FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 333: Spm. om effekten på de offentlige finanser, arbejdsudbud og BNP af FH’s forslag til en 2030-plan, til finansministeren

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

24. juni 2022

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 333 (Alm. del) af 30. maj

2022 stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse effekten på de offentlige finanser, arbejdsudbud og BNP af

FH’s forslag til en 2030-plan,

herunder hvordan den private beskæftigelse forven-

tes at udvikle sig, hvis det offentlige forbrug vokser som anvist i forslaget? Mini-

steren bedes endvidere oplyse effekten for 2025 og 2030 inklusiv og eksklusiv ef-

fekten af ”Danmark kan mere II”.

Svar

En oversigt over FH's reformforslag og Finansministeriets vurdering af de enkelte

forslag, hvor muligt, fremgår af tabel 1. De enkelte forslag, herunder FH's vurde-

ring af forslagenes samlede virkning på de offentlige finanser er beskrevet i FH's

reformudspil

FH’s forslag til ansvarlig,

retfærdig og ambitiøs 2030-plan

offentliggjort på

www.fho.dk.

For enkelte af forslagene er der desuden skelet til beskrivelsen i

2021-udgaven

af FH’s økonomiske 2030-plan,

Fair vækst og flere gode job, FH, juni

2021.

I forhold til Finansministeriets vurdering bemærkes det, at hovedparten af FH's

forslag ikke er tilstrækkeligt konkrete til at foretage en vurdering af forslagenes

virkning med afsæt i Finansministeriets regneprincipper. Det angår både flere af

udspillets finansieringselementer, men også for en række af forslagene på priorite-

ringssiden, hvor det ikke fremgår, hvordan udgifterne konkret foreslås udmøntet.

I disse tilfælde har det ikke været muligt at beregne forslagenes konkrete virkning

på de offentlige finanser, BNP og beskæftigelsen. Virkningen af disse forslag ind-

går derfor ikke i Finansministeriets vurdering,

jf. tabel 1.

Som følge heraf har Fi-

nansministeriet ikke lavet en samlet vurdering af effekterne af FH's forslag.

På baggrund heraf er det heller ikke muligt at vurdere, hvordan udspillet vil på-

virke udviklingen i den private beskæftigelse. I udspillet angives der desuden ikke

nogen forudsætninger, som gør det muligt at beregne evt. virkninger i 2025. I ta-

bel 1 anføres derfor kun Finansministeriets vurdering af virkningen i 2030.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 333: Spm. om effekten på de offentlige finanser, arbejdsudbud og BNP af FH’s forslag til en 2030-plan, til finansministeren

Side 2 af 6

Endeligt bemærkes det, at der i regeringens reformudspil

Danmark Kan Mere II,

april 2022, ikke fremgår skøn over effekter på den offentlige saldo, beskæftigelse

eller BNP, idet dette blandt andet vil afhænge af den konkrete tilrettelæggelse. Der

forhandles aktuelt en politisk aftale vedr. regeringens udspil. Såfremt der indgås en

aftale, vil virkningerne blive afspejlet i Finansministeriets kommende mellemfri-

stede fremskrivninger. I tabel 1 angives derfor kun de skønnede virkninger af tilta-

gene i FHs udspil ekskl. evt. effekter af en indgået politisk aftale om tiltagene fra

Danmark Kan Mere II.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 333: Spm. om effekten på de offentlige finanser, arbejdsudbud og BNP af FH’s forslag til en 2030-plan, til finansministeren

Tabel 1

Vurdering af

FH’s forslag til en 2030-plan

FHs vurdering

af virkning i

2030

Offentlige

saldo efter ad-

færd og tilba-

geløb, mia. kr.

(2022-priser)

Prioriteringer

Det foreslås i FHs udspil, at realvæksten i det offentlige forbrug i udgangspunktet skal

stige med væksten i det demografiske træk uden korrektion for delvis sund aldring.

Finansministeriets beregningen af det demografiske træk er senest opdateret i forbindelse

med den mellemfristede fremskrivning i august 2021. Væksten i det demografiske træk er

et beregningsteknisk mål, der opgør, hvor meget ressourceanvendelsen til det samlede

offentlige forbrug rent mekanisk vil ændre sig, hvis befolkningen ændrer sig, og det forud-

sættes, at den reale udgift pr. bruger er fastholdt uændret. Heri indgår en korrektion for

delvis sund aldring idet stigende levetid betyder, at en faldende andel i hver aldersgruppe

vil være i de sidste leveår, hvor sundhedsudgifterne erfaringsmæssigt er størst. På bag-

grund af den senest opdaterede beregning er det skønnet, at væksten i det demografiske

træk vil udgøre ca. 25 mia. kr. (2022-priser) i 2023-2030, mens væksten skønnes at ud-

gøre 28 mia. kr. uden korrektion for delvis sund aldring. Beregningen er senest opdateret i

forbindelse i

Opdateret 2025-forløb,

august 2021.

Ændringer i de samlede offentlige forbrugsudgifter antages ikke at påvirke det samlede ar-

bejdsudbud eller BNP i økonomien i forhold til gældende fremskrivninger.

Som led i

Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik

af 6. marts 2022 er det aftalt, at

det i et kommende forsvarsforlig vil være en bunden opgave at sikre, at Danmarks udgifter

til forsvar og sikkerhed løftes varigt til 2 pct. af BNP inden udgangen af 2033.

Højere forsvarsudgifter

-14

På nuværende tidspunkt estimeres det, at forsvarsudgifterne skal løftes med i størrelses-

ordenen 19�½ mia. kr. i 2033 (opgjort i 2022-priser). Merudgifterne er estimeret pba. det ni-

veau for forsvarsudgifter, der er forudsat på Finansloven for 2022 og som efter 2023 er

teknisk videreført og korrigeret for udgifterne til kampflyanskaffelsen og tillæg til aftale på

forsvarsområdet 2018-2023 af den 29. januar 2019.

Offentlig saldo efter

adfærd og tilbage-

løb, mia. kr. (2022-

priser)

Strukturel beskæfti-

gelse (fuldtidsper-

soner)

Finansministeriets vurdering af virkning i 2030

BNP (mia. kr. 2022-

niveau)

Bemærkninger

Basisregulering af det offent-

lige forbrug

-27,5

-28

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 333: Spm. om effekten på de offentlige finanser, arbejdsudbud og BNP af FH’s forslag til en 2030-plan, til finansministeren

Side 4 af 6

Der er ikke indgået et forsvarsforlig for årene efter 2023. Der er således på nuværende

tidspunkt ikke taget konkret stilling til indfasningsprofilen af forsvarsudgifterne til 2 pct. af

BNP inden udgangen af 2033.

Der er derfor taget afsæt i FHs angivelse af virkningen på forsvarsudgifterne i 2030. Det er

i udspillet ikke angivet den konkrete udmøntning, herunder heller ikke en fordeling mellem

fx offentlige forbrugsudgifter eller investeringer. Der kan ikke vurderes en virkning på fx ar-

bejdsudbud eller BNP.

Der er taget afsæt i udspillets prioriteringsrum i 2030.

Pulje til 2. generationsrefor-

mer

Prioriteringsrum til kvalitetsløft

af velfærden, grøn omstilling

mv.

-5

Det er i FHs udspil ikke angivet den konkrete udmøntning, hvorfor virkningen på fx ar-

bejdsudbud eller BNP ikke kan vurderes.

Der er taget afsæt i udspillets prioriteringsrum i 2030.

-7,7

Det er i FHs udspil ikke angivet den konkrete udmøntning. Virkningen på fx arbejdsudbud

eller BNP kan ikke vurderes.

En forhøjelse af beskæftigelsesfradragsprocenten er en skattelempelse for beskæftigede,

der slår igennem på det økonomiske incitament til beskæftigelse frem for overførselsind-

komst. Det indebærer et øget arbejdsudbud som følge af øget deltagelse.

Der vurderes ikke at være tilstrækkelig konkret grundlag for at estimere forslagets effekter.

Højere skatteværdi af fagfor-

eningsfradrag

-0,4

FH foreslår at øge skatteværdien af fagforeningsfradraget. Der vurderes ikke at være til-

strækkelig konkret grundlag for at estimere forslagets effekter.

Forhøjelse af beskæftigelses-

fradragsprocenten

-0,3

Finansiering

Perioden efter 2025 er ikke dækket af en mellemfristet plan og ligger dermed uden for den

aktuelle planlægningshorisont. Det finanspolitiske råderum efter 2025 vil afhænge af den

konkrete tilrettelæggelse af finanspolitikken, herunder udviklingen i den strukturelle saldo

og en række overordnede prioriteringer i den økonomiske politik. Der er således ikke op-

gjort et finanspolitisk råderum frem mod 2030.

FH foreslår at indregne et højere provenu fra den øgede kontrolindsats i skattevæsenet.

Finansministeriet vurderer på baggrund af resultaterne i Skatteministeriets analyse

Effekt-

analyse af skattekontrol,

marts 2022, at en øget og forbedret indsats i skattekontrollen

medfører et direkte merprovenu på 0,6 mia. kr. (2022-niveau) fra 2024 og frem målt i for-

hold til 2021,

jf. Indregning af provenu fra øget skattekontrol i de offentlige finanser,

marts

2022. Det forudsatte merprovenu giver ikke anledning til en fremtidig direkte kobling mel-

lem antal skattekontrolmedarbejdere og øgede provenuer,

jf. Indregning af provenu fra

øget skattekontrol i de offentlige finanser,

marts 2022.

Råderumsfinansiering ved ba-

lancekrav på -�½ pct. af BNP

45,5

Bekæmpelse af skattesnyd

4,0

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 333: Spm. om effekten på de offentlige finanser, arbejdsudbud og BNP af FH’s forslag til en 2030-plan, til finansministeren

Side 5 af 6

Lavere rentefradrag

2,0

FH foreslår en reduktion af skatteværdien af rentefradraget primært over beløbsgrænsen

på 50.000 kr. Rentefradraget er reelt et fradrag for negativ nettokapitalindkomst i opgørel-

sen af den skattepligtige indkomst. Forslaget er ikke tilstrækkeligt konkretiseret til at der

kan foretages en vurdering af effekter på BNP og beskæftigelse mv.

F tilstrækkelig konkret grundlag for at estimere forslagets effekter.

FH foreslår i deres 2030-plan fra juni 2021 at regulere topskattegrænsen med prisudviklin-

gen i stedet for lønudviklingen henover perioden 2022-2025. Aktuelt er inflationen højere

end lønstigningstakten, men over længere perioder vil lønnen typisk stige mere end pri-

serne. Med udgangspunkt i forudsætningerne i KP22 vil topskattegrænsen være ca.

12.000 kr. lavere i 2025 (opgjort i 2021-priser) sammenlignet med de nuværende regler.

Det er i beregningerne lagt til grund, at topskattegrænsen sænkes med 12.000 kr. Det

skønnes at medføre et merprovenu på ca. 0,6 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd, et lidt

lavere strukturelt arbejdsudbud og lidt lavere strukturelt BNP.

Der vurderes ikke at være grundlag for at estimere forslagets konkrete effekter. Regerin-

gen lægger i udspillet

Grøn skattereform

–

Et grønnere og stærkere Danmark i 2030

op til

at indføre en CO

-afgift på 750/375/100 kr. pr. udledt ton CO

for hhv. virksomheder i ikke-

kvotesektorer/kvotesektor/mineralogiske processer mv. CO

-afgiften inkl. omlægning af

energiafgift på rumvarme skønnes i regeringens udspil at give anledning til et varigt

provenu efter tilbageløb og adærd på ca. 0,4 mia. kr.

FH foreslår at indføre et arbejdsmarkedsbidrag for virksomheder uden overenskomst. Der

vurderes ikke at være grundlag for at estimere forslagets konkrete effekter.

FH foreslår at indføre en progressiv arveskat. Der vurderes ikke at være grundlag for at

estimere forslagets konkrete effekter.

En forhøjelse af aktieindkomstskatten vil gøre beskatning af forskellige formuetyper min-

dre symmetrisk og en isoleret stigning i aktieindkomstskattesatsen vil derudover føre til

indkomsttransformation, hvor hovedaktionærer omdanner selskabsoverskud/udbytte til

lønindkomst. Skatteforhøjelser på afkastet af opsparing vil som udgangspunkt indebære

en negativ virkning på arbejdsudbuddet. Omvendt vil forslaget reducere indkomstforskelle.

Der vurderes ikke at være grundlag for at estimere forslagets konkrete effekter.

FH foreslår at omlægge beskæftigelsesfradraget. De tidligere nævnte lempelser i form af

en forhøjelse af pct.-satsen og en højere skatteværdi af fagforeningsfradraget finansieres

af en lidt lavere stigning af maks.-grænsen end planlagt. En lavere stigning af maks.-

grænsen end planlagt trækker isoleret set i retning af lavere arbejdsudbud. Der vurderes

ikke at være grundlag for at estimere forslagets konkrete effekter.

Mindreregulering af topskatte-

grænsen

0,5

0,6

-100

-0,1

-afgift

0,2

Arbejdsmarkedsbidrag for

virksomheder

Progressiv arveskat

0,5

0,6

Højere skat på aktieindkom-

ster

0,9

Omlægning af beskæftigel-

sesfradraget

0,7

Kilde:

FHs forlsag til ansvarlig retfærdig og ambitiøs 2030-plan,

maj 2022,

Danmarks Konvergensprogram

2022, maj 2022 og egne beregninger.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 333: Spm. om effekten på de offentlige finanser, arbejdsudbud og BNP af FH’s forslag til en 2030-plan, til finansministeren

Side 6 af 6

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister