FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 350: MFU spm. om det er fast praksis, at man afviser at beregne arbejdsudbudseffekten af regeringens førte politik i andre år end slutåret for den mellemfristede finanspolitiske planlægningshorisont, til finansministeren

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 124 (Alm. del) af 20.

januar 2021 stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V)

Spørgsmål

Vil ministeren opdatere tabel 1 i svaret på FIU alm. del - spørgsmål 62 (2020-21)

så oplysningerne om tidligere regeringers politiske tiltags virkning på strukturelt

BNP opgøres i kroner og øre på samme måde, som ministeren gør i svaret på FIU

alm. del- spørgsmål 66 (2020-21)?

Svar

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 62 (Alm. del) af 20. november 2020

fremgår det, at

gennemførte reformer og øvrige politiske tiltag siden 2001 skønnes at styrke struk-

turelt BNP med i størrelsesordenen ca. 11 pct. af BNP i 2025, og at dette svarer til

ca. 260 mia. kr. i 2020-niveau. Overblikket over virkningen på tværs af regeringspe-

rioder fremgår af tabel 1,

jf. også Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 62 (Alm. del) af

20. november 2020.

Tabel 1

Gennemførte poltiske tiltags virkning på strukturelt BNP i 2025 fordelt på regeringsperioder siden

2001

Strukturel beskæftigelse

Pct. af strukturelt BNP

2001-2011 (V,K)

- heraf Velfærdsaftalen, 2006

- heraf Aftale om senere tilbagetrækning, 2011

2011-2015 (S,RV,SF/S,RV)

2015-2019 (V/V,LA,K)

2019-2020 (S)

heraf Aftale om en ny ret til tidlig pension, 2020

I alt 2001-2020

8,8

3,4

1,9

1,4

0,2

-0,6

9,8

0,6

0,1

0,0

1,3

8,8

3,4

1,9

2,0

0,8

-0,5

-0,6

11,1

Produktivitet

I alt

Anm.: Der knytter sig usikkerhed til vurderingen af virkningerne af reformer og øvrige politiske tiltag. Det gør sig

også gældende når virkningerne af de enkelte tiltag akkumuleres over regeringsperioder. De viste virkninger

tager udgangspunkt i de vurderinger, der blev udarbejdet i forbindelse med at de enkelte aftaler blev indgået.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 350: MFU spm. om det er fast praksis, at man afviser at beregne arbejdsudbudseffekten af regeringens førte politik i andre år end slutåret for den mellemfristede finanspolitiske planlægningshorisont, til finansministeren

Side 2 af 6

Tallene er afrundet til en decimal. 1) Der er ikke systematisk beregnet produktivitetvirkninger før 2012. 2)

Opgørelsen omfatter aftalte tiltag til og med

Aftale om en ny ret til tidligere pension, oktober 2020.

Kilde: Økonomisk Analyse: Reformer har styrket dansk økonomi, Finansministeriet (2018), de respektive

aftaletekster og egne beregninger.

Virkningen af de enkelte tiltag i de tidligere regeringsperioder er udspecificeret ne-

denfor. Opgørelserne er opstillet som i

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 66 af 24.

november 2020,

som indeholder virkningerne af tiltag i indeværende regeringsperi-

ode. Det skal understreges, at der er usikkerhed knyttet til de enkelte skøn såvel

som de opgjorte totaler for regeringsperioderne. Opgørelserne tager udgangs-

punkt i de vurderinger, der blev udarbejdet i forbindelse de respektive politiske af-

taler.

Indledningsvist bemærkes det i forhold til udviklingen i bidraget fra gennemførte

tiltag, at set over regeringsperioderne siden 2001 har bidrag fra forøget strukturel

beskæftigelse været aftagende. Det kan blandt andet ses som udtryk for, at poten-

tialet for yderligere tiltag gradvist er blevet mindre. Det illustreres også af, at bidra-

gene fra arbejdsudbuddet kun udgjorde ca. 0,2 pct. af strukturelt BNP i perioden

2015-2019

–

svarende til i størrelsesordenen ca. 4.000 personer, hvor VLAK-rege-

ringen til sammenligning havde en vækstmålsætning om at øge arbejdsudbuddet

med 55-60.000 personer frem mod 2025.

I den indeværende regeringsperiode er der hidtil gennemført en række tiltag, der

har mindre

–

såvel positive som negative

–

afledte virkninger på arbejdsudbuddet

og dermed strukturelt BNP. Det afspejler, at sigtet med tiltagene ikke generelt har

været at påvirke arbejdsudbuddet og BNP, men derimod at forfølge andre målsæt-

ninger. For

Aftale om en ny ret til tidligere pension

er selve intentionen derimod, at per-

soner med mange år på arbejdsmarkedet skal kunne gå tidligere på pension, hvor-

for arbejdsudbuddet påvirkes direkte. Den nye ret til tidlig pension, inkl. den udvi-

dede adgang til seniorpension og finansieringselementer, skønnes at reducere ar-

bejdsudbuddet med ca. 9.800 fuldtidspersoner i 2025 og strukturelt BNP med i

størrelsesordenen ca. 0,6 pct.

Indførelsen af den nye ret til tidlig pension skal ses i lyset af den generelle forhø-

jelse af tilbagetrækningsalderen, der er indført med velfærdsaftalen og tilbagetræk-

ningsreformen. Regeringen anser aftalen om ret til ny tidlig pension for en afgø-

rende faktor i forhold til at sikre den fremadrettede opbakning til de principper,

der ligger bag velfærdsaftalen fra 2006, som blev gennemført af et bredt flertal i

Folketinget. Velfærdsaftalen er afgørende for den finanspolitiske holdbarhed, den

fremadrettede finansiering af velfærdssamfundet og har betydelig positiv virkning

på BNP og beskæftigelse.

Regeringen vil senere i år fremlægge forslag, der kan modgå den reduktion i ar-

bejdsudbuddet, som allerede gennemførte tiltag i indeværende regeringsperiode

medfører. Selv uden disse kommende forslag er der udsigt til en betydelig stigning

i arbejdsudbuddet og strukturelt BNP frem mod 2025 som følge af tidligere gen-

nemførte tiltag. Det strukturelle ståsted for dansk økonomi er godt.

Side 3 af 6

1. Regeringsperioden 2001-2011 (V, K)

I regeringsperioden fra 2001 til 2011 blev der gennemført tiltag, der samlet set

skønnes at øge den strukturelle beskæftigelse med i størrelsesordenen ca. 235.000

personer i 2025

–

svarende til ca. 8,8 pct. af strukturelt BNP. I nutidens kroner og

ører svarer det til en BNP-virkning på i størrelsesordenen ca. 206 mia. kr. i 2025

(2020-niveau),

jf. tabel 2.

Det bemærkes, at der ikke systematisk er beregnet pro-

duktivitetsvirkninger af tiltag før 2012.

Tabel 2

Gennemførte politiske tiltag med virkning på strukturel beskæftigelse i 2025 i regeringsperioden fra

2001 til 2011

Fuldtidspersoner

Tiltag

Flere i arbejde, 2002

Forårspakken, 2004

En ny chance til alle, 2005

Velfærdsaftalen, 2006

Lavere skat på arbejde, 2007

Jobplanen, 2008

Aftale om nedbringelse af sygefraværet, 2008

Forårspakke 2.0, 2009

Genopretningsaftalen, 2010

Aftalen om senere tilbagetrækning, 2011

I alt (fuldtidspersoner)

Isoleret BNP-virkning, pct. af strukturelt BNP

Isoleret BNP-virkning, mia. kr. (2020-niveau)

10.000

9.700

4.500

105.000

7.600

3.600

4.000

18.300

12.300

60.000

235.000

8,8

206

Anm.: 1) Effekten omfatter alle elementer i velfærdsaftalen.

Kilde: Økonomisk Analyse: Reformer har styrket dansk økonomi, Finansministeriet (2018), de respektivie

aftaletekster og egne beregninger.

2. Regeringsperioden 2011-2015 (S, RV, SF/S, RV)

I regeringsperioden fra 2011 til 2015 blev der gennemført tiltag, der skønnes at

øge den strukturelle beskæftigelse med ca. 36.500 personer i 2025. Det svarer til

en forøgelse af strukturelt BNP med ca. 1,4 pct.,

jf. tabel 3,

eller rundt regnet 33

mia. kr. i 2020-niveau.

Tabel 3

Gennemførte politiske tiltag med virkning på strukturel beskæftigelse i 2025 i regeringsperioden fra

2011 til 2015

Fuldtidspersoner

Tiltag

FL12 (skat og overførsler)

Energiaftale, 2012

Skattereformen, 2012

-4.500

-500

15.800

Side 4 af 6

Reform af førtidspension og fleksjob, 2012

Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse, 2013

Aftale om reform af kontanthjælpssystemet, 2013

Aftale om Vækstplan DK, 2013 (ekskl. SU og kontanthjælp)

Reform af beskæftigelsesindsatsen, 2013

Reform af sygedagpengesystemet, 2014

Refusionsomlægningen ift. beskæftigelsesindsats, 2014

Aftale om en vækstpakke, 2014

FL15, 2014

I alt (fuldtidspersoner)

Isoleret BNP-virkning, pct. af strukturelt BNP

Isoleret BNP-virkning, mia. kr. (2020-niveau)

7.000

6.000

1.300

800

1.300

3.000

1.300

-1.000

36.500

1,4

Kilde: Økonomisk Analyse: Reformer har styrket dansk økonomi, Finansministeriet (2018), de respektivie

aftaletekster og egne beregninger.

Hertil kommer et positivt bidrag på ca. 14 mia. kr. (2020-niveau) fra gennemførte

tiltag, som via produktivitet øger strukturelt BNP,

jf. tabel 4.

Tabel 4

Gennemførte politiske tiltag med virkning på produktivitet i 2025 i regeringsperioden fra 2011 til

2015

Pct. af strukturelt BNP

Tiltag

Aftale om Vækstplan DK, 2013 (ekskl. SU og kontanthjælp)

Aftale om en vækstpakke, 2014

I alt

Isoleret BNP-virkning, mia. kr. (2020-niveau)

0,3

0,6

Kilde: Se tabel 3.

