FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 335: MFU spm. om effekten på BNP af at øge forskningsudgifterne i Danmark fra 3 til 3,3 pct. af BNP i en 15-årig periode, til finansministeren

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

7. september 2022

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 334 (Alm. del) af 31. maj

2022 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren vurdere Kraka Advisorys analyse

”Sammenhængen

mellem

forsknings- og udviklingsinvesteringer og levestandard” fra juni 2021, som finder,

at en forøgelse af FoU-investeringer fra 3 pct. af BNP til 3,3 pct. af BNP vil øge

BNP pr. indbygger med 0,7 pct. årligt i en 15-årig periode? Det svarer til en

stigning i BNP på ca. 10 pct. eller ca. 250 mia. kr., hvis man hæver

forskningsudgifterne med 7,5 mia. kr. Er Finansministeriet enig i størrelses

ordenen af disse effekter? Der henvises endvidere til debatindlægget

”Kraka:

Vores nye analyse viser, hvor stort et potentiale investeringer i forskning vil have

for dansk Økonomi” af Mads Krogsgaard Thomsen, Adm. Direktør, Novo

Nordisk Fonden, og Peter Mogensen, direktør, Kraka Advisory bragt i Børsen

den 24. maj 2022.

Svar

Investeringer i forskning og udvikling (FoU) er én af de afgørende faktorer for

produktivitetsudviklingen og velstanden i et samfund. Ny viden og teknologi gen-

nem investeringer i FoU kan gøre både arbejdskraft og kapitaludnyttelsen mere ef-

fektiv og derigennem øge velstanden. Ligeledes kan investeringer i FoU også bi-

drage til velstand gennem bedre produkter, servicer mv., som styrker sundheden,

miljøet, leverer klimamæssige forbedringer mv. I 2020 udgjorde danske udgifter til

FoU ca. 3 pct. af BNP. Heraf stod den offentlige sektor for lidt over en tredjedel

af udgifterne.

Selvom FoU er af afgørende betydning for udviklingen i levestandard, er det sær-

deles vanskeligt præcist at opgøre marginaleffekterne ved at øge udgifterne til

FoU. Dette skyldes en række forhold.

Investeringer i FoU har ofte en lang tidshorisont. Endvidere kan de positive effek-

ter ved de konkrete investeringer både forekomme under, i forbindelse med og ef-

ter afslutningen af forsknings- og udviklingsprojekterne. Der er altså betydelig ti-

mingsmæssige udfordringer i forbindelse med opgørelsen af effekterne fra FoU-

investeringer.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 335: MFU spm. om effekten på BNP af at øge forskningsudgifterne i Danmark fra 3 til 3,3 pct. af BNP i en 15-årig periode, til finansministeren

Side 2 af 3

Selvom det skulle være muligt præcist at opgøre effekterne af tidligere investerin-

ger i FoU, kan afkastet fra en forøgelse af udgifterne anvendt til FoU afvige fra

det gennemsnitlige afkast af de tidligere investeringer. Det er ligeledes sandsynligt,

at der er aftagende marginalafkast ved at øge FoU udgifterne over et givet niveau.

En væsentlig egenskab ved ny viden og teknologi er, at det med relativt begræn-

sede omkostninger kan spredes over landegrænser. FoU-aktiviteter i et land kom-

mer derfor også andre lande til gode. Denne relativt lette spredningen over lande-

grænser bidrager selvstændigt til usikkerheden i forbindelse med at opgøre margi-

naleffekterne fra FoU-investeringer.

Ny viden og teknologi handler om at flytte grænserne for den eksisterende viden

og kan principielt udføres af alle. Det er derfor centralt, hvor meget der globalt set

bliver brugt på FoU-investeringer, da det er det samlede vidensgrundlag som har

betydning for marginaleffekterne af at øge de danske investeringer til FoU. Set i et

globalt perspektiv fylder Danmarks FoU-investeringer kun en lille andel af de

samlede investeringer. Virkningen fra øgede danske FoU-investeringer er derfor i

mindre grad relateret til mængden af ny viden og teknologi. FoU-investeringer i

Danmark vil i stedet i høj grad virke på produktiviteten og velstanden via en øget

evne til at absorberer ny viden. Det indebærer, at der kan være betydelige gevin-

ster ved at investere i et omfang, der sikrer, at Danmark evner at udnytte den glo-

bale viden, mens investeringer herudover kan være forbundet med markant lavere

gevinster. Dette forhold er væsentligt i fortolkningen af de beregnede effekter fra

øgede FoU-investeringer.

Forskellige FoU-investeringer bidrager også meget forskelligt til produktivitet og

velstand. Enkelte opfindelser, som fx internettet, kan flytte mærbart på produktiv-

teten og velstanden, mens andre forskningsprojekter ingen effekt har. Det er dog

vanskeligt på forhånd, at afgøre hvilke nye ideer og teknologi, som har effekt.

Endelig er en udfordring også, at der kan være såkaldt omvendt kausalitet. Altså at

de lande, der har høj velstand, også er de lande, der har overskud til at investere i

FoU. Muligheden for omvendt kausalitet vanskeliggør en præcis estimation af ef-

fekterne.

Ovenstående forhold medvirker til at Finansministeriet ikke har et overordnet reg-

neprincip for indregning af effekter på velstanden ved øgede udgifter til FoU.

Forholdene som vanskeliggør en estimation af effekterne er ligeledes beskrevet i

Kraka Advisorys analyse. Analysen forsøger via et såkaldt trible-difference analy-

sedesign at imødekomme udfordringerne. Til trods for analysedesignet vil resulta-

terne stadig indeholde betydelig usikkerhed om den egentlige effekt.

Det er selvsagt væsentligt, at de statistiske antagelser, som analysen bygger på, er

opfyldt. Det gælder særligt, når der er anvendt såkaldte instrument variable som i

analysen fra Kraka Advisory. Kraka Advisory diskuterer nogle af antagelserne bag

analysedesignet og sandsynliggør, at disse i nogen grad er opfyldt, jf. diskussionen

på side 28 i

Sammenhæng mellem forsknings- og udviklingsinvesteringer og levestandard,

Kraka Advisory.

Side 3 af 3

Som analysen er præsenteret, er det ikke muligt for Finansministeriet, at gå ind i

en nærmere vurdering af alle antagelserne. Det bemærkes dog, at den centrale an-

tagelse om at lande der i udgangspunktet var længere fra Barcelona-målsætningen,

øgede deres FoU-investeringer mere end lande tættere på målsætningen ikke

umiddelbart kan observeres blandt EU-15 landene

på baggrund af rådata fra

OECD i perioden fra 2002 til 2017.

Der synes således ikke at være en overbevi-

sende sammenhæng mellem afstanden af til Barcelona-målsætningen på 3 pct. af

BNP til FoU-investeringer i 2002 og ændringen i FoU-investeringerne fra 2002 til

2017, idet der ikke er en statistisk signifikant sammenhæng. Det anses normalt

som en styrke, at det er muligt at kunne bekræfte validiteten af et instrument di-

rekte i rådata. En manglende opfyldelse af betingelserne for analysedesignet vil

medføre bias i estimationen af effekterne fundet i Kraka Advisorys analyse.

Et andet centralt element i analysedesignet er håndteringen af de nye EU-med-

lemslande, som blev medlem af EU i forbindelse med udvidelsen i 2004. Kraka

Advisory har i deres analyse valgt at betragte disse som EU-lande og dermed at

være påvirket af Barcelona-målsætningen. Designvalget gør det derfor vanskeligt

at skelne mellem effekten af at blive EU-medlem og effekten fra Barcelona-mål-

sætningen. Dette kan medføre en overvurdering af effekterne af FoU-investerin-

ger i analysen.

Endelig beskriver Kraka Advisory, at deres analyse estimerer gennemsnitseffekter

på tværs af flere lande. Effekten i et land som Danmark vil med stor sandsynlig-

hed være mindre, blandt andet pga. at Danmark allerede har et højt investeringsni-

veau af FoU-investeringer. I den sammenhæng kan det også bemærkes, at det rela-

tivt lave antal observationer medfører, at de rapporterede effekter indeholder en

betydelig usikkerhed.

Samlet set anser Finansministeriet det for sandsynligt, at de positive effekter ved

at øge FoU investeringerne i Danmark er væsentligt lavere end, dem der fremgår

Kraka Advisorys analyse. Til trods for analysens grundighed og analysedesign in-

deholder analysens skøn på effekterne af at øge FoU-investeringer på velstanden

en betydelig usikkerhed.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Ved implementeringen af Barcelona-målsætningen bestod EU af EU-15 landene.

https://stats.oecd.org/OECDStat_Metadata/ShowMetadata.ashx?Dataset=MSTI_PUB&ShowOn-

Web=true&Lang=en