Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
2610896_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
16. august 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 346 (Alm. del) af 8. juni
2022 stillet efter ønske af Alex Vanopslagh (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren levere en faglig vurdering af, hvad den flerårige finanseffekt bør
være i en situation, hvor der er et stort positivt beskæftigelses- og outputgab og en
høj inflation?
Svar
I en situation med et positivt og voksende beskæftigelses- og outputgab bør fi-
nanspolitikken som udgangspunkt strammes målt ved den
ét-årige
finanseffekt. Det
bliver finanspolitikken også i 2022.
Når det kommer til den
flerårige
finanseffekt, kan man ikke fagligt meningsfuldt
sige, hvad den bør være i en situation, hvor der er et stort positivt beskæftigelses-
og outputgab. Det ses lettest med et eksempel:
Hvis outputgabet i år er positivt med fx 3 pct. (ved en given finanspolitik for året),
så taler konjunkturhensyn alt andet lige for, at finanspolitikken for året som nævnt
bør være stram, målt ved den
ét-årige
finanseffekt. Derimod er det i den henseende
principielt underordnet om outputgabet på 3 pct. i år skyldes, at der i de foregå-
ende år er gennemført finanspolitiske lempelser, som også har forsinkede virknin-
ger på aktiviteten i år, eller om fx renterne er faldet med virkninger på aktiviteten i
år, eller om udlandet har så høj vækst, at aktiviteten i Danmark er øget.
Det er kun årets og de kommende års finanspolitik, man kan ændre på. De foregå-
ende års finanspolitik og eftervirkninger heraf ligger fast. Hvis man skal give anbe-
falinger til finanspolitikken, giver det derfor mening at fokusere på det, der kan
ændres
den ét-årige finanseffekt. Det er således ikke oplagt at inkludere elemen-
ter, som man ikke længere kan ændre på, og som ikke er materielt afgørende for,
hvad en eventuel anbefaling til årets finanspolitik bør være, idet et givet output
gab og et givet inflationspres som nævnt kan være opstået på forskellige måder.
Hertil kommer, at en vurdering af, om finanspolitikken bør strammes eller ej, ikke
kun afhænger af outputgabets størrelse, men i høj grad også af, om outputgabet er
aftagende eller tiltagende i forhold til året før, og hvad de fremadrettede udsigter
og usikkerheder er.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 346: MFU spm. om, hvad den flerårige finanseffekt bør være i en situation, hvor der er et stort positivt beskæftigelses- og outputgab og en høj inflation, til finansministeren
Side 2 af 2
På det mere generelle plan er det yderligere relevant at minde om, at finanspolitik
ikke kun drejer sig om konjunkturstabilisering. Finanspolitikkens overordnede op-
gaver er i den akademiske litteratur tredelt: samfundsøkonomisk efficiens, forde-
ling og konjunkturstabilisering, jf.
Finansredegørelse 2014.
Der vil typisk være afvej-
ninger mellem de forskellige hensyn, som gør, at man ikke udelukkende kan lægge
vægt på en af de tre opgaver.
Finanspolitik drejer sig således om meget andet og mere end konjunkturstabilise-
ring. Det gælder fx sundhed, social sikring og børnepasning, og det gælder fx hen-
syn til stabile og forudsigelige rammevilkår for borgere og virksomheder. Det kan
have væsentlige omkostninger for efficiens og allokering mv., hvis man løbende
og i udstrakt grad skruer op og ned for finanspolitiske håndtag i forsøg på at stabi-
lisere økonomien.
Endelig bemærkes, at der ikke alene ud fra et givet niveau for inflationen kan dra-
ges simple konklusioner til finanspolitiske anbefalinger. Den finanspolitiske re-
spons vil blandt andet afhænge af kilden til inflationen, hvorvidt inflationsforvent-
ningerne er stabile, hvordan pengepolitikken reagerer, og hvordan lønninger og
andre forhold i økonomien udvikler sig.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister