FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om den forventede virkning for velstand, beskæftigelse og offentlige finanser, hvis uddannelsestilbøjeligheden øges frem mod 2030, til finansministeren

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

22. juni 2022

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 330 (Alm. del) af 25. maj

2022

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse den forventede virkning for velstand, beskæftigelse og of-

fentlige finanser, hvis uddannelsestilbøjeligheden øges frem mod 2030 svarende

til, at henholdsvis 66 pct. og 70 pct. af en ungdomsårgang tager en videregående

uddannelse (målt ved profilmodellen 25 år efter 9. klasse)? Effekten bedes opgjort

år for år frem til 2030 og derefter med 5 års intervaller frem til 2080. For de of-

fentlige finanser ønskes effekten derudover opgjort som den samlede effekt på

holdbarhedsindikatoren.

Svar

Et højt uddannelsesniveau og en høj kvalitet i uddannelsessystemet har historisk

bidraget til en stor del af den velstand, vi har i dag. Et øget uddannelsesniveau for-

ventes også fremadrettet at bidrage til stigende velstand. Unge generationer har i

gennemsnit et højere uddannelsesniveau end de ældre generationer, som træder ud

af arbejdsmarkedet.

Finansministeriet indregner løbende virkninger af ændringerne i uddannelsesni-

veauet i de mellemfristede planer, herunder påvirkninger på beskæftigelsen, ar-

bejdstiden og produktiviteten. Virkningerne indregnes ved brug af det såkaldte

uddannelsesgennemslag,

jf. Finansredegørelsen 2014.

Finansministeriets anvender ikke længere profilmodellen direkte. I stedet anven-

des DREAMs officielle uddannelsesprognose. Derfor måles uddannelsesniveauet

ikke længere baseret på en 9. klasse 25 år efter endt grundskole.

Skiftet har ikke

haft væsentlig indvirkning på den mellemfristede fremskrivning og skal primært ses

som strømlining af beregningsgangen.

I svaret er det lagt til grund, at uddannelsesniveauet for generation 2014 (som er

16 årige i 2030 og dermed har den typiske alder for færdiggørelsen af grundsko-

len), vil være den første generation, som opnår målene på hhv. 66 pct. og 70 pct.

for videregående uddannelser.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om den forventede virkning for velstand, beskæftigelse og offentlige finanser, hvis uddannelsestilbøjeligheden øges frem mod 2030, til finansministeren

Side 2 af 6

Det er beregningsteknisk antaget, at måltallene for uddannelsestilbøjelighed opnås

gennem en øget sandsynligheden for at gennemføre en uddannelse, gennemfør-

selssandsynligheden, for samtlige videregående uddannelser gradvist fra 2023 frem

mod 2030. Det er beregningsteknisk forudsat, at forøgelsen af gennemførsels-

sandsynligheden sker proportionalt på tværs af videregående uddannelser. For-

øgelsens størrelse sikrer lige netop, at generation 2014 samt alle efterfølgende ge-

nerationer opnår måltallene,

jf. figur 1.

Generationer før 2014 vil også være delvist

berørt, da forøgelsen sker gradvist fra 2023 til 2030.

Det bemærkes, at en øget uddannelsestilbøjelighed også kan opnås gennem andre

kanaler end en højere gennemførelsessandsynlighed, hvilket vil ændre skønnene

for den forventede virkning for velstand, beskæftigelse og offentlige finanser.

Figur 1

Andelen af generation 2014, som har taget en videregående uddannelse på alderstrin 15-60 år

Pct.

15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60

Konvergensprogram, 2022

Mål på 66 pct.

Mål på 70 pct.

Kilde: DREAMs officielle uddannelsesprognose (Konvergensprogram, 2022) og særbestilling for mål på hhv. 66

pct. og 70 pct.

Til sammenligning opnår 64 pct. af personer med afsluttet grundskole fra genera-

tion 2014 en videregående uddannelse som 41-årig i Danmarks Konvergenspro-

gram, 2022. Et måltal på 66 pct. er således kun lidt højere end det allerede forud-

satte og vil derfor have begrænset betydning for arbejdsmarkedet og de offentlige

finanser.

I de efterspurgte alternative forløb forskydes befolkningens uddannelsessammen-

sætning mod videregående uddannelser de først kommende år

jf. figur 2 og 3.

Figur 2

Ændring i uddannelsesfordelingen ved mål på

66 pct.

Figur 3

Ændring i uddannelsesfordelingen ved mål på

70 pct.

Side 3 af 6

Pct.

-1

-2

-3

2020

2030

2040

2050

2060

2070

2080

2090

2100

-1

-2

-3

-2

-3

2020

2030

2040

2050

2060

2070

2080

2090

2100

-2

-3

Grundskole

KVU

Gymnasie

MVU

Erhvervsskole

LVU

Grundskole

KVU

Gymnasie

MVU

Erhvervsskole

LVU

Kilde: DREAMs officielle uddannelsesprognose (Konvergensprogram, 2022) og særbestilling for mål på hhv. 66

pct. og 70 pct.

På sigt er stigningen i det samlede uddannelsesniveau drevet af et stigende antal

personer med en lang videregående uddannelse, mens omfanget af andre uddan-

nelser reduceres set i forhold til Konvergensprogrammet 2022. Det skal blandt

andet ses i sammenhæng med, at en del af de personer, som i udgangspunktet fra-

falder mellemlange- og lange videregående uddannelser, ender med at færdiggøre

en kort videregående uddannelse. Men når gennemførselssandsynligheden forøges

på både mellemlange- og lange videregående uddannelser, er frafaldet mindre og

dermed falder optaget på korte videregående uddannelser med de antagelser, der

er gjort i DREAMs alternative scenarier.

Når antal personer med mellemlang videregående uddannelse også falder på sigt,

skal det ses i sammenhæng med, at flere universitetsbachelorer (der anses som en

mellemlang uddannelse) gennemfører en kandidatuddannelse under de givne anta-

gelser.

Ovenstående effekter følger af beregningstekniske forudsætninger i DREAMs ud-

dannelsesmodel, som målscenarierne er beregnet på. Det er således ikke et udtryk

for, at effekterne nødvendigvis vil materialisere sig i virkeligheden. Hvis den øgede

uddannelsestilbøjelighed var opnået via øget optag snarere end højere gennemfør-

selstilbøjelighed, ville virkningerne være anderledes end de her beregnede.

Som konsekvens af at gennemførselssandsynligheden øges, vil antallet af personer

under uddannelse samlet set falde. Det svarer til, at flere tager deres uddannelse på

normeret tid eller færre falder fra uddannelsen for efterfølgende at tage en anden

uddannelse. På sigt vil der således være ca. 11.000 færre studerende i scenariet på

70 pct. I scenariet på 66 pct. vil der være ca. 1.100 færre studerende,

jf. tabel 1.

Virkning på arbejdsmarkedet, velstand og offentlige finanser

Et højere uddannelsesniveau giver både stærkere kompetencer og en bedre til-

knytning til arbejdsmarkedet, hvilket øger produktivitet og reducerer risikoen for

arbejdsløshed. Omvendt vil en længere uddannelse betyde, at studietiden forlæn-

ges, hvor man typisk vil være mindre erhvervsaktiv. Længere uddannelser betyder

Side 4 af 6

således isoleret set et lavere arbejdsudbud i starten af de erhvervsaktive år, men et

højere arbejdsudbud på længere sigt.

I beregningen er det dog lagt til grund, at uddannelsesniveauet øges samtidigt

med, at tiden på studiet reduceres, idet frafaldet er mindre og flere derfor kommer

hurtigere gennem deres studier. Der er således både en positiv beskæftigelsesvirk-

ning fra, at folk kommer hurtigere igennem studiet samtidigt med, at risikoen for

at blive arbejdsløs reduceres.

Tabel 1

Ændringen i sammensætningen af studerende

2025

1.000 personer

Ændring i antal studerende

-heraf grundskole

-heraf gymnasie

-heraf erhvervsskole

-heraf KVU

-heraf MVU

-heraf LVU

2030

2040

2060

2080

Scenarie med 66 pct. som mål

2,2

0,0

-0,2

-0,5

0,2

1,0

1,7

1,1

0,0

-1,3

-0,4

-0,9

3,8

-0,8

0,0

-1,9

-0,7

-2,1

4,0

-1,4

0,0

-0,1

-2,3

-0,8

-2,5

4,3

-0,9

0,0

-0,1

-2,0

-0,8

-2,3

4,3

Scenarie med 70 pct. som mål

Ændring i antal studerende

-heraf grundskole

-heraf gymnasie

-heraf erhvervsskole

-heraf KVU

-heraf MVU

-heraf LVU

2,8

0,0

-0,1

-1,2

-0,7

0,3

4,5

-2,1

0,0

-0,1

-4,5

-3,5

-6,3

12,4

-9,0

0,0

-6,2

-4,2

-11,1

12,5

-11,4

0,0

-0,1

-7,7

-4,6

-13,3

14,4

-10,9

0,0

-0,2

-7,6

-4,6

-12,7

14,3

Anm.: Ændringer i forhold til Konvergensprogram, 2022.

Kilde: DREAMs officielle uddannelsesprognose og særbestilling for mål på hhv. 66 pct. og 70 pct.

Uddannelsestiltag har typisk en lang indfasningshorisont. Generationer, som alle-

rede er færdiguddannet, vil kun være påvirket af den stigende gennemførselssand-

synlighed i forbindelse med efteruddannelse, som kun dækker over et meget be-

grænset antal personer. Uddannelsesniveauet i samfundet stiger således især som

følge af, at de unge generationer med et højt uddannelsesniveau træder ind på ar-

bejdsmarkedet, mens ældre med lavere gennemsnitligt uddannelsesniveau træder

ud. Der vil således kun være en lille virkning på økonomien frem mod 2030,

jf. ta-

bel 2.

På lang sigt vil beskæftigelsesvirkningen have en betydelig størrelse. I 2080

Side 5 af 6

vil der således være ca. 1.600 flere personer i beskæftigelse, hvis 66 pct. opnår en

videregående uddannelse. For målet på 70 pct. er dette ca. 8.200 personer.

Det bemærkes, at virkningen på fuldtidsbeskæftigelsen er betydeligt større end an-

tal beskæftigede målt i personer. Det skal ses i sammenhæng med, at de stude-

rende bliver hurtigere færdiguddannede, når gennemførselssandsynligheden øges.

Dermed overgår flere til ordinær beskæftigelse tidligere, hvor de har en betydelig

højere arbejdstid end som beskæftigede studerende.

Tabel 2

Virkninger på beskæftigelse, velstand og offentlig saldo.

2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2035 2040 2045 2050 2055 2060 2065 2070 2075 2080

Antal beskæftigede, 1.000 personer

Mål på 66

pct.

Mål på 70

pct.

0,0

0,0 -0,1 -0,1 -0,2 -0,2 -0,1 -0,1 0,3 0,5 0,5 0,7 0,9 1,0

0,0

0,1

0,2

0,5

0,8 2,3 2,8 3,2 3,8 4,6 5,4

1,1

6,0

1,3

6,7

1,5 1,6

7,4 8,2

Fuldtidsbeskæftigelse, 1.000 personer

Mål på 66

pct.

Mål på 70

pct.

0,0

0,0 -0,2 -0,3 -0,4 -0,2

0,1

0,2

0,3

0,9

0,0 0,7 1,1 1,2 1,4 1,8 2,1

1,6 4,7 5,5 6,2 7,0 8,5 9,7

2,3

2,4

2,6 2,7

10,6 11,4 12,0 12,6

Velstandsvirkning (realt strukturel BNP), pct.

Mål på 66

pct.

Mål på 70

pct.

0,0

0,1

0,0 0,1 0,1 0,2 0,2 0,3 0,3

0,1 0,3 0,5 0,7 0,8 1,0 1,2

0,4

1,4

0,4

1,5

0,4 0,4

1,6 1,6

Offentlig primær saldo, pct. af BNP

Mål på 66

pct.

Mål på 70

pct.

0,0

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0 0,0

0,1 0,1

Anm.: Ændringer i forhold til Konvergensprogram, 2022.

Kilde: Egne beregninger

Virkningen på de offentlige finanser opgjort ved holdbarhedsindikatoren er hhv.

0,0 og 0,1 pct. af BNP for målforløbet på 66 pct. og 70 pct. Virkningen afspejler

dels den øgede beskæftigelse, men også lavere udgifter til både SU og øvrige over-

førsler. Sidstnævnte skyldes, at personer med en højere uddannelse i mindre om-

fang modtager indkomsterstattende overførsler.

Det bemærkes, at ændret uddannelsesomfang generelt ikke påvirker den finanspo-

litiske holdbarhed entydigt. På den ene side vil højere uddannelse typisk øge stu-

dierelaterede udgifter gennem længere uddannelsesforløb ligesom længere uddan-

nelsesforløb reducere antal år på arbejdsmarkedet. På den anden side modsvares

Side 6 af 6

disse to negative effekter af en forbedret arbejdsmarkedstilknytning efter endt ud-

dannelse. I indeværende svar er det dog beregningsteknisk forudsat, at studietiden

forkortes og uddannelsesniveauet øges, hvilket øger den finanspolitiske holdbar-

hed marginalt.

Velstandsvirkningen af øget uddannelse kommer dels fra højere beskæftigelse og

dels fra højere produktivitet. Personer med højere uddannelser vil typisk have en

højere livstidsindkomst, hvilket øger velstanden samlet set. Økonomiens samlede

produktivitetsniveau stiger med hhv. ca. �½ pct. og 2. pct. på lang sigt af scenariet

på 66 og 70 pct.,

jf. figur 4.

Figur 4

Ændring i produktivitetsniveauet pba. nye uddannelsesniveauer

Pct.

2,5

2,0

1,5

Pct.

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

2020

2025

2030

2035

2040

2045

2050

2055

2060

2065

2070

2075

2080

2085

2090

2095

2100

Mål på 66 pct.

Mål på 70 pct.

1,0

0,5

0,0

-0,5

Kilde: Egne beregninger

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister