsmekanismer vil de offentlige lønnin-

ger og overførselsindkomsterne følge udviklingen i de private lønninger. I det omfang de

private lønninger stiger proportionalt med stigningen i det generelle prisniveau, vil bor-

gernes forbrugsmuligheder være nogenlunde uændrede over tid.

I dette tilfælde vil de samlede momsindtægter stige. Statens udgifter vil imidlertid samtidig

stige omtrent svarende til de øgede indtægter som følge af bl.a. stigningen i de offentlige

lønninger og overførselsindkomsterne. Antages det, at de stigende fødevarepriser er ud-

tryk for et generelt stigende prisniveau, som efterfølgende sætter sig i lønningerne, øges

statens indtægter og udgifter således nogenlunde proportionalt, og der vil ej heller i denne

situation tilvejebringes yderligere provenu for staten.

Afslutningsvis bemærkes, at Danmark har en enhedsmoms på 25 pct., hvor der ikke er en

særskilt momssats for fx fødevarer. Der vil være væsentlige ulemper og omkostninger for-

bundet med en differentiering af momsen. Herunder er et momssystem med én sats bety-

deligt nemmere at administrere

–

for både virksomheder og for myndigheder

–

end et

Side 2 af 3

system med flere satser, bl.a. som følge af afgrænsningsspørgsmål og derved mere kom-

plekse regler. Skiftende regeringer har således gennem tiden valgt at holde fast i et moms-

system med én sats.

Side 3 af 3