Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
25. august 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 351 (Alm. del) af 13. juni
2022 stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af aftalen om statens medejerskab af SAS AB af 10.
juni 2022 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Ra-
dikale Venstre flere af folketingets partier om Statens medejerskab af SAS AB re-
degøre for, 1) hvor stor en ejerandel henholdsvis Danmark og Sverige vil have,
når statens bidrag til ny egenkapital er gennemført, og 2) om det er rimeligt, at
SAS opretholder sit hovedkvarter i Sverige, når den svenske regering ikke længere
vil bidrage til SAS, og om den danske regering vil forlange, at hovedkvartersaktivi-
teter, ledelse, it, uddannelse m.m. overføres til Danmark
–
evt. i takt med at leje-
mål i Sverige udløber?
Svar
SAS har, for at adressere selskabets strukturelle og finansielle udfordringer, præ-
senteret en omfattende transformationsplan,
SAS Forward.
SAS arbejder fortsat
med at få forhandlet og implementeret planen, og der er således ikke på nuvæ-
rende tidspunkt gennemført eller kontraktuelt aftalt en finansiel transaktion med
konsekvenser for den danske og den svenske stats ejerandele.
Regeringen (Socialdemokratiet) indgik d. 10. juni 2022 en aftale med Venstre,
Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om Statens medejerskab af SAS AB, hvori aftalepartierne er enige om,
at:
”bidrage
med ny egenkapital med henblik på at opnå en ejerandel i et spænd mellem statens
nuværende ejerandel på ca. 22 pct. og op til ca. 30 pct.”.
Statens støtte og bidrag til SAS’ transformationsplan forudsætter,
at der kommer
privat medinvestering, og at staten kan opnå den nødvendige medindflydelse i for-
hold til at bevare SAS’ bidrag til Danmarks internationale tilgængelighed
gennem
en ejeraftale med én eller flere nye majoritetsaktionærer i SAS. Støtten forudsætter
også, at alle parter bidrager tilstrækkeligt til, at SAS kan genetableres som og forbli-
ver et finansielt levedygtigt, kommercielt selskab.
Den svenske regering har kommunikeret offentligt, at den svenske stat ikke vil til-
føre ny egenkapital til SAS, hvorfor den svenske stats ejerandel i SAS dermed
sandsynligt vil blive reduceret ved en gennemførsel af en egenkapitaltransaktion
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K