3. Regeringsperioden 2015-2019 (V/V, LA, K)

I regeringsperioden fra 2015 til 2019 skønnes nye tiltag at øge den strukturelle be-

skæftigelse med ca. 4.100 personer svarende til et strukturelt bidrag på 0,2 pct. af

BNP i 2025 eller ca. 3¾ mia. kr.,

jf. tabel 5.

Tabel 5

Gennemførte politiske tiltag med virkning på strukturel beskæftigelse i 2025 i regeringsperioden fra

2015 til 2019

Fuldtidspersoner

Tiltag

Jobreform fase I (kontanthjælpsloft)

Integrationsydelse

700

500

Side 5 af 6

Aftale om et tryggere dagpengesystem

FL16 (lavere registreringsafgift)

FL17 (lavere registreringsafgift)

PSO-aftalen

Aftale om flere år på arbejdsmarkedet

Aftale om omlægning af bilafgifter

Aftale om ny ferielov

Erhvervs- og iværksætterinitiativer

FL 18 (sorgorlov)

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for

pensionsindbetalinger

Mediepolitisk aftale for 2019-2023

Energiaftale 2018

Regelforenkling af beskæftigelsesindsatsen

FL19 (aftale om obligatorisk opsparing mv.)

Aftale om ret til seniorpension for nedslidte

I alt

Isoleret BNP-virkning, pct. af strukturelt BNP

Isoleret BNP-virkning, mia. kr. (2020-niveau)

-850

500

350

750

700

600

-1.400

350

-100

1.200

-100

200

-200

1.350

-500

4.100

0,2

3¾

Anm. Enkelttiltag er afrundet til nærmeste hele antal 50 personer. Totalen er afrundet til hele antal 100 personer.

Der er ikke medtaget aftaler med en virkning på mindre end 100 personer. Der er usikkerhed om de anførte

skøn. 1) Aftalen er fremsat og aftalt under VLAK regeringen, men den er først stemt igennem efter

regeringsskiftet. Fordi aftalen er aftalt før regeringsskiftet og flertallet efterfølgende bestod, indgår aftalen på

oversigten for V- og VLAK-regeringen.

Kilde: Diverse aftaletekster og egne beregninger.

Hertil kommer et positivt bidrag på ca. 15 mia. kr. (2020-niveau) fra gennemførte

tiltag, som via produktivitet øger strukturelt BNP,

jf. tabel 6.

Tabel 6

Gennemførte tiltag med virkning på produktivitet i 2025 i regeringsperioden fra 2015 til 2019

Mia. kr. (2017-niveau)

Tiltag

Vækst i hele Danmark:

Modernisering af planlov

Øvrige initiativer

Fødevare- og landbrugspakke

Udbudslov

FL16 (afskaffelse af reklameafgiften og nedsættelse af NOx-afgiften)

PSO-aftalen

Øvrige initiativer i 2016

Hvidvaskdirektivet

Erhvervs- og iværksætterinitiativer (højere fradrag for virksomhedernes forskning

og udvikling samt sanering af afgifter)

Delelementer af forsyningsstrategien

0,7

0,2

1,2

0,3

1,2

0,6

-0,7

0,7

3,4

Side 6 af 6

Tabel 6

Gennemførte tiltag med virkning på produktivitet i 2025 i regeringsperioden fra 2015 til 2019

Mia. kr. (2017-niveau)

Viking Link

Løft af rammen for offentlige investeringer (i

Vækst og velstand 2025

mv.)

Energiaftale 2018

Mindre bureaukrati

–

mere vækst

Lempelser i registreringsafgiften

I alt (2017-niveau)

BNP-virkning, pct. af strukturelt BNP

0,3

2,4

0,4

2,8

0,5

13,8

0,6

Anm.:. 1) Øvrige initiativer dækker over tilpasning af planer for kabellægning samt ophævelse af 60-40 ordning for

solceller. 2) Ny regulering af eldistributionssektoren, gasdistribution og fjernvarmesektoren. 3) Virkningen tager ud-

gangspunkt i de prioriterede midler til et løft af de offentlige investereringer i

Vækst og velstand 2025

korrigeret for

virkningen af efterfølgende aftaler (herunder Energiaftale og Skatteaftalen mv). Virkningen er beregnet på investe-

ringsniveauet inkl. moms. 4) Effekten følger opdaterede regneprincipper, som senest er anvendt i besvarelsen af

FIU 25 (alm. del) af 5. oktober 2018. Registreringsafgiften blev i perioden lempet tre gange siden valget i 2015. Det

er sket i forbindelse med finanslovsaftalerne for 2016 og 2017 samt i

Aftale om Omlægning af bilafgifterne

i september

2017. 5) De enkelte tiltag og summen er opgjort i 2017-niveau. Den samlede virkning vil kunne opgøres til 14,9 mia.

kr. i 2020-niveau.

Kilde: Egne beregninger.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister