Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
2591847_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
21. april 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 250 (Alm. del) af 19. april
2022 stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere svaret på FIU alm. del – spørgsmål 124 (folketingsåret
2020-21), således at den tilspurgte periode også dækker politiske tiltag frem til
dags dato? Endvidere ønskes ikke blot opgjort de enkelte dele af reforminitiativer-
nes effekt på strukturel beskæftigelse, men også de enkelte initiativers effekt på
strukturelt BNP.
Svar
I
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 124 (Alm. del) af 20. januar 2021
er der vist ef-
fekt på strukturelt BNP af politiske tiltag, der påvirker strukturel beskæftigelse og
produktivitet fordelt på regeringsperioder siden 2001. Opgørelsen er foretaget på
baggrund af de vurderinger, der blev foretaget i forbindelsen med de respektive
aftalers indgåelse. Der er derfor ingen ændringer for så vidt angår vurderingerne i
de tidligere regeringsperioder (dvs. frem til 2019), hvorfor der for disse vurderin-
ger henvises til svaret.
Den strukturelle beskæftigelse skønnes samlet øget med ca. 1.200 fultidspersoner i
2025 og ca. 1.600 fuldtidspersoner i 2030 af initiativer gennemført siden folke-
tingsvalget i 2019 og frem til og med
Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi,
jf. tabel 1.
Det er navnlig denne aftale og
Aftale om en ny ret til tidlig pension,
der påvir-
ker den strukturelle beskæftigelse i indeværende regeringsperiode. De øvrige afta-
ler og tiltag, der oftest er gennemført med et andet sigte end at påvirke den struk-
turel beskæftigelse, har kun mindre afledte virkninger. Det gælder fx forhøjelserne
af tobaksafgifterne, der påvirker den strukturelle beskæftigelse positivt.
Tabel 1
Gennemførte initiativer med virkning på strukturel beskæftigelse siden folketingsvalget 2019
Fuldtidspersoner
FFL20, heraf
Midlertidigt børnetilskud
1)
Fastholdelse af loft i aktiesparekonto
Forhøjelse af tobaksafgifterne
2025
400
0
-50
500
2030
400
0
-50
500
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 332: MFU spm. om effekten på arbejdsudbuddet af regeringens tiltag siden tiltrædelsen i 2019, til finansministeren
2591847_0002.png
Side 2 af 4
Tabel 1
Gennemførte initiativer med virkning på strukturel beskæftigelse siden folketingsvalget 2019
Fuldtidspersoner
Aftaler om FL20 (marginal effekt ift. FFL20), heraf
Annullering af loft over dobbeltuddannelse
Afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge
Forhøjelse af tobaksafgifter i 2020 og 2022
2)
Afgift på væsker til e-cigaretter
Forhøjelse af loft i aktiesparekonto
Stramning af beskatning af leasede firmabiler
Tredobling af afgifterne på bæreposer og engangsservice
Forhøjelse af afgifter på væddemål og onlinekasino
Indeksering af afgifter fra marts 2020
Genindførsel af registreringsafgift på fly
Andre tiltag, heraf
Dagpenge til selvstændige
Sorgorlov
Forhøjelse af energiafgiften for brændsler til rumvarme
Nedsættelse af elvarmeafgiften
Modernisering af momsreglerne
Opkvalificeringsaftaler
Aftale om en ny ret til tidlig pension
3)
FL21 (herunder delaftaler)
Aflysning af den forudsatte indeksering af visse punktafgifter (FFL21)
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten
FL22, heraf
Afskaffelse af håndværkerfradrag i BoligJob-ordningen
Andre tiltag, heraf
Aftale om øremærket barsel
Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi
I alt
2025
-1.300
-1.200
-350
400
0
50
0
0
-100
-50
0
-300
-200
-100
-50
50
50
0
-9.800
600
50
550
-150
-250
-100
-100
11.950
1.200
2030
-1.300
-1.200
-350
400
0
50
0
0
-100
-50
0
-100
0
-100
-50
50
50
0
-9.350
100
50
50
-150
-250
-100
-100
12.200
1.600
Anm.: Virkningen af enkelte tiltag er afrundet til nærmeste hele antal 50 personer. Totalen er afrundet til nærmeste
hele antal 100 personer. Der er undtagelsesvist medtaget delelementer, som har virkning på under 100 personer. For
en række initiativer vurderes en yderst begrænset eller fraværende virkning på arbejdsudbuddet. Disse initiativer er
angivet med 0 for at synliggøre, at der er taget stilling til initiativets virkning. 1) Virkning skal ses i sammenhæng
med at tiltaget er midlertidigt. 2) Inkl. forhøjelse af afgift på cigarillos mv. 3) Omfatter også seniorpension.
Kilde: Finansministeriet.
I
tabel 2
er tilsvarende vist tiltag med virkning på produktiviteten siden 2019.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 332: MFU spm. om effekten på arbejdsudbuddet af regeringens tiltag siden tiltrædelsen i 2019, til finansministeren
2591847_0003.png
Side 3 af 4
Tabel 2
Gennemførte initiativer med virkning på produktiviteten siden folketingsvalget 2019
Mia. kr. (2022-niveau)
Finansloven 2020 (afgifter)
1)
Løft af rammen for investeringer
Aftale om en ny ret til tidlig pension
2)
Klimaaftale for energi og industri
3)
Klimaplan for grøn affaldssektor og cirkulær økonomi
4)
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten
5)
Finansloven 2021 (afgifter)
6)
Aftale om grøn skattereform
7)
Aftale om Nordsøens fremtid
8)
Bæredygtighedskriterier for biomasse fra skovbrug og landbrug
9)
Aftale om grøn omstilling af landbrug
10)
Engangsplastbekendtgørelse
Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi
I alt
I alt, i pct. af strukturelt BNP
2025
-0,1
2,2
-3,4
0,7
0,6
-0,5
0,0
-0,1
0,0
-0,1
-0,5
-0,2
1,5
0,0
0,0
2030
-0,1
2,2
-3,4
0,7
0,6
-0,5
0,0
-0,1
-1,8
-0,1
-0,5
-0,2
7,0
3,8
0,2
Anm.: Totaler kan afvige fra summen af enkeltelementer som følge af afrunding.
1) BNP-effekten omfatter en tredobling af afgiften på bæreposer og engangsservice, forhøjelse af tobaksafgift,
forhøjelse af afgift på væddemål og onlinekasino samt indeksering af en række afgifter (fx tinglysningsafgiften).
2) BNP-effekten omfatter et loft over fradraget i selsskabsskatten for høje lønninger og et samfundsbidrag fra den
finansielle sektor. Disse tal indgik i BNP-virkningerne fra ændret arbejdsudbud i
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.
66 (Alm. del) af 24. november 2020.
3) BNP-effekten omfatter et positivt bidrag fra modernisering af produktions- og forbrugerbindinger samt en
nedsættelse af elvarmeafgiften samt et negativt bidrag fra en forhøjelse af rumvarmeafgiften.
4) BNP-effekten omfatter en udbudsbaseret løsning i affaldsforbrændingssektoren.
5) Den negative effekt stammer fra den kilometerbaserede afgift på lastbiler. Det bemærkes, at det ikke er muligt at
skønne over de varige produktivitetseffekter af CO
2
-fortrængningskravet for VE-brændstoffer samt ændringerne i
bilafgifterne. Det skal blandt andet ses i lyset af, at skønnet er meget afhængig af bilparkens sammensætning over tid
i fravær af tiltagene. Det vurderes, at der er mærkbare negative produktivitetseffekter forbundet med initiativerne
som følge af højere brændstofpriser og bilafgifter, så længe der er fossile biler.
6) BNP-effekten omfatter en negativ effekt fra forhøjelsen af vandafgiften samt en positiv effekt fra en aflysning af
den forudsatte indeksering af punktafgifter.
7) Den neutrale effekt dækker over en negativ produktivitetseffekt fra forhøjelsen af energiafgifter, som opvejes af
en positiv produktiviteteffekt fra forhøjelsen af småaktivgrænsen. Regeringen og aftalepartierne bag
Aftale om grøn
skattereform
har aftalt, at der efter 2025 vil være et provenu fra afgiftsstigningerne i den grønne skattereform, der
tilbageføres til virksomhederne og i videst muligt omfang målrettes de hårdest belastede brancher. Dette provenu
forventes først at blive udmønte i den næste fase af den grønne skatteform.
8) BNP-effekten dækker en aflysning af 8. udbudsrunde (tilladelse til efterforskning og indvinding i et område i et
Nordsøen) samt en slutdato for olie- og gasindvinding i Nordsøen i 2050.
9) Kravene stammer fra
Bekendtgørelse om bæredygtighed og reduktion af drivhusgasemmissioner for biomassebrændsler og flydende
biobrændsler til energiformål mv.
10) BNP-effekten omfatter øget andel af fedt i foder til konventionelle malkekvæg, hyppig udslusning af gylle samt
grønne krav i EU-forordningsgrundlag.
Kilde: Finansministeriet.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 332: MFU spm. om effekten på arbejdsudbuddet af regeringens tiltag siden tiltrædelsen i 2019, til finansministeren
2591847_0004.png
Side 4 af 4
Samlet set skønnes initiativerne gennemført siden folketingsvalget i 2019 at redu-
cere strukturelt BNP med ca. -0,1 pct. i 2025 og øge strukturelt BNP med ca. 0,1
pct. af BNP i 2030,
jf. tabel 3.
Det skal bemærkes, at selvom den strukturelle beskæftigelse samlet set stiger målt
i fuldtidspersoner påvirkes strukturelt BNP negativt i 2025. Det afspejler, at der er
lønforskelle mellem de personer, der påvirkes af de forskellige tiltag.
Tabel 3
Samlet virkning på strukturelt BNP af initiativer gennemført siden folketingsvalget i 2019
2025
Mia. kr. (2022-niveau)
Strukturel beskæftigelse
Produktivitet
I alt
Pct. af strukturel BNP
1)
Strukturel beskæftigelse
Produktivitet
I alt
-0,1
0,0
-0,1
0,0
0,2
0,1
-1�½
0,0
-1�½
-1
3,8
2,8
2030
Anm.: De samlede virkninger i pct. af strukturelt BNP er afrundet med 1 decimal.
Kilde: Finansministeriet.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister