Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
2599405_0001.png
24. juni 2022
J.nr. 2022 - 4953
Til Folketinget
–
Finansudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 340 af 3. juni 2022 (alm. del).
Jeppe Bruus
/ Peter Bach-Mortensen
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 340: Spm. om provenu- og fordelingskonsekvenserne ved at gennemføre diverse ændringer i skattesystemet, til skatteministeren
2599405_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse provenu- og fordelingskonsekvenserne ved at gennemføre neden-
stående ændringer i skattesystemet?
• Afskaffelse af arbejdsmarkedsbidraget.
• Afskaffelse af job-
og beskæftigelsesfradraget.
• Bundskatten hæves med 2,4 pct.-point.
• Der indføres en ny mellemskat på 2,7 pct. for indkomster over 370.000
• Topskattesatsen sænkes med 1,2 pct.-
point.
• Personfradraget sænkes med 1.000 kr.
• Overførselsindkomsterne øges i et omfang, der modsvarer stigningen i bundskatten, så
rådighedsbeløbet for overførselsmodtagere forbliver uændret.
Fordelingsvirkningen bedes opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og
øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. Endeligt bedes
ministeren oplyse virkningen på Gini-koefficienten.
Svar
De ændringer, der fremgår af spørgsmålet, svarer til et nyligt forslag fra Det Konservative
Folkeparti (K) med titlen ”Et enkelt og gennemskueligt skattesystem” (https://konserva-
tive.dk/politik/is/et-enkelt-og-gennemskueligt-skattesystem/).
Udspillet er i realiteten en
genfremsættelse af et tidligere forslag
fra CEPOS fra 2019 med titlen ”En konkret model
til forenkling af skattesystemet” (https://cepos.dk/media/4051/en-konkret-model-til-
forenkling-af-skattesystemet-afskaffelse-af-am-bidrag-samt-job-og-beskaeftigelsesfra-
drag.pdf).
I K’s udspil henvises til netop dette forslag fra CEPOS
som dokumentation.
Skatteministeriet har i besvarelsen af
SAU alm. del
–
spm. 2 (Folketingsåret 2019-20)
oplyst
skøn over de provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af forslaget fra CEPOS.
Jf. også besvarelsen af dette spørgsmål, er det overordnet vurderingen, at forslaget ikke
kan afvises at være
omtrent
provenu- og fordelingsmæssigt neutralt. Der er konkret skøn-
net et mindreprovenu for staten på 0,6 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd, men skønnet
skal ses i lyset af, at der er tale om en omlægning af indkomstskatter og justering af over-
førsler mv. for over 100 mia. kr., og at det er vanskeligt at skønne præcist over de afledte
virkninger af så store ændringer. Der er ikke taget nærmere stilling til de administrative
konsekvenser af forslaget, som imidlertid må formodes at være betydelige.
Givet at formålet alene er at opnå en slags matematisk forenkling af skattesystemet
–
og
derudover så vidt muligt fastholde systemets fordelings- og incitamentsstrukturer
–
kan
det diskuteres, om der er proportionalitet mellem forslagets omfang og reelle effekter.
Det kan også diskuteres, om forslaget overhovedet kan siges at indebære en reel forenk-
ling af skattesystemet. Marginalskatteberegningen bliver således alene mere gennemskue-
lig for personer med meget enkle indkomstforhold, mens en række af forslagets kompen-
serende initiativer vedrørende pensionsindbetalinger og -udbetalinger mv. isoleret set gør
skattesystemet mere kompliceret.
Side 2 af 2