FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 344: MFU spm. om den flerårige finanseffekt og ikke den et-årige finanseffekt er den relevante målestok for aktivitetsvirkningen af den førte finanspolitik, til finansministeren

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

16. august 2022

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 339 (Alm. del) af 2. juni

2022 stillet efter ønske af Troels Lund Poulsen (V)

Spørgsmål

I Økonomisk Redegørelse, maj 2022, anføres følgende: ”Med baggrund i den

stærke konjunkturfremgang i løbet af 2021 strammes finanspolitikken i 2022.” I

vismandsrapporten Dansk Økonomi, forår 2022 anføres den omvendte konklu-

sion: ”Finanslovsforslaget for 2022 indebar en lempelse af finanspolitikken i for-

hold til 2019, hvor kapacitetspresset var mindre udtalt. Siden er der aftalt flere

lempelser, blandt andet i form af flere udgifter til vacciner og test, kompensation

for højere energiudgifter og øgede udgifter til ukrainske flygtninge. De vedtagne

merudgifter er hovedsageligt ufinansierede. Den i forvejen lempelige finanspolitik

er dermed lempet yderligere, og samlet skønnes finanspolitikken at øge aktivitets-

niveauet i 2022 med ca. 1¼ pct. i forhold til 2019. Selvom krigen i Ukraine og den

stigende inflation påvirker væksten negativt, er der udsigt til en fortsat høj beskæf-

tigelse. Det er derfor vurderingen, at finanspolitikken burde være strammere, end

den aktuelt ser

ud til at blive.” Er ministeren enig i vurderingen fra de økonomiske

vismænd? Er ministeren enig i, at det kan synes misvisende at tale om ”den største

finanspolitiske stramning siden 1987”, når denne udlægning i høj grad skyldes be-

regningsteknik henset fraværet af store corona-hjælpepakker i 2022? Og mener

ministeren, at det er mest retvisende og fordrende for et rimeligt og oplyst grund-

lag overfor danskerne, at melde om ”en stramning af finanspolitikken med 1,5

pct.”, som ministeren har udtalt ifm. Økonomisk

redegørelse, eller en lempelse på

ca. 1,25 pct. som anført af de økonomiske vismænd i vismandsrapporten?

Svar

Finanspolitikken var i 2020 og 2021 tilrettelagt ekspansivt for at holde hånden un-

der økonomien i løbet af coronapandemien. Den førte politik har således været

med til at sikre, at Danmark er kommet godt gennem coronapandemien. Regerin-

gen planlægger en opstramning af finanspolitikken i 2022 og 2023 som følge af de

stærkt forbedrede konjunkturer, hvormed det ikke længere er nødvendigt at sti-

mulere økonomien. I

Økonomisk Redegørelse,

maj 2022 skønnes således negative ét-

årige finanseffekter på hhv. -1,5 pct. af BNP i 2022 og -0,7 pct. af BNP i 2023.

Samtidig er den strukturelle saldo tæt på balance, mens der skønnes faktiske over-

skud i både 2022 og 2023.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 344: MFU spm. om den flerårige finanseffekt og ikke den et-årige finanseffekt er den relevante målestok for aktivitetsvirkningen af den førte finanspolitik, til finansministeren

Side 2 af 3

Den ét-årige finanseffekt er udtryk for, om finanspolitikken strammes i et givet år,

set i forhold til den finanspolitik, der var gældende året før (målt på aktivitetsvirk-

ningen, som kan være anderledes end ændringen i strukturel saldo).

Den flerårige finanseffekt er udtryk for aktivitetsvirkningen af både den finanspo-

litik, der føres i det pågældende år (set i forhold til året før), samt eventuelle efter-

virkninger af den finanspolitik, der er blevet ført i et eller flere forudgående år.

I den aktuelle situation er der altså tale om, at finanspolitikken strammes med en

virkning på -1,5 pct. af BNP i år set i forhold til året før. Samtidig har de foregå-

ende indsats under coronapandemien i 2020 og 2021

–

blandt andet i form af

kompensationsordningerne, sundhedsindsatsen, frigivelsen af feriepenge i begge

år samt aftalen om

første fase af grøn skattereform

fra december 2020

–

fortsat den be-

tydning, at aktiviteten i 2022 skønnes højere end den ellers ville have været (altså

højere aktivitet end i fravær af indsatsen i coronaårene 2020 og 2021). Det ændrer

ikke på, at finanspolitikken strammes i 2022.

Mere generelt gælder det, at man konkret tilrettelægger finanspolitikken hvert år

med udgangspunkt i, hvor man kommer fra året før. Hvis man fx skal beslutte om

nogle offentlige investeringer, skatter eller udgifter til offentlig service mv. skal

sættes ned eller op

–

det kan være af hensyn til konjunktursituationen, men også

med en lang række andre forhold for øje, fx sundhed, uddannelse, ro om skatten

mv.

–

er udgangspunktet naturligt det år, man kommer fra. Og ikke et år, der lig-

ger 3, 4 eller flere år tilbage. Dermed er den ét-årige finanseffekt målet for virknin-

gen af årets finanspolitik.

Finansministeriet er ikke bekendt med de nærmere detaljer i De Økonomiske

Råds beregning af finanspolitikkens aktivitetsvirkning i

Dansk Økonomi,

forår

2022. Beregningen forstås sådan, at niveauerne for udgifter og skatter mv. i 2022

(som bl.a. omfatter udgifter til håndtering af fordrevne fra Ukraine og det afsatte

beløb til forsvar mv. i medfør af

Nationalt kompromis om dansk forsvars- og sikkerheds-

politik)

samlet set understøtter aktivitetsniveauet i 2022 mere, end hvis udgifter og

skatter mv. svarede til 2019-niveauet (justeret for trendmæssig vækst i BNP). Fi-

nansministeriet har ikke foretaget en sådan beregning og kan ikke bekræfte DØRs

skøn, men det vurderes overordnet, at fortegnet er korrekt. Det bemærkes i for-

længelse heraf, at den forudsatte finanspolitik for næste år i

Økonomisk Redegørelse,

maj 2022

indebærer, at finanspolitikken strammes yderligere fra 2022 til 2023.

På baggrund af ovenstående er det således retvisende at tale om en stramning af

finanspolitikken i år med en aktivitetsvirkning på -1,5 pct. af BNP. Det er også

korrekt, at finanspolitikken strammes med den største negative finanseffekt i 2022

siden 1987. Helt generelt gælder, at når midlertidige lempelser ophører, så indebæ-

rer det en aktivitetsdæmpende virkning.

Side 3 af 3

Finanspolitikken for 2023 vil blive fastlagt i forbindelse med finanslovsforslaget

(og efterfølgende finansloven) for 2023, herunder med afsæt i de ansvarlige afta-

ler, der er indgået om kommunernes og regionernes økonomi for 2023. Ruslands

krig i Ukraine og den ekstraordinært høje inflation i hele Europa har skabt ny

usikkerhed om den økonomiske situation, som rejser nye udfordringer for penge-

og finanspolitikken i de europæiske lande. Regeringen følger situationen tæt.

Endelig skal det fremhæves, at opgørelsen af de flerårige finanseffekter er betyde-

lig mere usikker end for de ét-årige, idet de i væsentligt højere grad afhænger af

den anvendte økonomiske model.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister