Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
19. august 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 350 (Alm. del) af 13. juni
2022 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)
Spørgsmål
Skal svaret på FIU alm. del – spørgsmål 332 forstås således, at ministeren mener,
at det er fast praksis, at man afviser at beregne arbejdsudbudseffekter af regerin-
gens førte politik i andre år end slutåret for den mellemfristede finanspolitiske
planlægningshorisont? I bekræftende fald bedes ministeren henvise til eksempler,
hvor denne praksis kommer til udtryk.
Tiltag, der påvirker den strukturelle beskæftigelse (arbejdsudbuddet), har som of-
test en vis indfasningsperiode. Sådanne reformer foretages som hovedregel med et
mellemfristet og dermed strukturelt sigte. I de mellemfristede planer og fremskriv-
ninger vil der typisk være fokus på tiltags virkning frem mod slutåret for den fi-
nanspolitiske planlægningshorisont – og dermed på de mellemfristede vækstudsig-
ter og det finanspolitiske råderum – og derudover også eventuelle virkninger på
den finanspolitiske holdbarhed.
Når de samlede arbejdsudbudsvirkninger af tiltag gennemført i en regeringsperi-
ode opgøres, tilstræbes det som udgangspunkt, at tiltagenes fulde effekter i videst
muligt omfang indgår, hvorfor opgørelsen foretages i slutåret i den finanspolitiske
planlægningshorisont (dvs. aktuelt i 2025 – men i den seneste tid også i 2030, her-
under fordi en række tiltag har længere indfasningstid). Det bidrager til, at refor-
mernes effekter er sammenlignelige og at deres sum kan fortolkes som den sam-
lede virkning af tiltag gennemført i en regeringsperiode.
Denne typiske opgørelsespraksis er brugt under skiftende regeringer og er løbende
anvendt i svar til Folketingets udvalg – se fx
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 124
(Alm. del) af 24. januar 2020,
der dækker alle regeringsperioder siden 2001.
I
tabel 1
er vist en opdateret oversigt over effekter på arbejdsudbuddet af tiltag
gennemført siden folketingsvalget i 2019 og frem til om med juni 2022. Den
strukturelle beskæftigelse (arbejdsudbuddet) skønnes samlet øget med ca. 1.500
fultidspersoner i 2025 og ca. 1.700 fuldtidspersoner i 2030 af tiltagene. Det er
navnlig
Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi
og
Aftale om en ny ret til tidlig pen-
sion,
der påvirker den strukturelle beskæftigelse i indeværende regeringsperiode.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Svar