Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
18. maj 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 321 (Alm. del) af 12. maj
2022
Spørgsmål
Vil ministeren oversende talepapir fra lukket samråd den 12. maj 2022 om Øko-
nomisk Redegørelse maj 2022, jf. FIU alm. del - samrådsspørgsmål V.
Svar
Nedenfor fremgår talepapiret fra samrådet. Det bemærkes, at det talte ord gælder.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra lukket samråd den 12. maj 2022 om Økonomisk Redegørelse maj 2022, til finansministeren
Side 2 af 5
DET TALTE ORD GÆLDER
Tak fordi jeg i dag må komme og redegøre for Økonomisk Redegørelse.
Der er sket meget, siden vi sidst havde et samråd om en Økonomisk Redegørelse i
august. Dengang var det med budskabet om, at dansk økonomi var på vej ind i en
højkonjunktur.
I december, hvor jeg desværre var forhindret, skabte spredningen af den dengang
nye, bekymrende virusvariant omikron fornyet usikkerhed. Alligevel kom vi ud af
2021 i et særdeles højt tempo og med gode forudsætninger for fortsat vækst.
Situationen ændrede sig drastisk den 24. februar med Ruslands aggressive invasion
af Ukraine. Invasionen af Ukraine har de største konsekvenser for de ukrainere,
som må blive tilbage og kæmpe eller flygte fra deres hjemland.
Krigen i Ukraine kan også mærkes i hele verdens økonomi, også i Danmarks.
Energipriserne er steget fra et allerede højt niveau, og i marts var inflationen steget
til det højeste niveau i mere end 35 år.
Mange husholdninger mærker, at priserne stiger, ligesom lønmodtagerne over en
bred kam vil blive påvirket igennem mere usikre jobudsigter som følge af krigens
afmattende virkning.
Dansk økonomi har imidlertid et stærkt udgangspunkt. Beskæftigelsen er rekord-
høj, og ledigheden er den laveste i 13 år.
Selvom vi må forvente en opbremsning i dansk økonomi i løbet af i år, vil aktivi-
tetsniveauet fortsat være højt. På trods af usikkerhed og øget inflation, er jeg glad
for at kunne sige i dag, at Danmark fortsat befinder sig i et opsving med høj be-
skæftigelse og lav ledighed.
Og med det vil jeg præsentere et par nøgletal fra dagens Økonomisk Redegørelse.
For at begynde med BNP kan vi som sagt se, at dansk økonomi afsluttede 2021 i
meget højt tempo. I forhold til andre lande gennemgik Danmark et mindre tilba-
geslag under pandemien og en hurtigere fremgang efterfølgende.
Det vidner grundlæggende om stor robusthed og tilpasningsdygtighed samt en
vellykket sundhedsmæssig og økonomisk krisehåndtering i Danmark.
Den økonomiske udvikling vurderes kun kortvarigt at have været påvirket af
spredningen af den nye, smitsomme virusvariant omikron.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra lukket samråd den 12. maj 2022 om Økonomisk Redegørelse maj 2022, til finansministeren
Side 3 af 5
Derimod vil Ruslands invasion af Ukraine uundgåeligt have konsekvenser, der vil
forplante sig i verdensøkonomien og lægge en dæmper på aktivitetsfremgangen
herhjemme.
Den direkte effekt af lavere eksport til Rusland og Ukraine vil formentlig være be-
grænset, da disse lande kun aftager en lille del af dansk eksport. Men der vil også
være en påvirkning gennem lavere eksport til lande, der er mere udsat for udvik-
lingen i Rusland og Ukraine.
Den største og mest direkte påvirkning af dansk økonomi vil dog finde sted gen-
nem højere priser på energi og andre råvarer. Højere priser svækker husholdnin-
gernes købekraft og øger virksomhedernes omkostninger.
Det vil også påvirke den danske eksport som følge af lavere vækst på eksportmar-
kederne.
På den baggrund ventes der i løbet af 2022 en opbremsning i aktivitetsfremgan-
gen. Den høje vækst i slutningen af 2021 betyder dog, at året 2022 indledes med
en markant højere aktivitet, end hvad vi så i 2021 som helhed.
Nulvækst gennem 2022 vil i sig selv give anledning til en stigning i BNP fra 2021
til 2022 på 3,5 pct. Opbremsningen ventes kun at blive midlertidig: Vi forventer,
at BNP igen vil være stigende fra senere på året.
Forventningen er altså fortsat, at vi vil opleve pæn økonomisk fremgang over de
kommende to år. I prognosen vokser BNP med 3,4 procent i 2022 og 1,9 procent
i 2023.
Det vil også give anledning til fremgang i beskæftigelsen, som skønnes at stige
med 85.000 personer i løbet af de kommende to år.
Som for den økonomiske aktivitet generelt gælder det, at meget af denne beskæfti-
gelsesfremgang allerede har fundet sted i sidste halvdel af 2021, men grundlaget
for fortsat fremgang i dansk økonomi er til stede.
***
Lige nu oplever vi dog også den højeste inflation siden 80’erne. Årsagerne er i høj
grad fælles for mange lande i Europa, og inflationen i Europa er høj
–
i flere lande
også noget højere end i Danmark.
Det er altså en udvikling udefra, som vi ikke selv er herre over, og det er noget, vi
nødvendigvis må indrette os efter.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra lukket samråd den 12. maj 2022 om Økonomisk Redegørelse maj 2022, til finansministeren
Side 4 af 5
Prisstigningerne øger husholdningernes udgifter, især til forbrug, som det kan
være svært at skifte bort fra, fx opvarmning af bolig.
De forholdsvis gode udsigter for dansk økonomi på trods af inflation og usikker-
hed hænger sammen med, at danske husholdninger er velpolstrede.
Mange er således i besiddelse af en reserve, der kan tæres på for at opretholde for-
bruget i en periode med store prisstigninger og økonomisk usikkerhed.
Under coronapandemien har husholdningerne akkumuleret en ekstra stødpude på
ca. 100 mia. kr. Husholdningernes økonomi understøttes også af, at beskæftigel-
sen er steget til det højeste niveau nogensinde.
Ikke desto mindre er der nogle husholdninger, som ikke har mange frie midler til
rådighed. Det er dem, regeringen ønsker at hjælpe igennem den kommende tid, og
vi har derfor foreslået at hjælpe de pensionister, som har mindst.
Det er samtidig vigtigt at understrege, at regeringen bevidst vælger målrettet at
støtte dem, der er under det hårdeste pres.
Det ville nemlig ikke være ansvarligt at kompensere danskerne over en bred kam.
Det ville kun føre til endnu højere inflation. Men vi kan give målrettet og midlerti-
dig hjælp til dem, der er hårdest ramt af prisstigninger.
Samtidig er vi klar til at modgå udgifterne med tilsvarende justeringer af de offent-
lige investeringer i 2022-23. Det er økonomisk ansvarligt, og betyder, at inflations-
presset samlet set vil blive dæmpet lidt over de kommende to år.
Regeringen mener, at vi på den måde rammer den rette balance. Vi ønsker at
hjælpe de danskere, der er hårdest ramt af prisstigningerne. Men vi kompenserer
ikke alle danskere for den høje inflation. Det vil være meget dyrt og bare skubbe
yderligere på inflationen.
Der er nemlig stort pres på økonomiens ledige ressourcer for tiden. Den rapporte-
rede mangel på arbejdskraft er stor på tværs af brancher.
Et stramt arbejdsmarked og rekrutteringsvanskeligheder synes indtil videre ikke
bredt at have sat sig i lønningerne, men i kombination med høj inflation vil dette
kunne ske. Hvis vi kompensere danskerne for bredt
–
fx med brede skattelettelser
–
øger det risikoen for en skadelig løn-pris-spiral.
Det vil føre til endnu højere inflation
–
til størst skade for dem, der er mest trængt
i privatøkonomien. Det er det pres, som regeringen ikke vil bidrage unødigt til.
Risikoen for en løn-pris-spiral mindskes dog af, at inflationsforventningerne fort-
sat er velforankrede. Ifølge markedsforventninger vil energipriserne falde igen.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra lukket samråd den 12. maj 2022 om Økonomisk Redegørelse maj 2022, til finansministeren
Side 5 af 5
Det prispres, som forstyrrelser i de globale forsyningskæder giver anledning til, må
også efterhånden antages at forsvinde.
Centralbankerne er i øvrigt i færd med at stramme pengepolitikken for at sikre, at
inflationen bringes tilbage til målsætningen omkring 2 pct. I prognosen ventes in-
flationen derfor samlet set at falde fra et højt niveau på godt 5 pct. i 2022 til knap
2 pct. i 2023.
Samtidig vil jeg gerne understrege, at de tiltag, der er taget i lyset af krigen i Ukra-
ine, kun har en mindre effekt på den samlede finanspolitiks aktivitetsvirkning. I
2022 strammes finanspolitikken med ca. 1�½ pct. af BNP målt i forhold til 2021.
Den strukturelle saldo skønnes til -0,1 procent af BNP i både 2022 og 2023. På
trods af nye udgifter i lyset af krigen af Ukraine er der med andre ord fortsat god
afstand til budgetlovens underskudsgrænse, både den hidtidige på �½ procent af
BNP, og den nye på 1 procent af BNP. Der er styr på de offentlige finanser i
Danmark.
Den stærke fremgang i økonomien i 2021 bidrog i øvrigt til et væsentligt offentligt
overskud. Samlet set er de danske offentlige finanser kommet godt igennem coro-
nakrisen.
I år og til næste år skønnes også offentlige overskud
–
og med fortsat fremgang i
økonomien skønnes ØMU-gælden nedbragt til ca. 33 pct. ved udgangen af 2023,
altså lidt under niveauet fra før coronakrisen.
Samtidig har den offentlige sektor en nettoformue
–
dvs. aktiverne er større end
gælden. Nettoformuen skønnes at ligge stabilt på omkring 11 pct. af BNP i år og
til næste år. Der er derfor høj tillid til de offentlige finanser, og Danmark har den
højest mulige internationale kreditvurdering.
Til slut vil jeg sige, at vi ikke kan undgå at mærke konsekvenserne af krigen i
Ukraine. Nogle bliver hårdere ramt end andre. Det er de hårdest ramte, vi skal
hjælpe.
Coronapandemien har understreget, at den rigtige politik gør en stor forskel. Dan-
mark kom bedre igennem end de fleste andre lande, og de beslutninger, som vi
træffer nu, vil også være afgørende for, at dansk økonomi fortsat vil stå stærkt.
Tak for ordet.