FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 323: Spm. om ministeren vil redegøre for indkomstforholdene i husstande, hvor børnene lever i relativ fattigdom, til finansministeren

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

16. juni 2022

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 323 (Alm. del) af 19. maj

2022 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for indkomstforholdene i husstande, hvor børnene lever i

relativ fattigdom, jf. Danmarks Statistiks definition? Svaret bedes opdelt på hus-

stande med 1 voksen og husstande med 2 (eller flere) voksne, og desuden efter de

voksnes/forsørgernes primære indkomst, herunder oplysninger om lønindkomst,

indkomst fra selvstændig virksomhed eller en offentlig ydelse (ønskes opdelt på

ydelsestype).

Svar

Med henblik på at monitorere udviklingen i FN’s verdensmål om at afskaffe fat-

tigdom, har Danmarks Statistik (DST) i fravær af et officielt dansk fattigdomsmål

udarbejdet tre fattigdomsindikatorer. Én fokuserer på indkomstniveauet (lav ind-

komst), én fokuserer på forbrugsmulighederne (relativ fattigdom), og én fokuserer

på personers selvoplevede indtryk (økonomisk sårbarhed). Det skal understreges,

at de tre indikatorer ikke er egentlige fattigdomsmål. DST skriver i metodenotatet

Bag om relativ fattigdom (2018)

om fortolkningen af indikatoren:

”Fattigdomsindikatoren

skal ikke tolkes som et egentligt fattigdomsmål, der objektivt viser an-

tallet af fattige personer i Danmark, men som en indikator på udviklingen i relativ fattigdom.

En relativ fattigdomsgrænse vil altid hvile på antagelser, idet mange valg skal træffes, når man

skal måle fattigdom. Antallet af fattige afhænger således af disse valg. Det er derfor vigtigt ikke

at tolke for hårdt på selve antallet af fattige, som fattigdomsindikatoren viser.”

Lavindkomstgruppen omfatter personer med en familieækvivaleret disponibel ind-

komst

under 50 pct. af medianindkomsten i befolkningen. DST’s indikator for

”relativ fattigdom” omfatter personer, der i ét enkelt år indgår i lavindkomstgrup-

pen. Dog ses bort fra:

•

Personer med en familieækvivaleret nettoformue (opgjort eksklusive pensions-

opsparing) ved årets start, der udgør over 50 pct. af medianindkomsten i be-

folkningen.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 323: Spm. om ministeren vil redegøre for indkomstforholdene i husstande, hvor børnene lever i relativ fattigdom, til finansministeren

Side 2 af 4

•

Personer i familier, hvor hovedforsørgeren er studerende.

•

Personer under 25 år, som er flyttet hjemmefra i løbet af året.

Ifølge DST var der i 2019 ca. 60.100 personer under 18 år, dvs. børn, omfattet af

indikatoren. Heraf kan ca. 57.000 genfindes i de data, som ministerierne benytter

til fordelingsanalyser. Forskellen skyldes hovedsagligt, at der for en mindre del af

DST’s observationer ikke findes tilstrækkelige indkomstoplysninger

til, at de kan

indgå i indkomstfordelingsanalyser

Ca. 34.100 af børnene bor i en familie med 2 voksne, og ca. 22.900 af børnene bor

i en familie med én voksen,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Børn

omfattet af DST’s indikator

opdelt på antal voksne i familien, 2019

1 voksen

Antal børn

22.900

2 voksne

34.100

Anm.:

Ved opgørelsen af DST’s indikator tages udgangspunkt i E-familiebegrebet,

der omfatter enlige og par samt

hjemmeboende børn under 25 år. Børn er personer under 18 år. Hjemmeboende børn mellem 18 og 25 år

indgår ikke i tabellen.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Lovmodellens datagrundlag.

Opdelingen af børnene på forsørgernes primære indkomst er foretaget med ud-

gangspunkt i hovedforsørgeren, dvs. personen med den højeste bruttoindkomst i

familien.

Omkring 30.200 af de børn, som er omfattet af

DST’s

indikator, bor i en familie,

hvor hovedforsørgeren er overførselsmodtager,

jf. tabel 2.

Derudover er hovedfor-

sørgeren for ca. 8.900 børn delårsbeskæftigede, for ca. 4.100 er deltidsbeskæftiget,

og for ca. 6.000 er fuldtidsbeskæftiget. Ca. 3.600 børn bor i en familie, hvor ho-

vedforsørgeren er selvstændig.

Størstedelen af de ca. 3.000 børn, der er omfattet af indikatoren, og som ikke indgår i lovmodellens data-

grundlag, er i familie med en eller flere voksne, der ikke medtages i fordelingsanalyser. Personer, der ikke ind-

går i fordelingsanalyser, kan fx være ikke endelig slutlignet, være registreret med en indkomst på netop 0 kr.

eller have været skattepligtig i mindre end tre måneder af året. DST medtager derimod alle personer i familier,

hvor mindst én person i familien er over 15 år ultimo året, og har haft bopælsadresse i landet hele året.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 323: Spm. om ministeren vil redegøre for indkomstforholdene i husstande, hvor børnene lever i relativ fattigdom, til finansministeren

Side 3 af 4

Tabel 2

Børn omfattet

af DST’s indikator

opdelt efter hovedforsørgers arbejdsmarkedstilknytning, 2019

Fuldtids-

beskæftiget

Antal børn

6.000

Deltids-

beskæftiget

4.100

Delårs-

beskæftiget

8.900

Selvstændig

3.600

Overførsels-

modtager

30.200

Øvrige

4.300

Anm.: Hovedforsørgeren defineres som den voksne i E-familien med den højeste bruttoindkomst. Børn er

personer under 18 år. Hjemmeboende børn mellem 18 og 25 år indgår ikke i tabellen.

Arbejdsmarkedstilknytning er opgjort på baggrund af Lovmodellens definition.

Overførselsmodtagere

omfatter

fuldt ledige, uddannelsessøgende, efterlønnere og førtids- og folkepensionister.

Øvrige

omfatter personer med

’ukendt’ forsørgelsesgrundlag mv.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Lovmodellens datagrundlag.

Det skal bemærkes, at fuldtidsbeskæftigede voksne typisk ikke er omfattet af

DST’s

indikator som følge af egne indkomstforhold. Det hænger sammen med, at

den disponible indkomst for fuldtidsbeskæftigede som udgangspunkt er højere

end 50 pct. af medianindkomsten.

Når fuldtidsbeskæftigede er omfattet af indikatoren, så skyldes det andre faktorer

med betydning for familiens samlede indkomstforhold. Det kan blandt andet skyl-

des, at en eventuel partner har lav eller ingen indkomst som følge af ledighed, lav

indkomst ved selvstændig virksomhed, selvforsørgelse mv., eller at indkomsten

deles med flere børn, der ofte ikke har en indkomst.

For de ca. 30.200 børn, hvor hovedforsørgeren er overførselsmodtager, kan godt

halvdelen henføres til en hovedforsørger i kontanthjælpssystemet. Således har ca.

8.100 børn en hovedforsørger, hvis primære indkomst er kontanthjælp, 2.500

børn har en hovedforsørger, der modtager uddannelseshjælp, og ca. 7.300 børns

hovedforsørger modtager primært en SHO-ydelse,

jf. tabel 3.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 323: Spm. om ministeren vil redegøre for indkomstforholdene i husstande, hvor børnene lever i relativ fattigdom, til finansministeren

Side 4 af 4

Tabel 3

Børn

omfattet af DST’s indikator

opdelt efter hovedforsørgers (overførselsmodtager) dominerende

ydelsestype, 2019

Antal børn

Dagpenge

Kontanthjælp

Uddannelseshjælp

SHO-ydelse

Førtidspension mv.

Jobafklaring

Ressourceforløb

Andre ydelsestyper

2.500

8.100

2.200

7.300

4.000

2.700

800

1.400

1.200

Anm.: Kun børn, hvis hovedforsørger er overførselsmodtager, indgår. Hovedforsørgeren defineres som den voksne

i E-familien med den højeste bruttoindkomst. Hjemmeboende børn mellem 18 og 25 år indgår ikke i

tabellen. Dominerende ydelsestype er opgjort på baggrund af oplysninger fra DREAM-databasen, og

defineres ved den ydelsestype der er modtaget i flest uger i kalenderåret.

Dagpenge

omfatter barselsdagpenge

og sygedagpenge.

Førtidspension mv.

omfatter folkepensionister samt personer på efterløn.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Lovmodellens datagrundlag.

Det skal bemærkes, at SU i nogle tilfælde er den dominerende ydelse, til trods for

at indikatoren ikke omfatter personer i familier, hvor hovedforsørgeren er stude-

rende. Det hænger sammen med, at ikke alle SU-modtagere er omfattet af

DST’s

definition af studerende.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister